Sommercampen

Alex er en pige på 18. Hendes forældre sender hende på sommercamp i en sommer. Der er noget mystisk over pigen Francesca og ham Jonah er nu ret sød. Men ham med de fantastiske blå øjne, Daniel, han er også ret sød.

2Likes
0Kommentarer
123Visninger

1. 1

Denne historie er ikke skrevet på movella, og jeg har bare kopieret den fra mit andet skriveprogram og sat den ind her :)

 

 

Jeg kiggede ud af mit vindue, mens den sene aftensol fyldte mit tomme værelse med et gyldent skær. Det var første aften på den sommercamp mine forældre havde tilmeldt mig til, for at få mig ud af huset. Alle de andre havde fået dele værelser, men jeg havde fået et værelse for mig selv. Vi var ulige, fordi en pige havde meldt sig fra lige i sidste øjeblik. Jeg havde det fint med at have værelset for mig selv, for så behøvede jeg ikke høre på en fremmed pige tale til mig hele natten. Det bankede på døren så jeg kiggede hurtigt derhen, og ind kom en lidt ældre dame på omkring de 50 år, vil jeg tro.

''Der er fælles samling om lidt i den store sal'' Sagde hun venligt. Jeg nikkede, og hun lod døren stå lidt åben.

''Det her skal nok blive godt'' Overbeviste jeg mig selv om. Jeg rejste mig op og gik ud af døren.

''Av'' Sagde en pige jeg ikke havde set før.

''Undskyld..'' Sagde jeg hurtigt og skyndte mig videre. Wow. Klap dig selv på skulderen Alex, for det er altid godt at smadre en dør op i en andens hoved når man skal lave gode førstehåndindtryk.

''Hey! Hvad tror du, du laver?'' Sagde den samme pige som fra før.

''Jeg vidste ikke du stod der, undskyld har jeg sagt'' Svarede jeg.

''Du skal ikke tro du kan komme her som ny, med dit lange lyse hår, og dine flotte grønne øjne, også bare gøre hvad du vil, når jeg har været her i 3 år'' Snerrede pigen af mig.

Hun gav mig to komplimenter, mens hun prøvede at være sur på mig? Den havde jeg ikke set komme, for at være helt ærlig. Jeg kiggede bare på hende og gik videre. Jeg skulle for guds skyld ikke komme for sent til den der fælles samling på første dag.

Jeg åbnede langsomt den dør hvor på der stod ''ÅBEN'' med store fede bogstaver. De sad alle sammen derinde, og jeg kunne genkende den ældre dame fra før. Så det måtte være her.

''Alex.. Du kommer lige i tide'' Sagde en ung fyr som nok også arbejdede her. ''Har du set Francesca på vejen herned?'' Det måtte være pigen fra før.

''Jeg tror hun er her lige om lidt'' Sagde jeg bare, og stilte mig et tomt sted.

''Vi vil egentlig bare sige at vi håber at i alle sammen kommer til at hygge jer her i år.. Og at i siger velkommen på en god måde til Alex.. Den eneste nye i år'' Sagde han og kiggede hen på mig. Det gjorde de alle sammen faktisk. Jeg kiggede ud over flokken af mennesker og mine øjne stoppede på en dreng. Han havde fantastiske øjne, og det sødeste smil jeg længe havde set. Han sad sammen med hans venner, og grinte. Jeg havde en mistanke til at de grinte af mig fordi jeg var alene. Jeg skyndte mig at gå ud af salen. Jeg gik hurtigt ned på mit værelse. Lige i det jeg tog fat i døren tog en person fat i min arm, og hev mig rundt.

''Så dit navn er Alex? Hah. Ville du ikke ønske du havde et normalt navn?'' Sagde pigen der så

måtte være Francesca.

''Ja, for Francesca er også vildt normalt?'' Svarede jeg surt. Hun tøvede.

''Francesca?..'' Sagde hun grinende. ''Hende skal du slet ikke bekymre dig om'' Sagde hun.

Hvis den her pige ikke var Francesca, hvem var hun så?

''Hvem er du så?'' Spurgte jeg.

''Den dreng du stirrede på. Jeg er hans kæreste'' Sagde hun imens hun smilede ondt til mig.

Selvfølgelig havde han en kæreste. Hvad havde jeg troet? At jeg kunne tage på sommercamp også tro der var åben buffet mellem drengene?

''Lad ham være, så lader jeg dig være'' Sagde hun, og gik.

Jeg gik ind på mit værelse, og satte mig i min seng. Jeg kom til at tænke på Francesca. Jeg hoppede op af sengen, og løb ud på gangen. Jeg vidste ikke hvordan hun så ud, hvordan skulle jeg nogensinde finde hende? En af drengens fra før venner kom gående.

''Hey! Dig der'' Sagde jeg og gik hen imod ham. Han vendte sig om.

''Oh, hej. Du må være Alex ikke? Jeg er Jonah'' Sagde han smilende. Jeg smilede tilbage. Han havde et sødt smil, men ikke så sødt som hans ven.

''Francesca? Har du set hende?'' Spurgte jeg.

''Nej.. Hvorfor?'' Spurgte Jonah og rynkede med brynene.

''Hun er væk, tror jeg'' Sagde jeg.

''Skal jeg hjælpe med at lede efter hende? Var hun din ven?'' Sagde han og begyndte at gå..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...