Avem - Krybende skygger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2017
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
To verdener, to liv og en sandhed.

Den sekstenårige Brianna bliver kastet ud i et kaos fyldt med mørk magi, livstruende situationer og svære valg, der kommer til at påvirke ikke kun hendes egen, men også andres skæbner, ude i fremtiden.

Hele sit liv har Brianna levet i troen om, at hun er en ganske normal meneskepige, men hvad hun ikke ved er, at hun har rødder til en magisk slægt, der kommer fra en dimension,
der er parralel med vores egen,
og at hun i den verden er rygtet for at være noget særligt.

4Likes
10Kommentarer
145Visninger
AA

3. Heksekunst 2.

 

Kapitel 2.

​Heksekunst

 

​Brianna udstødte en klagende brummen, da hendes vækkeurs skingre bibben vækkede hende. Hun vendte sig, så hun lå på ryggen og stirrede op i loftet, kort før hun slukkede for vækkeuret og stod op. Lidt efter kom hun luntende ned ad trappen, på strømpesokker, iført hendes mest behagelige jeans og en skjorte i rød plaid.

 

​Brianna's far var ved at tage pålæg, grøntsager, yoghurt og andre madvare ud af køleskabet for at stille det frem. Han så op fra køkkenbordet, da han hørte Brianna komme ned. Han så glad ud, men der var et meget svagt glimt af bekymring over hans ansigtsudtryk. Brianna gik hen til sin far og smilede som morgenhilsen.

​"Godmorgen lille skat," sagde han så og lod et lille smil brede sig i midten af hans lysebrune fuldskæg.

​Brianna rynkede på næsen og skar et fjollet ansigt af ham, som reaktion på at blive kaldt "lille skat" og tog en skål i et af skabene. Da hun vendte sig om igen stod hendes far med yoghurtkartongen i hånden og et forventende ansigtsudtryk.

​"Godmorgen!" sagde hun så en smule overdramatiseret, men det gjorde en smule ondt i halsen, og hendes far lagde mærke til, at hendes stemme var lidt hæs.

​"Har du ondt i halsen skat? Du lyder hæs." Brinna nikkede svagt, nu lidt nedtrygt. Noget af hendes mørkebrune hår faldt ned om hendes ansigt, men hendes far strøgt det væk og løftede hendes hage.

​"Jeg laver en kop te til dig," sagde han med et betrykkende tonefald. Brianna var sikker på, at de begge havde en ide om, hvad der var årsagen til hendes ømme hals.. Hun havde skreget i søvne igen. 

 

​Det var kun de to, der sad ved spisebordet. Hendes mor var allerede taget på arbejde på det tidspunkt, som sædvanligt.

Man kunne aldrig rigtig være sikker på hvorår hun var hjemme og hvornår hun var på arbejde, fordi hun arbejdede på hospitalet, så fra tid til anden ville hun blive indkaldt til nødssituationer.

Kort efter Brianna havde sat sig ved spisebordet og var begyndt at spise sin skål med yoghurt, kom hendes far hen med en kop te til hende.

​"Var det det samme mareridt som sidst?" spurgte han diskret lidt senere. Brianna så op fra tekoppen.

"Ja.. Næsten. Det her var bare lidt anderledes."

 

Da hun havde spist ryddede hun op efter sig, hentede sin skoletaske på sit værelse og gik ud i entreen for at tage overtøj på. Hun stak hurtigt fødderne i sine sneakers og tog sin jakke på. 

​Efter hun havde taget imod den madpakke, som hendes far havde smurt til hende, viklede hun sit halstørklæde om halsen og svingede tasken over skulderen. Hun gik ud til sin cykel og tog sin cykelhjelm på.

Brianna nød forårets friske morgenluft, der strøg hendes ansigt og blæste hendes hår tilbage, mens hun cyklede op mod sin skole.

 

Det var en stille og rolig mandag, på trods af de få, der udstødte klagende suk, da deres lære uddelte lektier i historie, oven på de afleveringer de havde for i forvejen i andre fag. Brianna støttede sin ene arm på bordet, med sit hoved hvilende i håndfladen. Hun kastede et blik på opgaven hun havde fremme på computerskærmen, men så derefter i stedet ud ad vinduet tættest på.

Hendes blik hvilede på en råge der landede på jorden bland nogle andre fugle, der baskede med vingerne ved dens ankomst. De gik lidt rundt og nippede til ting og sager i det lille stykke græsplæne, der var ude for deres klasseværelse.

 

​Hendes opmærksomhed vendte tillbage, da nogen puffede lidt til hendes skulder med en knyttet næve. Hun løftede sit hoved fra håndfladen og så op. Det var Daniel, en af hendes venner fra klassen, der stod og grinede ned mod hende. Han var en af hendes få gode venner. En høj og ranglet fyr med lysebrunt hår og grønblå øjne.

Ud over det havde han også et meget glædessmittende smil og en god humor, som hun været heldig nok til at kunne nyde det meste af hendes liv. En af hendes andre meget nære venner var Emma, som hun havde kend lige siden vuggestuen og som hun havde et meget nært forhold til, men de så ikke hinanden så tit, fordi Emma ikke gik på samme skole som hende.

 

Daniel og Brianna gik sammen ud til frikvarter. Daniel havde taget sin sorte computertaske og nogle papirer med ud, og da de kom til deres fortrukne arbejdsplads -et af skolens arbejdsbore, der lå lidt afsides fra alle de andre- og signalerede, at han havde i tankerne, at de skulle sætte sig der.

 

Brianna satte sig og så til med et hævet øjenbryn imens Daniel begyndte at lægge hans medbragte papirer ud på bordet. Han åbnede for sin computer og fandt nogen filer med links, som han tilsyneladende havde samlet sammen. Han åbnede et link, hvor der stod et eller andet med "Kendte Hekse og deres evner".

​"Jeg ved godt, at du garanteret ikke vil indrømme det, men vi ved begge to, at dine mareridt er ekstremt mærkelige, at du har gjort nærmest alt for at komme af med dem, og at du MÅ have overvejet, om det MULIGVIS skyldes noget overnaturligt.." Sagde han og lænede sig tilbage i sædet, så hun kunne læse, hvad der stod på siden. Han så på hende med et forventende ansigtsudtryk imens hun læste. 

...Der findes flere former for hekse, som udøver flere forskellige ritualer. Nogen harmløse og andre, der involverer mange makabre detaljer. Men hvilke hekse og ritualer er blevet dokumenteret?...

​Hun så på ham over skulderen med hævede øjenbryn og et spørgende ansigtsudtryk, som for at spørge om han mente det seriøst. Han viftede med den ene hånd.

​"Læs nu bare."

 

...En anden heks hvis anklager og bedrifter er blevet dokumenteret under det forhør, der fandt sted inden hendes henrettelse i slutningen af 1600-tallet. Det siges, hun hævdede at kunne se dele af fortiden, nutiden og den mest sandsynlige fremtid, gennem sine drømme. Hun beskrev hendes drømme, som somme tider at være meget gruopvækkende.

​Hun hævdede at hun enlig ikke hørte til i denne verden, og at hun havde måder at helbrede de syge på. Hun forudså sin nabos tragiske død, og hans kone anklagede hende derefter for mord og hekseri, da hun var syg af sorg og var af overbevisning om, at han var blevet slået ihjel...

 

​"Prøver du at sige, at du tror jeg er en heks?" Sagde Brianna og lænede sig tilbage. "Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg har altså ikke helbredende evner og så vidt jeg ved har jeg aldrig forudset nogens død før."

​"Jeg mener bare, at de drømme godt kunne lyde, som dine. Jeg ved hvad du vil sige, men det er faktisk ikke kun i den her artikel, at der bliver nævnt noget lignende. Jeg har lavet en helt masse research og der bliver snakket om lignende sager flere steder." Han åbnede et nyt link imens han snakkede.

"På en af hjemmesiderne læste jeg noget om en eller anden gruppe hekse, der kaldtes Maleficierne eller noget i den stil, og der var nogen af dem, som udførte ritualer, der gav dem særlige kræfter! Og -som du nok selv har gennemskuet- så havde nogen af dem evnen til at se fortid, nutid og fremtid ved hjælp af deres drømmesyner​!" sagde han med triumf i blikket, men blev afbrudt af klokken, der informerede om, at frikvarteret var slut.

 

​Brianna måtte indrømme, at hun rent faktisk syntes, at det lød ret spændende med alle de ritualer og hekserier, som Daniel snakkede om, men hun var stadig meget skeptisk over for de hersens "drømmesyner" og hvad Daniel mente hendes mareridt havde med dem at gøre. 

 

​Da hun kom hjem igen, skyndte hun sig at smide overtøjet og gå ud i køkkenet for at lave en kop te. Hendes mor kom gående ind fra stuen, da Brianna havde sat sin kop på spisebordet. Brianna lignede meget sin mor.

Faktisk var det meget svært for de fleste at se noget som helst af hendes far i hende. Hendes far havde brune øjne ligesom hendes, -i modsætning til hendes mors mørkeblå øjne- men af en eller anden grund syntes Brianna ikke rigtig, at det var den samme slags brun.

Brianna havde både sin mors ansigtsform, næse, fregner og det samme mørkebrune hår med et rødligt skær. Ja deres øre lignede sågar hinanden.

​"Hej skat," sagde hendes mor kærligt, da hun trådte ind i køkkenet og trak sit sjal om sig. Hun kom hen og kyssede Brianna på panden og gav hende et knus. Brianna smilede.

​"Hvordan var det i skolen?" spurgte hun så, som de fleste forældre gør.

​"Det var fint. Jeg skulle lige til at lave nogle lektier, som vi har fået for."

​"Så må jeg hellere lade være med at forstyrre. Du siger bare, hvis du får brug for en pause ikke skat? Så kan vi finde på et eller andet sammen," sagde hendes mor smilende. Brianna nikkede og så gik hendes mor ind i stuen igen.

 

​Hun kastede et blik ind i stuen, hvor hun så sin mor ligge op af hendes far i sofaen, imens de så fjernsyn og smilede inden hun åbnede sin opgave på computeren.

 

​Lidt senere lød der et pling fra hendes messenger. 

​-

Daniel Peterson har sendt dig en vedhæftet fil.

​-

​Hun åbnede messenger, for at se hvad Daniel havde sendt og så, at han var ved at skrive noget. Kort efter kom beskeden.

​-

​Daniel: Det giver mere mening end du tror. Ring, så kan jeg forklare hvad jeg vile have fortalt dig i frikvarteret!

​-

Med et smil på læben svarede hun.

​-

​​Brianna: Skulle du ikke hellere snakke med en som ikke MUUUULIGVIS er en heks om dine små teorier, Heksejæger Daniel? ;D

​Daniel: Kom nu Briii! Jeg mener det altså! -_-'

​-

​Da hun var færdig med sin opgave samlede hun sine ting sammen og gik op på sit værelse, hvor hun ringede til Daniel.

"DET TOG SIN TID!"

​"Rolig nu." Brianna grinede. "Hvad var det så du skulle forklare? Jeg kan altså ikke rigtig se, hvordan mine mareridt hænger sammen med de der hekse."

​"Lad mig forklare. Det er en gammel myte, så det har været svært at opsnappe information om dem. Maleficierne var en gruppe af hekse -og interessant nok også få troldmænd- der ligesom de fleste andre grupper af hekse på deres tid udførte ritualer, der involverede naturen. Maleficierne var bare lidt anderledes.

De tilbad ikke nogen guder, og det er aldrig  bevist, at nogen af deres ritualer involverede nogen form for vold. Ifølge gamle skrifter havde de forbindelse til en eller flere magtfulde kræfter hindsides vores verden. De brugte blandt andet deres forbindelse til det hindsides til at modtage syner og mange af dem var jo sikkert voldsomme. Igennem 13-1400 tallet blev de brutalt for fuldt og mange medlemmer blev dræbt. Folket var bange for dem og kirken mente det var det purre blasfemi. Jeg går ud fra, at de enten gik under jorden eller blev udryddet, for jeg har ikke kunnet finde noget om dem, der er fra 1500'tallet og senere."

​Brianna tyggede et øjeblik på den viden hun lige havde fået. 

"Og hvilken forbindelse har det til mig?"

​"Min teori er, at de forbindelser til  "det hindsides" er arvelige, og at du muligvis har en eller anden fjern forbindelse til Maleficierne, som giver dig syner magen til deres. Hvis du forstår hvad jeg mener?"

​Brianna udstødte et kort fnys af en latter. Hun vidste, at hele den ide var fuldkommen åndssvag, men alligevel følte hun det, som om hun havde fået en sten i maven.

​"Du vælger selv, hvad du vil mene. Personligt synes jeg ikke, at det er en komplet tosset teori. Dine forældre har jo allerede taget dig til læger og terapeuter en million gange og intet har virket."

"Jaer, det er så også dig, der tror, at der bor en poltergeist i din farmors hus." Brianna rullede med øjnene og løftede sigende sine øjenbryn.

"Vi ses i skolen i morgen Bri."

"Ses.. Heksejæger." Afsluttede hun så og klappede sin bærbar sammen med et lille smæld.

 

​Efter en aftensmad bestående af kylling med bagte kartofler og en blandet salat, lå Brianna og stenede til vejrudsigten. Hendes far kom ind i stuen fra køkkenet og satte sig på den bløde sofa ved hendes fødder.

​"Er du træt skat?" Han gav hendes skulder et lille klem.

"Lidt. Bare udmattet fra skolen," sagde hun og så op på sin fars ansigt. Der var et svagt smil aftegnet i midten af det lyse skæg. Intet svar.

"Er mor gået tidligt i seng igen?" spurgte hun så.

​"Ja, hovedpine."

​Der herskede et øjebliks stilhed, hvor de begge lyttede til nyhederne. Der var lidt mørkt i rummet og lyset fra fjernsynet fik Briannas far til at se ældre og nærmest lidt sørgmodig ud.

​"Dine mareridt er ved at blive værre er de ikke?" Kom det pludselig fra ham.

​Det spørgsmål kom lidt som et chok for hende. Normalt var hendes far ikke den der stillede spørgsmål om hendes mareridt. Selvfølgelig spurgte han en gang imellem, om det var slemt og om hun var okay. Han tilbød da også en gang imellem at snakke med hende om dem, men det var ret tydeligt, at han ikke brød sig meget om det. Det generede hende enlig ikke. Faktisk var hun ret glad for det. Så behøvede hun ikke at genleve dem, og desuden vidste de jo begge godt at hun havde de forbandede mareridt. Det var en af de ting, hun elskede ved sin far. Han var altid så positiv og så vidste han for det meste hvornår det var bedst ikke at sige noget.

"Jo. Deres karakter er også blevet lidt anderledes."

"Hvordan anderledes?"

​"De føles mere sådan.. Virkelige​."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...