The choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2018
  • Opdateret: 7 maj 2018
  • Status: Igang
Da den selvsikre Samantha Grey, som er en anderkendt lejemorder, da hun for tildelt opgaven at dræbe sangeren Naill Horan, gør hun det med glæde.

Hun beslutter at komme tættere på Naill og Onedirection.
Bagefter vil hun slå til, når tiden er inde.

Men hvad sker der, når hun for følelser for ham, imellem tiden?
Og vil hun opgive hele sit liv som lejemorder? Og blive hos Naill?
Kan man leve med et forhold, fyldt med løgne?

4Likes
9Kommentarer
624Visninger
AA

6. Værelset

Naills synsvinkel

 

Jeg trak Samantha igennem den store hal, væk fra Zayn- og hans flirtende blikke. Den dreng måtte lære at tage sig sammen. Havde han ikke nok i alle de piger, han var sammen med? Det skulle ikke gå ud over Samantha. Ikke fordi hun er min tybe, men... Hun fortjener bedre en Zayn- sorry boy, men det gør hun.

Jeg så over på Samantha. Hendes grønne- brunlige øjne, kiggede nysgerrigt rundt. Jeg lo for mig selv af hendes ansigt.

"Hvad griner du af?" spurgte hun spidst. Hendes brune hår røg ind foran øjnene, og hun slog dem irriteret væk.

"Ikke noget, ikke noget," jeg løftede mine arme op i vejret, "Im busted".

Hun rullede med øjnene af mig. Det er vist et godt tegn. Jeg har bare en naturlig god reaktion på kvinder. Hehe. 

Vi gik op af nogle flotte trapper med et rødt tæppe. Eller hedder det en "rød løber opaf en trappe"? Det ved jeg nu ikke.

"Nå, du skal være stylist, har du prøvet det før?" spurgte jeg Samantha. "Nej, det har jeg faktisk ikke," indrømmede hun. Hendes kinder blev en anelse røde- eller var det makeup? "Men det skal jo prøves!" fortsatte hun bestemt. 

"Det har du vist ret i," svarede jeg. "Bare du kan putte lidt af hvert i fjæset på os, og lader være med at få os til at ligne lort," grinede jeg. "Hvis du kan klare den prøve, så er du bare velkommen".

"Uhhh, jeg kan bruges til noget" grinte Samantha tilbage. Det kunne godt være at hun virkede lidt kold, og genert i starten... Men man skal bare ind til hende, og så føltes det som om man havde kendt hende altid. 

Jeg kiggede i smug over på hende. Hun virkede mere anderledes end mine fans, som kun tænkte på at kysse mig, og andre ting som jeg helst ikke vil vide.

Men det er jo også bare fans.

Det er ikke fordi, at jeg bare har lyst til at være sammen med Samantha, sådan KAPOW... 

Jeg raslede med nøglerne til værelset. Vi stod ude foran døren til nummer 401. Samanthas øjne blev store.

"Rolig nu," sagde jeg smilende, "Du er ikke engang kommet indenfor". Samantha rettede sig op, "Nej, nej," sagde hun med en lidt kold stemme, inden hun brød ud i et grin, "Jeg var bare ikke klar over at One Direction har smag".

Jeg åbnede overrasket munden, i en fornærmet grimasse, "Excuse me?" spurgte jeg smilende.

"Åben nu den dør!" råbte hun nysgerrigt. Det gjorde jeg.

Vi trådte ind på hotelværelset- sig mig... har den pige aldrig været på hotel?

Samantha blev helt stille. "Waow..." hviskede hun svagt. Jeg nikkede, det var et ret godt arbejde, der var blevet lavet.

Der stod en kæmpe dobbeltseng, med en masse røde puder som havde guldpynt. Dynen var også rød, med de fineste guldtråde. 

Der stod et lille brunt sengebord, med rosa lys som brændte. En lille lyskæde hang over sengen, og lyste den op.

På en af væggene hang et gigantisk spejl- hvorfor har piger mon brug for det? Samantha har i hvertfald ikke brug for det. Altså på den gode måde.

I et lille hjørne stod en lænestol, med et dyreskind- det skabte på en aller anden måde en hyggelig stemning. 

Vi gik videre til badeværelset, som var i marmor. Vasken, gulvet... ALT. For at gøre det dejligt, var der blomster i vandet, i badekarret. Der stod stearinlys rundt omkring og pyntede.

Jeg sukkede, "Det eneste man faktisk har brug for på et badeværelse er...," jeg holdt en kundst pause, "Et toilet, til når man skal skide" sagde jeg klogt.

Samantha knækkede sammen af grin, "Hvor lang tid har du spekuleret over det?" grinte hun. Hendes grin var en dejlig lyd, sådan lidt hæs, men bare... afslappet.

"Hmmm, ret lang tid...?" svarede jeg.

Hun faldt sammen af grin. Hun lå bogstavligtalt nede på gulvet.... 

Kvinder altså.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...