Et bord med blomster på

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2017
  • Opdateret: 8 dec. 2017
  • Status: Igang
Tre hunkønsvæsner går i krig mod et gratis sofabord

5Likes
2Kommentarer
213Visninger

1. 1.

Jeg så en pige med pænt tøj på i dag, som mindede mig om noget man slet ikke burde være i stand til at forestille sig. Sådan helt helt mytologisk som det slet ikke er muligt at at tænke på. Men det gjorde jeg alligevel.

Men lige nu bærer vi tre altså et bord, helt fra Godsbanen og ned til Naja. Vi kan godt, har vi sagt mange gange. Vi skiftes til at bære, enten to personer i ti minutter, eller én person i fem. Den sidste bærer puderne, som Najas mor ikke må se. Det må hun bare ikke.

 

Jeg har taget tre bøger. Jeg prøver nemlig at lære mig selv at læse igen. Jeg måtte købe én i Frelsens Hær, og hvis jeg kunne læse den færdig måtte jeg købe én til. De her tæller ikke, for de var gratis. Jeg går krumbøjet, bøgerne er i min taske. Det må jeg ikke for min mormor.

 

- Synes I, at vi er feministiske lige nu? spørger Laura. Den tygger jeg på, for det er da meget sejt at vi selv bærer bordet. Men nu snakker folk jo osse pludselig om, at man skal sætte pris på de typiske feminine værdier, som for eksempel ikke at bære et bord.

- Skal man det? spørger Naja, og ja, det skal man da helst hvis man kan komme til det.

- Er det feministisk at hade sin mor?

- Ja, det behøves da ikke at noget med hinanden at gøre.

 

Nu tager jeg altså bordet lidt. Men jeg kan ikke finde en måde at holde det på, hvor det ikke slår imod mine knæ hver gang jeg tager et skridt. Det giver mig sådan en træls voksende følelse. Stop, bord. Gid vi bare kunne stille det her, midt i Botanisk Have.

- Hvis vi stilte det her, hvordan tror I så det ville se ud om… tusind år?

- Dækket af jord.

 

- Hvordan kan det egentlig være at din mor ikke må se puderne, Naja?

- De er jo helt våde og grimme. Jeg hader når min mor griner af noget jeg har købt.

- Det gør jeg osse.

- Det gør jeg osse. Men man kan jo ikke købe alt i IKEA. Og de kostede jo ik noget.

- Nej, men stadigvæk.

- Min mor synes jeg er rigtig dum, tror jeg. Laura må stille bordet ned i et kort øjeblik, for sådan noget er hårdt arbejde.

- Hvornår da?

- Altid.

Lauras mor er sådan én, der rigtig gerne vil ha at Laura viser verden alt muligt. Laura er nemlig sådan én der er rigtig klog og får 12 og ros og alt sådan noget nede i skolen.

- Men du får da altid 12 og ros og alt sådan noget nede i skolen?

- Det er da bare fordi lærerne ik aner hvad de taler om. Desuden ska skolen jo helst ha mange børn der får 12 og ros og sådan noget. Så måske er det ikke engang noget jeg har fortjent i virkeligheden. Og når jeg så ikke engang kender forskel på et søm og en skrue…

I går sku Laura og hendes mor samle sådan et hvidt skab fra IKEA.

 

Himlen er slet ikke flot og rød længere, den er bare sort. Sådan er det om vinteren. Jeg tænker på, hvordan det ville være hvis himlen havde en ny farve hver dag. Måske ville meterologerne kunne begynde at forudse det, og så tjene en masse penge på det. Folk ville vædde om det, ligesom med sportsgrene. Men det er faktisk ikke det jeg tænker på mest. Jeg tænker på om min far nu blir sur fordi jeg kommer sent hjem. Det er mere tidskrævende end man tror, sådan at bære et helt bord.

 

Den sætning synger vi mange gange med forskellige melodier, for den rimer, men når vi så begynder på andenstemmerne er vi allesammen enige om at vi er trætte af den. Botanisk Have er en stor Hans Scherfig-jungle. Laura foreslår at vi binder bordet fast til en lian, og trækker det. Naja siger, at så larmer det asser alt for meget. Og hvorfor skulle det os overhovedet være nemmere. Bordet har forresten en flot illustration af nogle blomster i en vase med blade dere er faldet af rundt om.

 

- Må vi ik godt ringe til min far med Volvoen? spør Naja.

- Hmmmmm… sir vi andre i kor.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...