Da fuglen faldt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
137Visninger
AA

1. Da fuglen faldt

Vi stod på scenekanten, og kiggede ned i det uendelige dyb foran os. Du tog min hånd, smilede og hviskede: “Tør du”.

Jeg rystede, jeg havde fløjet før, og var bange for at gøre det igen. Du knugede min hånd og sagde: “Jeg hopper med dig, og jeg lover at du aldrig vil komme til skade”. Jeg kyssede dig, og vi smilede. Kiggede ned i dybet endnu en gang, og sprang.

Og vi fløj, det virkede så frit, så fantastisk. Men så så jeg jorden, den nærmede sig alt for hurtigt, i det du havde lovet ville være et bundløst dyb. Jeg trak dig ind til mig og kyssede dig, men du skubbede mig væk og råbte “lad vær”, og jeg så en vrede i dine øjne jeg aldrig før har set.

Og så ramte jeg. Jorden knuste hver eneste knogle i min krop, men da jeg åbnede øjnene, var jeg hel. Jeg kunne mærke smerten, men der var intet synligt tegn på den.

Du stod bøjet over mig, med mit blødende hjerte i hånden. Blikket var der stadig, mens du med magt prøvede at presse mit hjerte tilbage i brystet på mig. Jeg råbte: “nej, lad vær, du lovede at der ikke ville ske mig noget.” Men du sagde ingenting, lod mig bare ligge der og skrige.

Jeg skreg efter dig. Tiggede og bad dig om at komme tilbage. Og samle mig, fri mig fra følelsen af at være knust, som du havde gjort så ofte før.

Men du kom ikke tilbage.

Men den fugl som lever i min sjæl, den er ikke død, for jeg kan ikke dræbe den. Selvom det er alt jeg ønsker at gøre. Men jeg har brækket vingerne af den, for jeg skal aldrig flyve igen.

Silmë

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...