Sweet Creature Part || • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 14 aug. 2018
  • Status: Igang
• efterfølgeren til “Sweet Creature • Harry Styles fanfiction”
Denne gang følger vi Emma og Harry fra hans vinkel.
Vinder han hende tilbage, eller har han for altid ødelagt forholdet til den smukke brunette.

11Likes
12Kommentarer
6805Visninger
AA

3. depression

"Vil du ikke med i byen?" spurgte min kammerat Ed Sheeran. Jeg rystede på hovedet. Han lagde hovedet lidt på skrå og sagde "come on man. Du må snart lidt ud inden du visner helt ind" Jeg rystede på hovedet. Jeg gad ikke ses af alle de papz som bare stod med deres kameraer og ventede på, at få det første billede af mig siden brudet med Emma for 3 uger siden. Jeg havde ikke været udenfor en dør. Bare sat i sofaen, lagt i sengen, set film i biografen. Altid med folk omkring mig. Mine kammerater, ja selv min mor havde været her. Hun havde skældt mig ud. Sagt at jeg ikke kunne være bekendt at behandle Emma sådan. At det ikke var sådan hun havde opdraget mig. Jeg skulle have respekt for kvinder. Hun havde ret. Jeg havde behandlet Emma respektløst og der var ikke noget jeg fortrød mere end det der skete den nat i Stockholm. Jeg ville gerne skyde skylden på alle andre. Mine musikere der drak mig fuld, Ingrid der forførte mig men jeg vidste der kun var en der bar skylden. Det var mig selv.  

Jeg var i sorg. Selvom Emma var levende så følte jeg det som om jeg havde mistet hende for evigt. Og det havde jeg nok også. Jeg kom til andet stadie i sorg processen "vrede". Jeg var sur på alt og alle. Bandede alting væk. Intet kunne gøre mig glad. Men jeg var allermest vred på mig selv. Så blev jeg vred på Emma. At hun ikke ville snakke med mig, at hun sendte alting retur, at hun gik fra mig, at hun ikke ville tilgive mig. Jeg ville så gerne give hende skylden. Det var hende der var skyld i vi ikke havde reddet trående ud. En måned efter Emma havde forladt mig kom jeg til trejde stadie af sorg processen "forhandling". Jeg skrev til Emma - mange beskeder. *Jeg vil gøre alt, bare du vil snakke med mig* *Jeg vil aldrig såre dig igen* *Ta mig tilbage* *Emma, jeg elsker dig* *Please, snak med mig* Hørte aldrig noget igen. Jeg havde stadig Chris til at være bodyguard for hende. Hun vidste det sikkert ikke. Men han holdte udenfor hende arbejde hver dag. Fulgte efter hendes bus hjem. Så kunne jeg have ro i sindet om, at hun kom sikkert hjem. Og jeg vidste hun ikke datede. Jeg fik ondt i maven af at tænke på at hun en dag ville videre med sit liv. Med en anden en mig.  

Jeg gik mere og mere ind i mig selv. Jeg blev kold. Det hele kunne også bare være lige meget. Jeg gad ikke være popstjerne. Min manager Simon Cowell var efterhånden træt af mig. Det havde kostet mig flere millioner at trække stikket ud som nu. Alle billetterne skulle betales tilbage til de skuffet fans, talk shows jeg ikke mødte op til og dermed gik glip af en sum penge. Simon ville have mig ud og optræde igen. Jeg var gået med til at optræde til finalen til X-factor US, men kun hvis jeg måtte synge min sang om Emma. "From the dinning table" Jeg havde skrevet den første gang Emma trak sig væk fra mig. Dengang jeg ikke vidste hvad jeg ville. Den handlede om hende og det vidste hun. Det havde hun selv fortalt mig. Det var den sang jeg skulle optræde mig første gang jeg sang offentligt siden Emma forlod mig. Jeg håbede hun så med. Hun skulle se med. Jeg var uden tvivl kommet ind i fjerde stadie "depression"  

"We haven't spoke since you went away. Comfortable silence is so overrated. Why won't you ever be the first one to break? Even my phone misses your call, by the way. I saw your friend that you know from work. He said you feel just fine" jeg stod på scenen til finalen til X-factor US, i mit grønne jakkesæt som Emma elskede. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hun skulle se mig. Jeg kæmpede for hendes opmærksomhed "Maybe one day you'll call me and tell me that you're sorry, too. But you, you never do" Folk klappede og værten tog om mig og sagde "Hvordan var det at optræde igen. Du har jo holdt en pause af personlige årsager" Jeg nikkede og sagde "Det var godt. Og så med en sang der betyder så utrolig meget for mig" Han nikkede og sagde "Harry Styles mine damer og herrer" Jeg bukkede og vinkede inden jeg gik fra scenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...