Lille spejl på kommoden der

Bare det daglige tjek i spejlet når man vågner

3Likes
6Kommentarer
82Visninger

1. -

 

 

Jeg har altså sagt til mig selv at det ikke er en god ide. Det ved jeg jo ligesom godt, men jeg kan stadig ikke lade vær med bare at stirre tomt på refleksionen. Og det må man jo ligesom ikke vel? Det er kun om morgenen det er okay. Men nu hvor man har sine strømpebukser på, der strammer dejligt stramt, er det faktisk okay. Og når man tager hænderne over hovedet er det faktisk også fint. Så ligner det nærmest at man ligger ned, og man er jo okay når man ligger ned, det ved alle. Og man har slet ikke tænkt på, at ens bryster så ser flade ud. For man tænker aldrig over sine bryster. Udover når man står ved spejlet. For så er de jo lige dér, og man kan stå og undre sig over de to fedtklumper der bare sidder på ens bryst, og undre sig over hvorfor nogle finder det attraktivt. Og undre sig over hvorfor man selv finder det attraktivt. Og tænke at det må have noget at gøre med instinkter og den slags.

 

Jeg har sagt til mig selv at det er en dårlig ide, men jo længere jeg kigger, jo bedre bliver det. For selvom jeg ikke kan se mit ansigt og jeg ikke kan se mine knæ, så kan jeg stadig se mig i spejlet. Og det kan godt være at det er fordi at man har strømpebukser på, men så kan man bare lade vær med nogensinde at tage strømpebukserne af. Ens bukser er alligevel blevet for store, om det så er fordi de er blevet større eller fordi man er blevet mindre, det anes ikke. Og om man bliver endnu mindre det vides heller ikke. Man ved bare at som man står der og kigger i spejlet, så er det ikke så slemt hvis man ikke bliver mindre, selvom det måske er fordi man lige er vågnet, selvom man troede at man havde mere energi nu hvor man var begyndt at spise mere. Men nu kommer man jo også til at være vågen hele natten, og man ved at man kommer til at kigge sig i spejlet igen, og det endda mange gange, og man sagtens kan nå at ændre mening. Især hvis man tager de forbandede strømperbukser af, hvis de så ikke havde været limet fast til ens ben, så der tilsidst kommer huller i, og man stadig går med dem. Men når der er huller hjælper de ikke nær så meget, og så kan de jo sagtens tages af.

Så skal de faktisk helst tages af. For så skal der ud og købes nogle flere. Hvis man altså lige husker det. Det kan jo være nemt at glemme nogle gange.

Det kan også være svært at glemme hvorfor jeg står der. Eller huske hvorfor jeg står der. Og hvor mange gange man har stået der. Hvorfor jeg er så optaget af at kigge på mig selv, selvom jeg ikke har lyst til at kigge på mig selv, og jeg alligevel gør det. Er det fordi jeg godt vil vide hvad alle andre ser, selvom de slet ikke ser hvad jeg ser, og det hele kan være et kæmpestort forbandet ROD nogle gange? 

Det ved jeg ikke.

Jo, jeg ved at alting kan være et fandens rod, men det er ikke pointen. Det er ikke det der skal tages fra denne historie. Nej, du.


Men ser andre det? Ser andre mig, som jeg ser mig, og ser de mig, som jeg gerne vil have at de ser mig? For jeg vil have at de skal se mig. Jeg vil have at de skal glo med deres ØJNE der sidder lige der nærmest midt på deres smukke ansigter, og jeg vil have at de skal glo på mit ansigt der sidder lige der øverst på min krop, selvom jeg ikke selv kigger på det, når jeg står der ved spejlet. Jeg vil have at de skal glo, men jeg vil ikke have at de skal kigge på mig. Og jeg har lyst til at sukke og gå i seng igen, men jeg går ikke hen til sengen, for jeg har sovet for meget og gloet for lidt. At jeg lige skal glo på min egen krop, ja, det kan der jo være diskussion om, men jeg skal i hvert fald glo. Så jeg glor videre i spejlet, med en masse øjne der stirrer tilbage på mig, som egentlig kun er mine, og egentlig ikke engang er mine fordi jeg ikke kan kigge på mit forbandede ANSIGT. Men nu skal man ikke kigge på selv, lad dog vær med at være så egocentreret, for nu skal man ud at have pølsebrød, så jeg smutter lige i en trøje.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...