EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
192Visninger
AA

4. 040001ADEC15 – 042359ADEC15

Den første sne faldt, da hun stod og ventede på bussen om morgenen. Snefnuggene var på størrelse med vindruer og smeltede med det samme, de ramte asfalten, men det var nu en gang den første sne.

Der var altid noget specielt ved den første sne. Hun huskede tydeligt den spændte følelse, der altid fulgte med den første sne, dengang hun var mindre. Det var en følelse af lykke og spændthed. Den første sne betød nemlig snemænd og sneboldkampe. Og snelanterner, der lyste terrassen op om aftenen i et blødt og hyggeligt skær. Det var en følelse hun gerne ville føle igen. Hun prøvede ihærdigt at finde den frem inde bag de mange lag af overtøj, men forgæves. Nogle følelser var åbenbart kun forbeholdt uskyldige børnehjerter.

Spændingen var dog alligevel til at føle på i klassen den dag, men det var ikke pga. sneen. Nej, der var åbenbart billetsalg til den næste gymnasiefest. Det var ikke noget, hun havde bemærket, da det ikke var noget, hun gik synderligt meget op i. Hun fik det altid dårligt i for store selskaber, og hun vidste at den ustoppelige bas ikke ville gøre det bedre.

Derfor overraskede det hende også, da en af de andre piger stoppede hende i køen til kantinen og overrakte hende en billet og en invitation til forfest. De var åbenbart blevet enige om, at siden det var den sidste julefest, de havde som klasse, skulle alle med. Og inden hun kunne nå at protestere og komme med en dårlig undskyldning, fik hun et smil, der overbeviste hende om, at det ikke bare var en spøg. De mente det faktisk.

Hun kiggede efter ham, da hun stod og ventede ved busstoppestedet. Hun havde regnet med, at han skulle med og at de ville mødes dernede, men selv da bussen trak op og begyndte at indtage passagerer, var han stadig ikke dukket op. En ukendt følelse af skuffelse bredte sig i hende, men hun fejede den hurtigt til side. Han skulle sikkert noget andet den dag. Han havde et stort socialt netværk, der selvfølgelig skulle plejes. Og hun var ikke en del af det.

Om aftenen sad hun og så underholdningsprogram med hele familien, og hun nød det. Det var længe siden, at hun havde følt sig så afslappet, selvom hun ikke burde med SRP om hjørnet. Men hun havde bare indset, at det ikke nyttede noget at bekymre sig om ting, hun ikke kunne gøre noget ved.

Inden hun gik i seng tjekkede hun telefonen. Der var bippet en besked ind. Fra ham. Hvor der stod, at han var glad for at høre, at hun skulle med næste uge. Hun brugte mange minutter og mange forskellige positioner på sengen til at udtænke det bedste svar.

Hun endte med at svare, at en gang jo skulle være den første for alting. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...