At tage sig tid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2017
  • Opdateret: 21 dec. 2017
  • Status: Færdig
Erindring om den sidste gang jeg så min bedstefar.

1Likes
0Kommentarer
67Visninger
AA

1. At tage sig tid

03/03/2017

At tage sig tid

En erindring af Laura B. Schmidt

 

Jeg sad i vores bil sammen med min mor, far og lillebror. Vi skulle ned til Åbenrå, for at besøge min bedstefar der var indlagt. Min bedstefar hed Holger Schmidt. Han var bymester i skak, og han var en rigtig god lytter. Den dag i dag savner jeg rigtig meget hans nikkende hoved, når man fortalte ham om sit liv. Jeg havde altid noget jeg glædede mig til at fortælle ham, og jeg kunne være sikker på at han ville lytte til mig.

Den dag havde jeg også en masse ting, jeg ville fortælle ham om. Men alle de ting jeg ville fortælle ham, forsvandt i den ene ting jeg ikke måtte fortælle. Jeg skulle snart konfirmeres, og efter vi havde besøgt ham, skulle vi købe min konfirmationskjole. Den dag vidste jeg ikke hvorfor, jeg ikke måtte fortælle ham om det, men i dag kan jeg godt se hvorfor.

Det var et rigtig trist, gråt, vådt, diset, blæsende, deprimerende og mørkt møgvejr. Der var mange hundrede dråber regn på den bilrude jeg kiggede ud af. Regndråberne forstyrrede mit syn ud over Danmarks flade, gennemblødte og forblæste landskab.

Jeg havde høretelefoner i ørerne, og jeg hørte så højt musik at jeg ikke kunne høre noget andet. Hvis jeg lukkede øjnene ville jeg ikke vide at vi kørte. Jeg sad bare inde i min egen dejlige trykke verden. Jeg hørte en af Justin Biebers sange. Jeg lyttede til den fem gange i træk, for at finde ud af hvad han egentlig sang om. Det var selvfølgelig en kærligheds sang, men den havde en overført betydning. For mig betød sangen noget helt andet end hvad den egentlig handlede om. Jeg blev så meget revet med af sangen, at jeg fik tåre i øjnene. Han blev ved med at gentage den ene sætning. Jeg følte at det var min sang. Sangen betyder stadig meget i dag, og jeg høre den hver eneste dag. Ordene betyder rigtig meget, og de booster min selvtillid.

 

Everything is gonna be alright

Everything is gonna be alright

Everything is gonna be alright

 

Jeg fik et slag i maven, der slog alt luft ud af mine lunger. Jeg troede vi var kørt galt. Jeg havde fået et kæmpe chok. Det var bare min lillebror Oscar, der havde slået mig i maven. Jeg forstod ikke hvorfor han gjorde det. Men efter lidt tid gik det op for mig, at min familie havde prøvet at komme i kontakt med mig i noget tid.

Vi kørte ind i et område fuld af hvide bygninger. Det hele så så fint, rent og nyt ud. Asfalten var hel flad, der var igen sten der bulede op. Der var ikke et eneste lille hjørne, der manglede på de hvide hajtænder. Jeg tror at græsset var håndklippet med en køkkensaks, og derefter var blevet malet med en vandfast lime grøn farve.

Jeg kiggede ind ad vinduerne, mens vi gik hen mod døren ind til sygehuset. Bag hver eneste vindue lå der en ny person iført hvidt tøj. Jeg stoppede op ved en af vinduerne. Jeg kunne ikke se nogen hvidt klædt person. Der stod en bukket visne blomster på et lille bord. Jeg kiggede nærmere, der sad en dame der inde. Hun så gammel ud, og havde noget i hendes hænder. Det var en skjorte, en hvid skjorte. Hun sad og græd, mens hun omfavnede trøjen. Der kom en læge hen til døren ind til rummet. Lægen pillede et navneskilt ned fra døren, og smed det i en skraldespand der stod ved siden af. Det sidste jeg nåde at se inden jeg gik videre, var at den gamle dame tog navneskiltet op af skraldespanden og kyssede det.

 

Vi gik ned af en lang gang med døre på begge sider, og en stor dør for enden. Bag den dør var der sikkert også en lang gang med døre, og en stor dør for enden. Og bag den dør var der sikkert også en lang gang med…… Jeg holdte mit humør oppe ved at gå og gentage den remse igen og igen. Hvis jeg stoppede ville jeg besvime. Jeg blev nød til berolig mig selv.

Min mor som gik forrest, stoppede ved dør nummer 403. Hun bankede roligt på døren og gik ind. Jeg holdte vejret. Jeg kunne ikke gå der ind før jeg havde hørt hans stemme. Jeg ville ikke se ham død. Jeg vil aldrig i mit liv se en død person.

Jeg gik derind efter han havde sagt hej til min mor, far og lillebror. Jeg gav ham hånden og fik et dejlig varmt tryk tilbage. Den dag i dag vil jeg ønske jeg havde krammet ham i stedet. Jeg satte mig i en stol, der stod ved siden af hans seng. Oscar satte sig på mine lår, da der kun var en stol. Vi legede ride ride ranke, imens min mor og far hjalp min bedstefar med at børste tænder.

 

 

 

 

Det var rigtig mærkeligt at min bedstefar ”boede” et andet sted end min bedstemor. Det havde altid været dem to. Det havde altid heddet ”Må vi snart komme hjem til bedstemor og bedstefar” eller ”kommer bedstemor og bedstefar snart” Jeg kiggede mig omkring. Bedstefar kunne umuligt have følt sig hjemme i den ”Celle” han boede i. Der var ingenting. Ingen billeder. Ingen personlige ejendele. Der var bare fire vægge, en stol, en seng og et lille bord. På bordet var der et kort fra Oscar og jeg. Der var et billede af os på det, og inden i stod der ”God bedring bedstefar K H Oscar og Laura”

I dag står det kort hjemme hos min bedstemor på det sengebord der engang var min bedstefars. For nogle uger siden gik jeg ind og læste det, og begyndte at græde så meget at jeg fik hovedpine.

 

Jeg fortalte min bedstefar om Kristine, en af mine veninder, og jegs tur til Horsens. Vi skulle selv tage toget der over og det havde selvfølge lykkedes os at tage det forkerte tog.

Jeg var godt i gang med at fortælle, da min mor sagde vi skulle til at afsted. Jeg tog min jakke på og sagde ”Vi ses bedstefar” og så gik vi. Jeg skulle ud at købe konfirmationskjole, og jeg var vildt spændt.

 

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det var sidste gang jeg så min bedstefar. I dag er jeg glad for at jeg sagde ordenligt vi ses til min bedstefar, selvom jeg var så spændt på at købe konfirmationskjole. Mine sidste ord til ham blev ”Vi ses bedstefar” Jeg syntes at det er de bedste ord man kan sige til en person. Det har jeg først fundet ud af nu, efter der er gået præcis et år og to måneder siden han døde. For et år siden ville jeg ønske jeg havde sagt ”Jeg elsker dig” eller ”Du er og vil altid være den bedste person i verden”

Men det er gået op for mig nu, at det vidste han godt. Han vidste godt hvor meget vi alle elskede ham.

Jeg kunne også have sagt farvel, men ”farvel” er sådan et trist ord. Når man siger ”vi ses”, betyder det at man kommer til at se hinanden igen. Jeg sagde ”vi ses bedstefar” og jeg er hunred procent sikker på at jeg kommer til at se ham igen.

Efter den oplevelse har jeg altid sagt vi ses til alle. Uanset om det bare er en af mine venner der går ud i frikvarteret, eller min far der går ud med skraldeposen. Man ved jo aldrig hvad der kunne ske.

 

Efter oplevelsen med den gamle dame der kyssede et navneskilt, bestemte jeg mig for at jeg ville have et minde fra min bedstefar. Jeg har en kasse med ting fra ham af. De fleste ville ikke prioritere de ting særligt højt, men jeg prioritere dem over min mobil. Hvis man kender mig, ved man at det er rigtig højt.

 

Jeg har en af hans skakmedaljer. Jeg har et papir med hans navn og teksten til sangen ”frejdig når du går”

Jeg har en ønskesten han hav mig da jeg gik i indskolingen. Og jeg har et stykke træ, fra det birketræ min bedstemor og bedstefar fik i halvtreds års fødselsdagsgave.

Den sidste ting er lidt mærkelig, men den betyder alligevel en del. Det er min bedstefars bordkort fra min konfirmation. Han døde to måneder før min konfirmation, men jeg følte han var der alligevel. Jeg havde nemlig dækket op til ham inde i mit skab, og lavet et bordkort magen til alle de andre til ham.

 

Hvad jeg har lært efter den her oplevelse, er at man skal tage sig tid. Tage sig tid til at lytte til alle. Tage sig tid til at være sammen med alle. Tage sig tid til at fuldføre de ting man vil opnå. Tage sig tid til at sige vi ses. Tage sig tid til at grine. Tage sig tid til at græde. Tage sig tid til at elske. Tage sig tid til at tale. Tage sig tid til at leve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...