En uimodståelig hemmelighed (Best Friends Forever 1)

Maja har nok altid været betaget af David. Han er lidt yngre end hende, og så er han bedste venner med hendes lillebror. Alligevel giver det hende sommerfugle i maven, da hun opdager, at han skal på den samme ferie til Mallorca som hun. Det er dog kun, indtil det går op for hende, at drengene i deres lille gruppe alle er dér for at drikke og score. Hun bliver ikke engang betragtet som en mulighed, fordi hun er Magnus' storesøster, og det er hun ikke så sikker på, at hun kan leve med.

16Likes
70Kommentarer
6418Visninger
AA

8. 4. kapitel – Man behøver ikke at vide alt om hinanden

 

Magnus er muligvis ikke så begejstret for mig lige nu. Jeg bider mig i læben og forsøger at virke undskyldende, men det er svært. Især fordi jeg kan have fået soveværelset og derved lejlighedens eneste seng. Det er virkelig ikke retfærdigt. Jeg elsker det.

”Altså jeg kan sagtens sove på den ene sofa. Så kan David få soveværelset,” griner jeg og får øjenkontakt med David. Det vil ikke gøre nogen forskel for Magnus. Han har udset sig soveværelset til sig selv uden at tænke på, hvor upassende det ville være, hvis jeg skulle sove på den ene sofa og hans bedste ven på den anden. Eller måske ikke ligefrem upassende, bare underligt.

Det eneste upassende er muligvis mine tanker …

Jeg forestiller mig kort, hvordan jeg ville have reageret, hvis Rasmus havde været vores roomie frem for David. Eller Mark. Jeg ville ikke bryde mig om at skulle sove i samme rum som nogen af dem. Samtidig har jeg nok ikke så meget imod det med David, hvis det endelig skal være. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at jeg måske snorker eller taler i søvne. Det behøver han ikke at vide. Det får mig til at føle mig meget sårbar.

Rasmus? Han er til gengæld tilpas creepy til, at jeg kunne mistænke ham for hvad som helst. At have sex med en tøs, mens jeg sov lige ved siden af eller vække én ved at prutte én i ansigtet. Mark ville kunne finde på at krybe ned under ens lagen i et forsøg på at score, hvis han er fuld nok, og hvis man da kan kalde en så påtrængende opførsel for et scoreforsøg. Adr.

Det værste er, at min ganske begrundede mistanke bygger på flere historier, som jeg har overhørt Magnus fortælle, og som alle drengene synes er herreunderholdende. Det er altså noget, som allerede er sket, og som gør, at jeg vil gå ret så langt for aldrig at skulle dele rum med nogen af dem. Også selv om jeg godt ved, at de har en anden respekt for mig end for de andre, jævnaldrende stakler i deres omgangskreds, og at drengene forhåbentlig aldrig ville udsætte mig for noget af deres lort. Der er dog ikke nogen grund til at udfordre skæbnen. Hvis jeg kan få det soveværelse, gør jeg det.

”Fandeme nej. Jeg kom først. Derfor er det mit.” Han har nu lagt armene over kors, og jeg undrer mig kort over, hvorfor han er sådan på tværs. Det er han ikke normalt. Måske er han slet ikke så begejstret for at have mig med på turen, som jeg troede, eller som han har påstået indtil nu. Det gør mig lidt ked af det. Og flov.

Hvis jeg havde vidst, at han kun tilbød den ellers tomme plads for sjov eller fordi han ikke havde regnet med, at jeg ville være så spontan at slå til … måske er det bare én stor fejl, at jeg er her. Det kan også forklare, hvorfor det kun er David, der vil dele lejlighed med os. Enten tabte han et væddemål, eller også er han den eneste, som er høflig nok til ikke at skabe sig over det. Pinligt.

”Seriøst?” udbryder David så og lader sig falde tilbage ned på den sofa, som er nærmest. Kun hans læg og gummiskoklædte fødder stikker ud over kanten, og han lægger sig tilfreds tilbage med armene under hovedet. Han griner højlydt, så mavemusklerne spændes og bliver tydelige under den lysegrå T-shirt, og selv om jeg forsøger at lade være med at se sådan rigtigt på ham, registrerer jeg, hvor muskuløse hans lårmuskler er. Synet er nærmest som en magnet, og jeg er nødt til at tvinge mine øjne væk igen. ”Har du tænkt dig at være sådan her hele ugen?”

Magnus kniber øjnene sammen, og jeg bliver helt nervøs på Davids vegne. Man skal helst ikke komme på tværs af Magnus, når han en sjælden gang er i det humør.

”Hold nu bare kæft. Hvorfor er det overhovedet så stort et problem, at jeg får det soveværelse? Er jeg måske ikke den, som har størst chance for at score?” Jeg spærrer øjnene vidt op, mens David begynder at grine igen. Han brokker sig samtidig højlydt over, at han fandeme ikke har tænkt sig at være i nærheden af lejligheden, mens Magnus dyrker sex med nogen. Han understreger alvorligt, at han forventer en tydelig advarsel, hvis det alligevel sker, og jeg kan kun være enig.

”Du skal ikke engang tænke på at dyrke sex her,” får jeg så frem, stadig lidt chokeret over min lillebror. Hvornår blev han lige så voksen, at han tager på ferier for at dyrke sex? Ew. Det er bare et billede, jeg slet ikke vil have i hovedet. Niks!

”Hvor fanden havde du så tænkt dig, at jeg skulle gøre det? Offentlige badeværelser? Hos pigerne?” Jeg holder mig spontant for ørerne, mens jeg traller og kniber øjnene hårdt i. Alligevel kan jeg høre David grine.

”Piger i flertal,” piber jeg, og nu griner Magnus også. Møgunge!

”Vær nu ikke så sart. Du ved, at jeg har et sundt og aktivt sexliv,” fortsætter han lidt for selvtilfreds, og jeg sætter mig tungt på det, der lader til at blive min sovesofa, inden jeg begraver ansigtet i hænderne og stønner højt.

”Ja! På samme måde som du ved, om jeg har et. Det er rent gætværk og formodninger om, at det nok er derude et sted i periferien, men sgu da ikke noget, jeg vil vide noget om. Og slet ikke i detaljer!” erklærer jeg lidt for skingert.

”Du har da ikke noget sexliv,” siger han så som det mest naturlige i verden med et skuldertræk. Det får mig til at rødme og ønske, at jeg bare kunne forsvinde i en sky af røg … eller måske noget lidt mindre dramatisk.

Jeg ser hurtigt over mod David og hader, at han er vidne til min totale ydmygelse her. Ikke at han lader til at se denne afsløring som noget videre skelsættende. Hvorfor skulle han også det? Men når man har et mindre crush på nogen, er det måske ikke lige det fedeste at blive sat i bås med alle andre, som ikke har sex. Det gør mig ikke ligefrem spændende og interessant. Det får mig til at fremstå, som om jeg ikke har et liv. Hvilket jeg har!

”Det ved du da slet ikke noget som helst om!” anklager jeg ham så med løftet pegefinger, indtil han ruller med øjnene og smiler lidt for selvsikkert.

”Selvfølgelig gør jeg det. Jeg har skide gode kontakter.”

”Hvad er det så for nogle kontakter?” Min omgangskreds og hans er så langt fra hinanden, at jeg ikke kan forestille mig, at de nogen sinde har været i kontakt. I hvert fald ikke uden min tilstedeværelse. De eneste der egentlig også ved noget om mit sexliv er mine fem nærmeste veninder, Nina, Julia, Jenna, Freja og Dina. Jeg kan ikke forestille mig nogen af dem tale med min lillebror om mig. Han kan ikke vide noget. Han gætter.

”Det kunne du lide at vide,” siger han så arrogant, inden han forsvinder ind i soveværelset og går i gang med at pakke sin kuffert ud. Det er åbenbart ikke noget, vi skal tale mere om, så jeg må forsøge at acceptere, at jeg i en hel uge skal ligge kun få meter fra David. Uh, de sommerfugle.

Igen ser jeg over mod ham. Han har sparket sine sko og strømper af og er gået i gang med at rode rundt i sin ellers velordnede kuffert. Han fremfinder hurtigt et par mørke badebukser, nogle solbriller, solcreme og et stort, sort badehåndklæde, selv om håndklæder egentlig er noget, der er inkluderet i prisen på lejligheden. Han har tydeligvis planer om at tage til stranden eller smutte ud i poolen. Noget jeg også virkelig kunne trænge til. Varmen er overvældende, når man er vant til det danske sommervejr. Afkøling i poolen for derefter at finde en liggestol i solen med en god bog foran mig lyder lige som den ferie, jeg har bestilt. Eller måske snarere håbet på.

Langsomt går jeg i gang med at finde mine ting frem, mens jeg tålmodigt venter på, at der skal blive fri på badeværelset. Endnu en ting jeg ikke har tænkt så meget over før. At skulle dele bad og toilet med drenge … der er overhængende fare for, at jeg aldrig igen gør noget spontant. Jeg er ikke så sikker på, at jeg kan håndtere alt det, der følger med. Sjovt nok er det aldrig dét, Dina eller Jenna fortæller om, når de udbreder sig om deres vildeste oplevelser. Hvorfor udelade noget så vigtigt?

I ventetiden finder jeg min mobil frem igen og tjekker Julias svar. Det er langt, og hun spørger nysgerrigt ind til den fyr, som jeg har skrevet om. Jeg får øjeblikkeligt vanvittig dårlig samvittighed. Både fordi jeg jo lyver over for hende, men også fordi jeg på eller anden måde føler, at jeg går bag om ryggen på David. Jeg skylder ham egentlig ikke noget, men det føles forkert at gå i detaljer om, hvordan hans grå T-shirt smyger sig ind til hans krop, og hvor muskuløse hans lårmuskler egentlig er. Vil jeg overhovedet kunne komme med en tilstrækkelig beskrivelse af ham i badebukser?

Jeg ville ønske, at jeg var et godt menneske. En person, som kunne forhindre sig selv i at sladre om andre bag deres rygge, men det er jeg ikke. Jeg prøver, og for det meste lykkes det også, men fristelsen til at skrive noget mere om David er for stor. Især efter at se ham vade barfodet igennem stuen cirka en meter fra mig, hvorefter han løber ned ad trappen, kaster sine ting fra sig på en liggestol og springer på hovedet ud i den lyseblå, glitrende pool. Magnus og de andre følger larmende efter ham, og fra terrassen kan jeg se ned på dem alle lettere uforstyrret.

Gør det nogen forskel, at jeg ikke skriver noget negativt om ham til Julia? At han ikke kan se, at jeg stirrer efter ham som en anden galning, fordi jeg har solbriller på? Jeg er nødt til at stoppe. Nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...