Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1116Visninger
AA

18. 18. December

Glitter gav Juels hånd et klem. Hans øjne flakkede han over de mange agenter omkring dem. Selv om han ikke længer var grønt i hovedet af turen igennem portalen, så han stadig ud som om at han havde det ubehageligt. Hans mund var fortrukket i en stram mine. Glitter stillede sig foran ham og lagde sin frie arm om hans hals.
”Hey, er du okay?” spurgte hun og fangede hans øjne. Der var et mørke i dem, som burde skramme hende. Han nikkede langsomt.
”Det behøver du ikke tænke på. ” svarede han. Glitter trak ham tætter på sig.
”Jo jeg gør. ” sagde hun, ”Jeg bekymrer mig om dig. ” Hun mærkede musklerne i hans skulder spænde.
”Lad os bare få de andre tilbage. ” mumlede han og gav slip på hendes hånd. Han trak sig væk fra hende og forsvandt ind mellem agenterne. Glitter bed sig i læben og så bekymret efter ham.
”Er alt okay?” spurgte Bjørn og kom hen til hende. Han måtte have set Juels gå væk, tænkte hun.
”Jeg er ikke sikker. ” svarede hun. Bjørn lagde en hånd på hendes skulder.
”At se så mange magiske væsner på en gang, må være overvældende. ” sagde han. Glitter kunne høre, at han prøvede at munter hende op.

”Jeg tror ikke det er alt. ” mumlede hun. ”Jeg skulle tage snakke med ham, ikke?” Bjørn klemte hende skulder.
”Giv ham tid, for nu har rådet nogle spørgsmål. ” sagde Bjørn. Glitter så op på ham.
”Om hvad?” hun ville langt heller gå efter Juels, end at snakke med rådet endnu en gang.
”Du er trods alt den sidste af os som har været inde i basen. ” sagde han.
”Ikke sandt, Juels var der også. ” svarede hun igen. Bjørn nikkede.
”Det ved jeg. ” Glitter vendte sig mod snealfen.
”Hvis det ikke havde været for Juels og Chris var vi slet ikke kommet ind i basen. ” punkterede hun, fast besluttede på at give drengene den respekt de fortjente. Bjørn forholdt sig roligt.
”De ved vi Glitter, men vi vil stadig gerne snakke med dig. ” sagde han og vente sig for at gå. Glitter så sig om efter Juels, men hun kunne ikke se ham længer. Tøvende gik hun efter Bjørn.

 

Juels satte sig ned i sneen, i udkanten af agenternes lejer. Han var lige glad med kulden der trængte op igennem hans bukser. Han kunne høre sneen knirke under agenterne som gik rundt mellem hinanden. Han tog en håndfuld sne op fra jorden og formede den til en boldt. Han var ikke sikker på, hvorfor at de havde slået lejer, så langt fra basen, hvis det stod til ham ville have nøjes med nogle få og have sneget sig ind i basen. Men her var der ikke nogen der lyttede til ham. De ville ikke engang have ham med til mødet, at der var blevet holdt inden at de tog af sted. Han var faktisk sikker på at han kun var kommet med, takket være Glitter. Hvilket fik ham til at føle sig skyldig over at have gået fra hende. Juels så sig over skulderen, han kunne se Glitters lyserøde vinger følge efter den store agent fra rådet. Han smed irriteret snebolden fra sig. Den landede med et puf nogle meter der fra. Han børstede sneen af sine handsker. Juels sparkede sig selv mentalt for at have reageret som han havde. Det skulle have gjort ham glad at hun bekymret sig om ham, han skulle have sagt at han også bekymrede sig om hende. Men det havde han ikke. Juels følte at han skyldte hende en forklaring, så snart at han selv fandt ud af hvad den var. Han skubbede sig selv op og stå. Hans bukser var våde og kolde fra den smeltede sne, hans ben føltes stive. Juels så over mod agenterne. Han havde ikke lyst til at være i mellem dem, han passede ikke ind der og være alene mellem dem, fik ham til at savne Chris og Jamie endnu mere. Han begyndte at gå længer væk der fra, selv om han ikke havde nogle steder at tage hen. Han følte sig lige så tom inden i som det øde landskab foran ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...