En uimodståelig hemmelighed (Best Friends Forever 1)

Maja har nok altid været betaget af David. Han er lidt yngre end hende, og så er han bedste venner med hendes lillebror. Alligevel giver det hende sommerfugle i maven, da hun opdager, at han skal på den samme ferie til Mallorca som hun. Det er dog kun, indtil det går op for hende, at drengene i deres lille gruppe alle er dér for at drikke og score. Hun bliver ikke engang betragtet som en mulighed, fordi hun er Magnus' storesøster, og det er hun ikke så sikker på, at hun kan leve med.

16Likes
70Kommentarer
6136Visninger
AA

6. 2. Kapitel – Mødet med det ukendte

 

”Shit, undskyld!” får jeg frem, som jeg træder David over den ene fod og igen bliver mindet om, at jeg mangler min sandal. Snøren på hans gummisko er tydelig mod min bare hud, og jeg rødmer og flytter hurtigt foden væk fra hans. Samtidig føler jeg mig nærmest elektrisk. Hans ene arm lukker sig automatisk rundt om mig og holder mig fast ind mod hans overkrop. Måske i et forsøg på at forhindre mig i at vælte igen. Uanset hvad når jeg ikke engang at tænke over det. Jeg griber fat i hans underarm med begge mine hænder og stivner.

Det er næsten ved at blive en vane, at han skal sørge for min balance, og den forræderiske tanke det kunne jeg godt vænne mig til er lige ved at få mig til at stampe i gulvet. Vi er ikke engang landet i Palma, og jeg er allerede helt rundt på gulvet. Nu må jeg altså tage mig sammen.

”Det går nok,” siger han så med sin blide stemme. Hans ånde rammer min hals og giver mig gåsehud overalt. Selv mine brystvorter trækker sig sammen, og jeg tager mig selv i at presse lårene sammen, fordi lysten til at være sammen med ham er så voldsom. Og uventet. Jeg hiver efter vejret og er egentlig bare snotforvirret over min reaktion på ham. Mine hænder ryster. Hvad sker der? Jeg tror aldrig, at jeg har følt det her før. Ikke engang noget der ligner.

”Jeg tænkte, at du nok manglede en sko.” Han griner ad mig, mens han holder min sandal op foran mig med de lyserøde blomster i fuld flor. Jeg retter mig lidt flovt op, bryder fri af hans arme og vender mig om, så jeg står med front mod ham.

”Øhm, j-ja. Tak! Jeg kunne ikke få den fri, og …” Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Det er ikke sket for mig i meget lang tid. Hvorfor forsøger jeg overhovedet at forklare en uforklarlig situation? Jeg har normalt altid noget, som jeg kan plapre ud med. En dårlig undskyldning. En fantasifuld forklaring på, hvorfor jeg frivilligt ville vælge at gå barfodet ud på et offentligt toilet, fordi det jo bare er sådan noget, jeg gør. Ironi er min ven! Lige nu er jeg bare tom. Det eneste jeg kan fokusere på er hans store, brune øjne, der smiler om kap med hans sexede mund, og synet alene varmer mig langt ind i brystet.

Han griner forundret ad mig og ryster så kort på hovedet, inden han overlader skoen til mig og lukker sig selv inde på toilettet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han må tænke det værste om mig lige nu. I det mindste må han tro, at jeg er åndssvag. Hvordan kan man også pludselig gå fra at være okay velformuleret til det stammende fjols, som det jeg lige præsenterede så flot for ham? Det er fandens pinligt.

Jeg fniser næsten lydløst, men tiltrækker mig alligevel et par nysgerrige og undrende blikke. Åh hvor kan jeg ikke vente, til den her flyvetur er overstået. Jeg har brug for at komme væk herfra. Allermest har jeg brug for en drink. Gerne ved poolen, hvor den bliver serveret af en lækker bartender, mens Magnus og de andre befinder sig i den anden ende af byen. Det er meningen, at den her ferie skal være afslappende!

Hurtigt bevæger jeg mig gennem flyet for at komme ned til min plads. Naturligvis har jeg fuldstændig styr på balancen, nu David ikke er i nærheden. Jeg generer ikke engang mere end to ved at støtte mig til deres nakkestøtter på vejen, og de ignorerer mig begge to.

Magnus er stadig semivæk i sit spil. Han holder dog en samtale i gang med Sune og Henrik, der sidder tættest på. Musik og fremtidige festivaler. Jeg beslutter mig for øjeblikkeligt at lukke dem ude, inden David vender tilbage og, idet han jo sidder yderst mod midtergangen, også bliver en del af samtalen. Jeg trænger til en pause.

Musik i ørerne og min Ipad på flytilstand. Jeg bider mig i læben og forsøger at finde ud af, om jeg skal skrive til én af tøserne eller ej. Jeg har brug for at snakke om David, selv om jeg ikke helt forstår hvorfor. Bare det at skulle skrive hans navn og sende det til en af de andre … det giver mig sug i maven. Derfor tøver jeg også. Måske også lidt fordi jeg jo trods alt sidder lige ved siden af Magnus. Hvis han helt tilfældigt kommer til at læse med og ser noget, som kan misforstås. Det ville ødelægge den her ferie, inden den overhovedet er gået i gang. Magnus ville i hvert fald more sig kosteligt, og han har aldrig været kendt for at være videre diskret.

Jeg beslutter mig for at lægge meget forsigtigt ud. Der kan ske så meget på en hel uge. Syv dage er ingen tid, men i morgen kan David allerede have fundet sig en lækker ferieflirt og udelukket alt andet, og hvem ved hvor søde fyrene her på øen er. Måske har jeg allerede scoret inden i morgen. Ikke at jeg har nogen planer om det. Det er ikke det, min tur handler om – modsat drengenes. De lader ikke til at have andet i hovederne end byture, druk, musik og damer. God, hvor bliver jeg bare igen og igen mindet om, at der er mange ting, som jeg ikke vil vide om min lillebror.

Til WordHunter@live.com

Emne: Mallorca here I come!

Kæreste Julia

Hvordan går det med skrivningen? Er du endelig ved at få hul på dit seneste eventyr? Du svarede vist aldrig helt på, om det var en kærlighedshistorie eller ej ;-) Fortæl!

En dyb indånding og et sideblik mod Magnus, der nu helt har droppet sit spil for at deltage i samtalen. Højrøstede og begejstrede hele banden. David er også kommet tilbage, og lige nu sidder han halvt med ryggen til for at høre, hvad Sune fortæller om sin sidste tur til Mallorca. Det overrasker mig. Af alle Magnus venner var det i hvert fald ikke ham, som jeg havde forestillet mig, var den som ville foreslå Mallorca som destination. Han er sådan en drengerøv. Wannabe hip hopper, provokerende og rå. Indtil Magnus fortalte om alle diskotekerne og barerne, havde jeg nok også troet, at Alcudia mest var et familiested, men Sune lader til at være stor fortaler for nogle af de steder, han tidligere har besøgt. Så øen må altså også være andet end for familier.

Flyet er næsten ankommet til Palma. Det bliver så lækkert at skulle sole mig på stranden og ligge ved poolen med en drink i den ene hånd og en bog i den anden. Jeg kan slet ikke vente.

Magnus og hans venner har alle de vilde planer om at feste igennem. Jeg føler mig seriøst gammel, fordi jeg slet ikke har lyst til at være med. Jeg tror, at jeg vil satse lidt på en lækker bartender eller lignende. Dem må der da være nogle af sådan et sted som Mallorca. Og hvis ikke kan jeg altid håbe på, at den her lækre gut fra flyet har samme bestemmelsessted som mig … suk. Han er virkelig mums og muligvis single.

Jeg rynker på næsen og føler mig så åndssvag. Hvorfor skriver jeg om David på den her måde? Som om jeg slet ikke kender ham. Christ, jeg er ikke kun en elendig veninde, men også en skide dårlig storesøster. Jeg lyver og hemmeligholder flere facts. Bør jeg ikke kunne dele netop det her med om ikke andre så i det mindste mine nærmeste veninder? Hvor svært kan det lige være?

Det giver mig et chok, da vi over speakeren bliver bedt om at lægge vores teknologi væk, mens flyet gør klar til landing. Jeg er ikke klar. Ville ønske, at jeg kunne have skrevet endnu mere om David og have afsluttet mailen ordentligt frem for det overfladiske crap, som jeg ender med at sende afsted. Forhåbentlig kan Julia ikke læse mellem linjerne … og forhåbentlig beslutter hun sig ikke for at bruge mit ynkelige liv i sin næste roman. Jeg smiler ved tanken, fordi jeg ved, at hun aldrig kunne drømme om det, men måske også lidt fordi mit liv er så kedeligt, tørt og forudsigeligt, at jeg lever i håbet om en dag at bryde ud af monotonien og få noget, som rent faktisk kunne være interessant for Julia at skrive om. Som om.

Igen følger jeg striberne på landingsbanen og glæder mig til at komme op at stå, væk fra de røde stofsæder og beskidte armlæn og måske også mine forvirrede tanker. Trykket i ørerne får mig til at skære ansigt, men forsvinder igen med et ubehageligt plop.

Endelig, endelig rammer hjulene astfalten, og det giver et kort ryk i os alle. Enkelte griner lidt akavet og lyden af snak stiger, som bumbet har givet os noget at snakke om. Vi er sikkert fremme. Parate til et eventyr eller bare en tiltrængt ferie.

Solen skinner på den anden side af den tykke rude, og himlen er skyfri. Mit fikse armbåndsur, som jeg fik i julegave sidste år af mine forældre, og som er et af mine mest skattede ejendele, fortæller mig, at der lige nu er 27 grader udenfor.

27. Det betyder sommer, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud i den varme. Jeg lukker kort øjnene og ser det for mig. Den lyseblå swimmingpool, der inviterer til afkøling, når solen bliver for nådesløs. Baren, som samler alle tørstige turister, der er for dovne til at hente vand i lejlighederne. De fremmede dufte, lyde og syn, der tilsammen gør stedet både eksotisk og spændende. Det her kan kun blive godt.

Vi rejser os op og begynder at pakke vores sidste ting ned i håndtaskerne. Magnus bliver hurtigere færdig end mig og følges med Sune og Mark, der allerede tripper efter at komme ud. Jeg smiler lidt opgivende ad dem, men taber vejret, da David pludselig dukker op lige bag mig.

”Er du klar?” spørger han og kommer alt for tæt på, som der utålmodigt bliver skubbet til ham bagfra. Jeg nikker kort og skynder mig ned ad gangen efter de andre med uønskede sommerfugle i maven og en følelse af, at ingenting kommer til at gå, som jeg havde forestillet mig. Åh nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...