My Stalker •Justin Bieber•

Willow har ikke altid haft det let, og det gør det ikke bedre når man har en kristen mor, der let kan smide en for ulvene, hvis man ikke retter ind.
Men hvordan ender det ikke, når Willow først starter i High School, stille glider fra sin bedste ven og ikke mindst begynder at modtage uhyggelige og mærkelige breve fra en hvis: J?
Venskab, fjendskab og kærlighed er opbygningen på Willow's lange rejse mod sandheden.

1Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

4. Kapitel 3:))

Nervøsiteten havde lagt sig, forhåbentligt havde han ikke set mig, og jeg ham. Jeg var begyndt at gå normalt igen, og var ellers på vej mod mit skab, nr 100, i know, cool ik! Jeg valgte selv det nummer, heldigvis var det stadig ledigt! For mit øje viste sig et mørkeblåt skab sig, nr 100 stod der med store sorte bogstaver, det så egentligt meget cool ud, hvis man altså ser bort fra den lidt skæve låge.

Jeg sukkede over livet, du ved sådan totalt random, aha!

Min kode stod på min telefon, da jeg udemærket havde forudset at jeg ikke ville huske den med det samme, altså hvem tror de jeg er? Superman? Naaarh! Jeg husker alt på mobilen sådan er jeg.

Men jeg greb ud efter min lomme hvor jeg havde smidt mobilen efter at havde stødt ind i ham hende, What ever det nu var.

Min hånd ramte endelig den lill…… vent? Den her mobil har ikke den rigtige størrelse?! Jeg trak telefonen op af lommen og så en fin sort iPhone 8 plus! Allllt for stor ifølge min smag, jeg var jo vant til en mellem lille iPhone 7, rød, i know de guuuuld værd! Også støtter jeg en god sag! Sikke en engel jeg er! Aha!

Jeg skal bare lige åbne telefonen, se hvem den tilhører også skaffe min baby tilbage. Jeg trykkede den lille knap ind og så en fin sort baggrund med en sort tekst, hvorpå der stod: AHAHA! ÅMG GIVE ME BACK!!

Det må jeg sige! Jeg er enig! 100% enig! Lad os finde denne ejer man! Jeg sukker endnu engang, og traver ned af den laaange gang, mod mit klasselokale, jeg har dog ikke min bog, men sådan er livet vel?

•••

Jeg nåede det slidte grimme lokale. Stor hvide, halv brune vægge, et klam snot gråt gulv også alle de kedelige træ borde til to. Det hele så, så malplaceret ud sådan som det stod, men sådan som folk satte sig forbi mig i døråbningen, var jeg vist den eneste der lagde mærke til det. Men okay, det jo også i mærkelig tanke ligefrem at genfortælle sit liv i hovedet, Aha! Willow min ven. Get A Life.

“Hallo Miss! Vil de stå og blomstre der hele dagen, eller vil de tage plads?” En hånd viftede for øjnene af mig, og en forskrækkelse fandt sin plads. “Undskyld” mimede jeg til læreren og fandt den sidste ledige plads nede bag i. En muskuløs fyr, i hvid T-shirt og sorte bukser sad ved min side. En klar påmindelse om her også var “bad Boys”, eller noget.

___________________________________

Jaaaaa! Kapitel 3:))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...