En uimodståelig hemmelighed (Best Friends Forever 1)

Maja har nok altid været betaget af David. Han er lidt yngre end hende, og så er han bedste venner med hendes lillebror. Alligevel giver det hende sommerfugle i maven, da hun opdager, at han skal på den samme ferie til Mallorca som hun. Det er dog kun, indtil det går op for hende, at drengene i deres lille gruppe alle er dér for at drikke og score. Hun bliver ikke engang betragtet som en mulighed, fordi hun er Magnus' storesøster, og det er hun ikke så sikker på, at hun kan leve med.

16Likes
70Kommentarer
6129Visninger
AA

13. 8. Kapitel – En ny dag – en ny plan

 

At befinde sig halvt mellem drøm og virkelighed har altid været ét af mine yndlingstidspunkter på dagen. Jeg ved ikke noget bedre, end når jeg bare kan blive liggende i sengen med øjnene lukkede og bare nyde, at jeg ikke skal nå noget. Det er sådan, jeg vågner nu, og selv i søvne ved jeg bare, at dagen i dag bliver en god dag.

Der er meget lyst. Og varmt. Jeg er allerede ved at blive svedig, og selv om jeg forsøger at fastholde den drøm, som har opfyldt mig med en let følelse af rigtighed, begynder mine tanker alligevel at vandre hen imod dette ferieparadis og alt det, som jeg kan udfylde dagen med.

Jeg sukker let og blinker et par enkelte gange med øjnene. Udenfor er de første gæster allerede på vej mod poolen eller morgenbuffeten. Børn griner, mens forældre snakker sammen på flere forskellige nordiske sprog, og af en eller anden grund får det mig kun til at smile endnu mere. Søvnen har gjort mig godt. Jeg er ikke længere så halvdeprimeret, som da jeg gik i seng i går. Lige nu har jeg næsten svært ved at forstå, hvorfor jeg kørte sådan i selvsving over både Magnus og David.

Døren ind til Magnus’ værelse er stadig lukket, konstaterer jeg lettet. Jeg kan ikke forestille mig, at han vil stå op foreløbig, men jeg kender ikke Davids sovevaner. Forsigtigt rører jeg på mig, vinkler mig, så jeg får frit udsyn til ham også, og det overrasker mig at se ham være fuldstændig væk i drømmeland. Han ligger på ryggen, spraglet ud over hele sovesofaen med det ene bare ben hængende ud over kanten. Lagnet er gledet let op og er i stor kontrast til hans mørke hud. Hvid mod mørkebrun.

Hvorfor er jeg så fascineret af hans hudfarve? Og er det den mørke hudfarve generelt eller kun David?

Mit blik glider længere op. Fra benet og overkroppen, der mere eller mindre er dækket af lagnet og så til hans arme, der begge er nærmest kastet ud til siderne. Han virker ikke som typen, man har lyst til at sove ved siden af. Jeg ville være bekymret for, hvor mange gange i løbet af en nat han ville klaske en arm ned i hovedet på én, hvis han altså ligger lige så uroligt, som det ser ud til. Men måske faldt han i søvn på den der måde og har ligget fuldstændig stille lige siden. Jeg ved det ikke. Jeg kan kun gætte.

Hans ansigt er vendt mod mig. Underligt så store hans læber virker, når han slapper helt af. Så store synes jeg ikke, de er normalt. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det. Jeg forsøger som regel at ignorere ham, at ignorere tiltrækningen, og idet hans smil er så dejligt, kan jeg godt bevidst have set væk, når jeg måske i stedet burde have suget synet til mig. Måske er det bare hans mund generelt. Der er noget virkelig indtagende ved den, og det er næsten umuligt ikke at forestille sig, hvordan det ville være at blive kysset af sådan nogle læber, der er større end mine egne. Ikke meget, men nok til at gøre dem anderledes og interessante.

Jeg ryster mentalt på hovedet ad mig selv, fordi jeg er så åndssvag. De få gange i året jeg møder David, er han altid på vej et eller andet sted hen, så det er meget kort tid, at jeg har mulighed for at studere ham. Det her er helt sikkert første gang, at jeg ligefrem har mulighed for at nærstudere ham på denne måde. Det føles helt forbudt. Samtidig kan jeg godt lide den varme, som spreder sig i hele kroppen på mig, selv om det burde advare mig mod at fortsætte. Af en eller anden grund kan jeg bare ikke stoppe mig selv.

Hans øjenvipper er lange og fuldstændig sorte. Hans ører sidder tæt ind til hovedet og er overraskende små. Ingen flyveører her, men generelt hvis man ser bort fra de store mørke øjne og læberne, er han egentlig ret flot proportioneret. Hans hår er næsten klippet helt ned til hovedbunden, men det kruser alligevel allerede. Jeg har altid haft den største lyst til at røre ved sådan noget hår. Hvordan vil det føles det? Er det blødt, stift eller ligesom mit eget, der er kedeligt og glat? Jeg kan ikke forestille mig, at hans skægstubbe er bløde. De må bestemt kradse – så længe det varer. Jeg vil vædde med, at skægget er væk, inden han spiser morgenmad. Magnus er lige modsat. Han lader altid skægget stå i ferier og begrænser generelt al hygiejne til et minimum.

Forsigtigt skubber jeg lagnet af mig og lister ud på badeværelset. Min badedragt ligger derude fra i går, så efter et kort bad trækker jeg i den og sommerkjolen, som også hænger på et stativ i hjørnet. Jeg kommer hurtigt make-up på og børster tænder. Sådan. Klar til en ny og bedre dag. I dag ligger alle mulighederne åbne, og jeg nægter at spilde mere tid på usikkerhed og bøvl. Det er livet og især denne ferie simpelthen for kort til.

Stille går jeg igennem lejligheden, snupper min taske og de ting, som jeg skal bruge, inden jeg går mod restauranten i jagten på morgenmad. Magnus sover stadig, men David har vendt sig om på den ene side, så han nu ligger med ryggen til resten af lejligheden. Lagnet er gledet ned og afslører, at han i nattens løb må have smidt den T-shirt, som han lagde sig til at sove i i går. Hans ryg er overraskende muskuløs, og jeg rødmer, idet jeg tvinger mig selv til at se væk. Måske har han kun sovet i boxershorts i nat. En tanke, der bliver ved med at hjemsøge mig, selv om jeg havde lovet mig selv at droppe alle idiotiske tanker om min lillebrors bedste ven. Stop så, Maja!

Jeg har ikke mere end lige lukket døren efter mig, inden Rasmus og Henrik kommer ud fra deres lejlighed sammen med en pige, som jeg ikke har set før. Hun smiler og hilser, og det slår mig, at hun måske tror, at jeg også er en scoring fra aftenen før. At hun og jeg er i samme båd. Det piner mig, men det er sgu også lidt sjovt. Og modsat Magnus’ scoring har hun ikke travlt. Hun er ikke flov over, at hun har været sammen med en af drengene. Sikke en selvtillid. Jeg kan blive helt misundelig.

”Sovet godt?” spørger Henrik så storsmilende, inden han og Rasmus følges med mig ned til buffeten. De spørger ind til, hvad jeg foretog mig i går, og selv om det er svært at få min kedelige aften til at lyde bare lidt interessant, tror jeg, at det lykkes. Det hjælper lidt på det, at vi i restauranten bliver mødt af den flirtende tjener, som overhovedet ikke skruer ned for charmen, selv om jeg er sammen med de to drenge. Han gør det nemt for mig at lade som om, at vi også havde noget kørende i går. Der er noget virkelig tiltrækkende ved at lade som om, at jeg er interessant og eftertragtet.

Gad vide, hvordan David ville have opført sig, hvis han havde været her. Han ville vide, at hans løgn var blevet afsløret. Ville det gøre ham flov? Eller ville han grine og køre den endnu længere ud? Måske ville han forsøge at bilde mig ind, at dette er bartenderens mere sofistikerede tvilling, som ikke bor i Sverige i vintermånederne, men i stedet bliver hernede for at forsørge sin kone og fem børn. Mental øjenrulning.

”Vi har planer om at tage ned i byen i dag. Skal du med?” spørger Rasmus så og drikker en stor slurk af sin kaffe. Jeg kan ikke helt regne ham ud. Hvorfor spørger han? Jeg kan ikke lide den måde, han ser på mig på med sine smalle lysebrune øjne og hovne attitude, selv om jeg bliver lidt mildere stemt af hans spørgsmål. Det er trods alt sødt af ham at inkludere mig. Nu hvor jeg dog har fået en god nats søvn og har genfundet mit sædvanlige optimistiske jeg, tror jeg bare ikke, at det er en god idé.

”Måske, men det kommer nok lidt an på, hvor varmt det bliver. Jeg har sådan en doven dag, kan jeg mærke. Jeg er ret så fristet til bare at crashe ved poolen og blive dér hele dagen,” undslår jeg mig for nu med et drillende smil. Jeg kan altid ombestemme mig. Jeg skal bare lige have clearet det med Magnus. Hvis han er ok med, at jeg tager med dem, kan det godt være en mulighed. Han kan da umuligt undgå mig hele ferien.

”Jeg må også tilstå, at jeg har pænt ondt i kraniet i dag. Måske udskyder jeg byturen til i morgen,” sukker Henrik og gnider sig over panden. Jeg griner muntert og er for første gang glad for, at jeg ikke har givet den gas i baren. Tømmermænd. Det er noget af det, jeg virkelig ikke har et problem med, at jeg misser ved ikke at drikke mig i hegnet.

”Come on. Så meget drak du sgu da heller ikke i går,” protesterer Rasmus, inden Henrik sender ham et hvast blik.

”Hvad ved du om det? Du sugede dig fast på den der tøs’ ansigt. Du så overhovedet ikke andet end hende.” Rasmus lader rent faktisk til at være lidt pinligt berørt over det. Fantastisk. Det er en af de ting, som jeg rigtig godt kan lide ved Henrik. Han gør det let at rotte sig sammen med ham mod alle de andre, og man fortryder det ikke et sekund. Han er også vildt god til at udlevere alle andre. Som regel på den gode måde, selv om jeg godt kan se, at Rasmus ikke virker helt tilfreds lige nu. Underholdende nok brummer Rasmus et eller andet til svar og rejser sig for at hente mere kaffe.

”Magnus havde også en ret god aften, må man sige,” supplerer jeg bare for at se Henrik grine igen. Mission Accomplished.

”Ja for fanden. Først scorede han ellers en helt anden,” hvisker Henrik højt, og jeg fniser fjollet, usikker på hvorfor det her egentlig er så sjovt, men igen. Jeg har altid godt kunnet lide Henrik. Han er så nem at tale med, og vores humor er ret ens.

”Virkelig?” spørger jeg med opspærrede øjne og latteren boblende ud af mig. Se, det her er, hvad jeg forbinder med ferie og gode tider.

”Yep. Hun forsvandt bare i en længere periode, så Magnus var sikker på, at hun var gået hjem. Det var hun så ikke. Da hun kom tilbage og opdagede ham sammen med en anden …” Han ryster grinende på hovedet, og jeg kan ligefrem se scenariet for mig. ”Godt nok er drinks billigere her end derhjemme, men jeg ville sgu aldrig spilde en hel drink på den måde. Han var gennemblødt. Ikke at han tog det så tungt. En hurtig tur i den nærmeste pool, og han var klar igen. Og tøs nummer to holdt ufatteligt nok ved.”

”Indtil han smed hende ud, efter at de højlydt havde sex i lejligheden,” gyser jeg og fniser samtidig. Det er en sjov historie i dag, selv om jeg nu mest husker rædslen under min flugt i nat. Adr.

”Kunne du høre det hele?” spørger Henrik så lidt for interesseret, og jeg skynder mig at fortælle ham, hvordan David og jeg ligefrem løb fra stedet for at slippe for at høre noget som helst. Han kaster hovedet tilbage og banker ligefrem i bordet, og som han sidder foran mig, kan det godt irritere mig, at jeg ikke kan være lige så tiltrukket af ham som af David. Henrik er let at tale med. Han ser godt ud og har ikke samme nære tilknytning til Magnus. Han er også lettere at aflæse. Hvis jeg endelig skulle være interesseret i nogen af min lillebrors venner, hvorfor kan det så ikke være ham?

Jeg sukker kort, inden jeg ser mig om i restauranten. Rasmus står stadig henne ved bordene, tydeligvis på jagt efter kager. Mit hjerte banker lidt hurtigere, da jeg ser David stå i indgangen med front mod os. Vores øjne mødes kort, inden han med rynket pande ser på Henrik og begynder at bevæge sig hen imod buffeten. Det føles som en afvisning. Derfor siger jeg også kun et kort farvel til Henrik, inden jeg går tilbage til lejligheden. Poolen kalder på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...