Juleånden

Mit input til julekonkurrencen "Skriv en julehistorie."
Jeg har taget udgangspunkt i mulighed 2, 3 og 4.


Nora, en hjemløs pige ønsker sig ikke andet end tryghed, da 3 "personer" en dag dukker op og vender op og ned på hendes liv.

"Mine hænder er frosne, og jeg kan knapt nok mærke mine tæer. Jeg krummer mig sammen til en bold, og prøver at holde på varmen, men med det kolde fortov under mig er det ikke let. Folk går forbi uden at skænke mig et blik, kun enkelte kigger medlidende på mig. De er heldige. Tænk at have et par handsker. Det er alt jeg ønsker mig og måske endda et stort, varmt tæppe oveni. Jeg ville give alt for at få varmen, men desværre har jeg intet at give. "

1Likes
2Kommentarer
194Visninger
AA

9. Flyvetur

Jeg vågner trygt liggende i Pans arme. Han har ikke set at jeg er vågen endnu og stirrer bare tomt ud i luften. Det med Elvil må have taget hårdt på ham.

”Hvor er vi henne, og er Elvira okay?”

Hans stirren ændres til et smil, da han hører min stemme.

”Tilbage i værkstedet. Elvira har det godt. Hun er sammen med Milo og Rhanda.

 Hvordan har du det min prinsesse?”

”Jeg har det godt. Spørgsmålet er vist, hvordan har du det?”

Han kigger ned. ”Hvis jeg skal være ærlig, har jeg det ikke for godt.

Jeg kan bare ikke forstå hvad der er sket med Elvil.

Han har altid behandlet mig som en bror, og pludselig er han klar til at dræbe både mig og dig, bare sådan uden videre.”

”Det er sygt mærkeligt. Jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre,” svarer jeg bedrøvet og tager hans hånd, da en tanke slår mig.

”Hvordan vidste du egentlig, hvor jeg var?”

”Jeg har selv været der før. Min far plejede at spærre mig inde i fangekælderen, når der var noget han ville have ud af mig. Da du sagde at der lugtede af jord, vidste jeg med det samme hvor du var.”

Vi smiler begge.

Pludselig tager Pan fat om mig og bærer mig med ud på gangen.

”Hvad har du gang i?”

”Vi skal afsted.”

”Hvorhen?,” spørger jeg grinende.

Porten åbnes, og dér står Julemanden.

Bag ham er en stor kane, bundet fast til otte rensdyr.

”Godaften Nora. Hils på Sprinter, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn.

Du har nok hørt om dem før, men det er godt at vinde deres tillid, inden man sætter sig i deres kane,” siger han og ler.

Forsigtigt aer jeg dem én efter én.

”De ser ud til at være glade for dig,” siger Pan.

”Hvor er det vildt! De er bare for søde!”

Vi sætter os i kanen og forbereder os på flyveturen.

Julemanden kigger bagud fra førersædet og spørger: ”Er i klar unger?,” hvorefter vi begge råber ”JA!” i kor og griner.

Flyveturen er noget af det smukkeste jeg har oplevet, hvis ikke det smukkeste, og det gør det ikke ligefrem værre at Pan holder min hånd under hele turen.

Alt er godt, og stjernerne glimter, ligesom Pans øjne, da han læner sig ind for at kysse mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...