EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
368Visninger
AA

7. 070001ADEC15 - 072359ADEC15

Normalt var mandage ikke hendes kop te, men lige denne mandag var til at overkomme. Hvorfor kunne hun ikke svare på. Måske havde det noget at gøre med de beskeder der var blevet sendt frem og tilbage henover weekenden, men det kunne da ikke bare være det? Nej, der måtte ligge noget mere under. Noget hun ikke helt havde indset endnu.

Denne mandag var afsat fuldt ud til SRP, og dette betød at hun brugte størstedelen af dagen i laboratoriet. Hun blandede lidt af det ene med lidt af det andet og nåede i sidste ende frem til nogle testresultater hun kunne bruge. Og da de ikke havde mere saltsyre var det de resultater hun blev nødt til at bruge.

Allerede klokken 12 havde hun ikke rigtig mere at lave, og da det var en meget fri dag kunne hun lige så godt have taget hjem. Men nej. Noget i hende sagde, at i dag ville være en god ide at følge hendes mors råd og rent faktisk få købt nogle af julegaverne. Hun sagde pænt farvel til sine laboratoriekammerater, der sad og sladrede om de kendte, og med musikken strømmende i ørene bevægede hun sig ned i byen.

Det værste ved at købe julegaver var uden tvivl at finde ud af, hvad hun skulle give til sin far. Manden havde alt. Og med alt inkluderede to forskellige måtter til sin Mercedes, et pool bord og et hav af forskellige skjorter. Derfor, da hun efter to timer havde købt gaverne til alle de andre, valgte hun at tage ind i en herretøjsbutik.

Hun valgte bevidst den butik med flest mennesker, for hun vidste, at det betød at ekspedienterne havde for travlt til at spørge hende om hun havde brug for hjælp. En hjælp hun altid ville takke nej til og så gå rundt og have det dårligt over at have afvist. Hurtigt fandt hun et anstændigt slips og uden yderligere indvendinger valgte hun at købe det. Så var hun helt igennem færdig med julegaveindkøbene. Det var nok første gang nogensinde.

Som beregnet nåede hun op til busholdepladsen tids nok til at nå den rette bus. Den bus, som de altid tog. Og rigtig nok, der stod han og ventede. Da han fik øje på hende, kom han med en kvik kommentar om hendes mange gaveposer, men resten af busturen var samtalen omhandlende sneen, der stadig lå som et beskyttende lag over landskabet. Den sne, som de begge to beundrede. De blev enige om, at sne hørte til vinteren. Endda så meget, at fra d. 1. december til og med d. 28. februar burde der ligge sne, og at det burde blive en naturlov. For uden sne, var det vel ikke rigtig vinter?

Da de steg af bussen var snefnuggene igen begyndt at dale fra himlen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...