Jeg græd og jeg græd og jeg græd og jeg græd og jeg

“Rosen visner inde bag mit bryst, mens jeg spiser og spiser og spiser
Verden snurrer og snurrer og snurrer, mens jeg tumler rundt i mørke for
Vinen forlod mig uafklaret, mens jeg græd og jeg græd og jeg græd”

Deltager i Sindstequila-konkurrencen under første valgmulighed: ‘at skrive en movella om at være ung i Danmark i 2017.’
Historien her er ikke traditionel, men ren metaforik om min egen oplevelse og mine tanker som ung.

9Likes
23Kommentarer
1152Visninger
AA

3. På vegne af hvad jeg ikke opnåede

 

;

 

Sagen er den at mange kommer for at hjælpe, men jeg er et umuligt menneske. Jeg er ikke fleksibel, samarbejdsvillignem at have med at gøre, overskuelig og gennemskuelig, til at tale med eller overtale eller peptalke, og så er jeg forresten så godt som død indeni, så det er alligevel en tabt kamp. For de fleste. Nogle bliver ved og ved med at kæmpe, selvom de ingen vegne kommer (lidt ligesom mig selv). Og alt der er at bebrejde er naturen, og alt hvad den indebærer.

Vi elsker at skyde skylden på specifikke ting og personer, men hold nu kæft for det er ingens skyld. Det er naturens og dens elendighed.

Vi kan vælge at se skønheden ved at lukke det grimme ude, og vi kan vælge at se det grimme ved at lukke skønheden ude. Men ikke helt. Det er lidt en løgn, og jeg ved at folk vil kvase mine meninger ned, men det er et fakta at der er mere mørke i universet, som vi kender det, end lys, og det er relevant for min pointe her: At der er langt, langt flere grimme sider af universet end der er smukke.

Man kan se på verden på forskellige måder, men fakta er at Jorden lider, og det er specielt på grund af os. Levende væsner som os selv har oplevet og oplever stadig tortur og død mere smertefuldt og uretfærdigt end nogen kærlighed kunne være stærk, hvilket man kun vil vide, hvis man har været udsat for det eller overhovedet har haft en stærk smag af det. (Det samme kunne siges omvendt, right, at man kun kan vide grænsen på kærlighed, hvis man har oplevet det stærkeste? På nær at død varer evigt, det gør kærlighed ikke. Kærlighed består ikke af andet end kemiske reaktioner, og de dør selvfølgelig med kroppen. Døden rammer os alle og er permanent; det samme gælder ikke for kærlighed, eller glæde, eller succes, eller noget i den retning. Det eneste vi kan være sikker på er at universet, igen som vi kender det, består af mere mørke end lys.)

Så nu ligger jeg her. Med alt jeg har fået givet. Der er utrolig meget. Nogle ville slå ihjel for det, mens andre, selvfølgelig, aldrig ville have noget af det. Jeg er omringet af julenisser og bokse med glade julemelodier og så julelys; det meste er foræret af gavmildhed og kærlighed fra venner og familie, følelser og væremåder som jeg aldrig helt vil kunne gengælde. Det er bare sådan en skam, at det er spildt på mig, der er blind og døv og følelsesmæssig fucked up. Så jeg...

 

;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...