The choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2018
  • Opdateret: 7 maj 2018
  • Status: Igang
Da den selvsikre Samantha Grey, som er en anderkendt lejemorder, da hun for tildelt opgaven at dræbe sangeren Naill Horan, gør hun det med glæde.

Hun beslutter at komme tættere på Naill og Onedirection.
Bagefter vil hun slå til, når tiden er inde.

Men hvad sker der, når hun for følelser for ham, imellem tiden?
Og vil hun opgive hele sit liv som lejemorder? Og blive hos Naill?
Kan man leve med et forhold, fyldt med løgne?

4Likes
9Kommentarer
624Visninger
AA

4. Ansøgningen

Samanthas synsvinkel

 

Jeg vågnede ved lyden af en dør, som langsomt lukkede i.

Jeg rejste mig brat op, jeg skulle jo i gang med min nye opgave. Suk. Jeg kæmpede mig over til skrivebordet, og åbnede min computer. Jeg så at One Direction havde lagt et opslag op på Twitter. De manglede en stylist- altså jeg var ikke fantastisk, men det var en chance jeg skulle tage.

Jeg lavede en ansøgning, jeg skulle bare udfylde et skema:

Navn= Samantha Grey.

Alder= 18.

Interesser= Makeup, sport.

Hvorfor skal vi vælge dig? Fordi, hvis i ikke gør, har i taget den forkerte- og bliver skuffede. Jeg er sjov, og ærlig- det har i brug for. Jeg ved ikke hvorfor jeg skrev det. Typisk mig. Jeg trykkede ENTER og en lille meddelelse dukkede frem: "Tak, for dit svar!"

Hva' fanden? Nå, det var så lidt, lille øh... ukendte dims... 

Nu skulle jeg bare vente... Men hallo, kloge Samantha du er jo ikke engang sikker på om de vælger dig! 

Jeg ved godt, at jeg kan ikke kan bestemme det, men man har vel lov til at håbe? 

For første gang i denne opgave er jeg nervøs- sådan virkelig nervøs. Jeg snoede en lok af mit hår, omkring min finger. Det mørke hår lignede en slags slange, som snoede sig op af min finger. Af en eller anden grund gør jeg altid det, når jeg er nervøs. Min far plejede altid at drille mig, når jeg blev nervøs. Det var næsten altid før en test eller prøve. Så snakkede jeg vildt hurtigt, plaprede løs.

Jeg savner det. Savner ham. Savner min mor, Savner hele min familie. Savner min mærkelige, skønne og fantastiske familie.

Jeg tog en dyb indånding. Kom videre i livet, Samantha. Det ville de have ønsket.

Min computer bibbede lige pludselig. Jeg fik et kæmpe chok, og hoppede en halv meter op i luften. Jeg grinede lidt for mig selv, af mit lille udbrud. Jeg fik endnu et chok, da jeg hørte lyden af min stemme. En lidt dyb og hæs, grinende stemme. Det gik op for mig, hvor alene jeg engentlig er, når jeg for et chok af min stemme, er det nok fordi jeg mangler lidt socialisme. Hader nok bare lidt andre mennesker.

Jeg åbnede meddelelsen. Der stod:

Hej, Samantha Grey

Vi vil meget gerne møde dig.

Det vil glæde os at se dig imorgen aften på vores hotel i Nashville.

Vi står for middag.

Hilsen medlemmerne fra One Direction.

Hold kæft, hvor lamt. Det er godt nok en trist besked. Er de virkelig så fornemme? For så bliver det et helvede at være der.

Selvtillid. Det har jeg virkelig brug for nu. 

Jeg kan gøre det her. Jeg tror ikke at mine forældre vil have at jeg skal dræbe Naill. Jeg kan næsten høre min mors stemme: "Husk at stole på dit hjerte"

Det har jeg tænkt mig at gøre nu.

 

Undskyld for det korte kapitel, og at jeg ikke har opdatteret den i et stykke tid- der har været meget drama i min klasse.

Håber at der stadig er nogen der følger med!

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...