Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1107Visninger
AA

15. 15. December

Juels vidste ikke om han skulle være vred på Fnug eller ej. Han kunne forstå hvorfor at Fnug havde frosset dem, hvorfor at han havde truffet det valg, men det fik det ikke til at gøre mindre ondt. Han løftede hoved og så rundt på de andre, Chris sad lydløst ved siden af ham, med hagen hvilende på sine knæ. Han havde øjnene lukket i, men Juels kunne se at han ikke sov, på måden at hans øjenlåg sitrede. Han lyttede. Jamie sad i skrædderstilling midt i rummet og så mod tremmerne. Hun havde ikke rørt sig siden at de havde fået bevægelsen tilbage igen. Glitter havde forsøgt at snakke med hende, men Jamie havde skubbet hende fra sig. Juels kunne allerede fornemme, hvordan at hun byggede sine mure op igen. Hun havde ikke stolede på nogle før Fnug, og han frygtede at hun aldrig ville stole på nogle igen, efter det her. Juels skubbede sig selv op af stå, for at gå over til hende. Han snublede og mistede balancen, hele cellen rystede, et skrig der skar sig igennem hans krop, fyldte rummet og efterlod ham kold. Juels tog af for faldet med sine hænder. Chris slog øjne op og så sig rundt. Jamie og Glitter kom på benene, hurtigere end Juels kunne sige noget.
”Hvad var det?” Spurgte Chris. Pigerne viftede ham af. Juels kom på benene og gik hen til dem.
”Hvad sker der?” spurgte han og gned sine arme. Jamie bed sig i læben.
”Det var Fnug. ” sagde Glitter. Juels mærkede sit hjerte springe et slag over, han havde aldrig hørt noget så skræmmende som det skrig. Jamie gik hen til tremmerne. Hun begyndte at hammer på den usynlige væg, der omgav dem. Gyldne gnister sprang frem fra hendes hænder og sendte bølger igennem væggen. Juels så fra Jamie til Glitter, feen stod med tåre i øjnene, med hænderne foran munden. Juels lukkede øjnene stramt i, han kunne se Fnug foran sig. Det sorte hår, de grønne øjne, det beslutsomme blik, han havde haft inden han gik med antinisserne. Juels lyttede til Jamies desperate hammeren. Han gned sig i ansigtet og slog øjnene op.
”Jamie. ” sagde han og rakte ud efter hende. Hun slog hans hånd væk. ”J” prøvede han igen. Jamie holdt inde og lænede sig op af væggen. Hun trak vejret i små stød. Juels lagde en hånd på hendes skulder og vente hende rundt. Hendes øjne var røde. Han trak hende ind til sig og strøg hende over håret.
”Hvorfor?” mumlede hun ind i hans jakke. Juels så over på Glitter og sank.
”For at beskytte os. ” sagde han stille. Jamie havde aldrig ladt ham holde hende sådan før. Han havde altid set hende som sin lillesøster, og for første gang følte han at han kunne være som en storebror for hende.
”Jeg kan beskytte mig selv. ” sagde Jamie halvhjertet.
”Det ved jeg, Jamie. ” Juels mærkede Chris hånd på sin skulder.
”Der kommer nogen.” sagde han og pegede hen ind i mørket på den anden side af tremmerne. Tog høje skikkelser kom ned af trappen. En slap skygge hang i mellem dem. Celledøren gled op foran dem. Juels lod Glitter tage Jamie fra sig, og vendte sig rundt mod antinisserne. Han knyttede sine hænder til de var helt hvide. Antinisserne lod Fnug falde sammen på jorden i cellens dør, de skubbede ham, det sidste stykke med fødderne.
”Snealfen har holdt sin del af aftalen, så nu holder vi vores. ” sagde den ene. Stemmen fik det til at løb Juels koldt ned af ryggen. ”I kan gå. ” Juels bukkede sig ned efter Fnug. Antinisserne stoppede ham.
”Uden ham, han bliver her, til overførelsen er helt færdig. ” sagde den anden antinisse. Juels så i vildrede rundt på sine venner. Jamie rettede sig op, hendes øjne var hævet og hun så kun ned på Fnug.
”Jeg kan ikke forlade ham. ” Hun talte så lavt, at Juels næsten ikke kunne høre hende. Han nikkede dog forstående til hende. En plan tog form i hans hoved, han vendte sig mod Chris.
”Vi ses snart igen. ” lovede han. Chris nikkede bestemt, de havde kendte hinanden så længe at han ikke behøvede at sige mere. Juels så over på Glitter. Feens øjne flakkede.
”Vi venter. ” sagde antinisserne utålmodigt.
”Jeg få brug for din hjælp. ” sagde Juels til Glitter og ignorerede dem. Glitter så fra Jamie til Fnug og tilbage til Jamie. Jamie nikkede til hende og fiskede noget op af lommen på hende jakke, hun lagde det i Glitters hånd.

”Du ved hvad du skal bruge den til. ” Mumlede hun og trak sig væk fra feen. Glitter lukkede hånden stramt om genstanden og lagde den i lommen. Juels rakte sin hånd ud mod hende. Glitter tog den og fulgte efter ham ud af cellen. Juels hørte tremmerne glide igen bag dem.

 

Glitter så tilbage en sidste gang inden at de krydsede grænsen. Hun strammede sit greb i Juels hånd. Det var svært for hende at fatte at antinisserne rent faktisk havde ladt dem gå. Selv om det havde været klart at Jamie og Chris havde valgt at blive med Fnug, kunne hun alligevel ikke lade være med at have det dårligt over at forlade dem.
”Vi kommer tilbage. ” sagde Juels foran hende. Hun så på ham. Der var ingen tvivl i hans øjne. Men Glitter var i tvivl og hun stoppede brat op.
”Hvordan kunne vi forlade dem?” spurgte hun med en klump i halsen. Juels tog fadt om hendes skulder og så på hende, hans blik var kærligt og varmt, men stadig fyldt med smerte.
”Jeg ville ønske at der var en anden vej, Jamie og Chris er det tætteste jeg kommer på familie. ” sagde han. ”Og det er derfor at jeg blev nød til at tage af sted, så jeg kan finde dem hjælp. ” han gav hendes skulder et klem. ”Så vi, kan finde dem hjælp. Vi er det eneste håb de har lige nu. ” Glitter nikkede.
”Hvad gør vi så nu?” spurgte hun. Juels så sig omkring. Der var sne så langt de kunne se.
”Vi kommer væk her fra og så kontakter vi nordpolen. De må kunne hjælpe os. ” Glitter bed sig i læben.
”Det er de nød til. ” sagde hun og slog en gang med vingerne.

”Jeg ved bare ikke hvordan vi kommer væk.” mumlede han. Glitter lettede fra jorden.
”Jeg håber ikke at du er bange for højder. ” sagde hun, inden at han nåede at svare, slog hun armene om hans brystkasse og løftede dem i vejret. Hun kunne mærke den kolde luft slå mod sin hud, mens de steg op mod nattehimmelen.

Glitter havde aldrig været så glad for at være tilbage på jorden, som da hun og Juels landede tungt på en ø. Jules tumlede fremad inden at han fandt balancen igen. Glitter bukkede sig frem og støttede sine hænder på sine knæ.
”En lille advarsel, næste gang, tak. ” Sagde Juels. Glitter rettede sig op og så på ham.
”På hvad, turen eller landingen?” Juels satte sig tungt ned på jorden.
”Begge. ” Glitter gik over til ham og lod sig dumpe ned ved siden af ham.
”Jeg håber ikke at der bliver en næste gang. ” sagde hun og lagde sig ned. Juels så ned på hende.
”Hvad så nu? ” spurgte han. Glitter løftede søvnigt en hånd.
”Først hviler jeg mig, og så kontakter jeg rådet. ” sagde hun og rullede sig om på siden. Juels så sig om, der var øde omkring dem så langt som han kunne se. Solen var begyndt at stå op i horisonten. Glitter foldede sine vinger rundt om sig selv og lukkede øjnene. Hun mærkede trætheden overvælde hende og hun gled ind i en drømmeløs søvn. Ikke engang den hård jord kunne hold hende vågen. Hun mærkede dårligt at Juels lagde en jakke hen over hendes skulder.

 

Juels gned sine øjne og blinkede for at holde sig vågen. Lyden af Glitters stille vejrtrækning, fik ham til at tænke på, hvor længe siden at det var at han havde sovet. Han skævede om til hende.  Hun havde trukket hans jakke op om ørene. Hendes ansigt var fredfyldt og rolig. Hun måtte have været meget træt, efter at have båret ham hen over havet. I begyndelsen af turen havde det været ubehageligt. Juels kunne ikke lide, at han ikke havde kontrol over situationen, men Glitter havde fløjet sikkert og selv om det gik hurtigt havde turen været rolig. Han havde forsøgt at slappe af og glemme den gnavende følelse af skyld i hans mave. Glitter rørte på sig bag ham. Hun åbnede langsomt øjnene.
”Hey. ” mumlede hun og satte sig op. Juels smilede svagt og så på hende, mens hun rettede på sit hår.
”Fik du hvilet ud?” spurgte han. Glitter så ned på hans jakke i hendes skød.
”Ja. ” hun rakte ham jakken. Juels tog i mod den og rejste sig op.
”Jeg går lidt væk, så du kan komme til at kontakt værkstedet. ” sagde han og strakte sig.
”Det behøver du ikke. ” sagde hun. Juels rakte en hånd frem mod hende. Hun tog den og lod ham trække hende op og stå. ”Jeg vil gerne have at du er her. ” Juels tøvede.
”Vær sød og bliv. ” Glitters blik var trist. ”Jeg ved ikke om jeg kan komme igennem det her alene. ” Juels fik en klump i halsen af det blik hun sendte ham.
”Okay. ” sagde han endeligt og tog jakken på. ”Så hvordan virker det?” Glitter så sig omkring, han var ikke sikker på hvad hun ledte efter, men han var sikker på at der ikke var noget eller nogen i nærheden af dem. Med et tilfreds nik, stak hun hånden i lommen og tog den lille genstand frem, at Jamie havde givet hende. Juels så undrende til, mens hun lagde den på jorden og pegede på dem med sin pegefinger. Gnister sprang ud fra hendes finger og ned mod genstanden. Den lyste op og fløj på i vejret og snurrede rundt. Juels trådte lidt bag ud. Genstanden svævede op over deres hoveder og sendte en bølge af lys ned over dem. Juels kunne ikke se noget i et øjeblik. Han blinkede et par gange, til hans syn blev klare. Der var hvidt foran ham, som en snestorm. Sneen langsomt gled til side og et billede tog form foran dem. Juels så rundt på de tre personer som kiggede tilbage på ham. Den ene af de to mænd rejste sig.
”Agent Due. ” udbrød han. Glitter trådte et skridt frem ved siden af Juels.
”Agent Bjørn, Ugle og Mus. ” sagde hun og nikkede til hver enkel af dem. Juels måtte antage at de måtte være rådet.
”Hvorfor tændte du nødsignalet?” spurgte kvinden. Juels kunne sandelig ikke lide hendes ansigt, det var koldt og hårdt. Hendes blik gled ned over ham og han havde det som om at hun så lige igennem ham. ”Og hvorfor har du et menneske med i denne forbindelse?” Glitter lod sig ikke ryste.
”Det her er Juels, Jamies ven. ” sagde hun og vinkede ham frem. ”Jeg er bange for at vi har dårlige nyheder. ” Juels havde ikke hørt hende være så formel i lang tid. Juels skævede til hende, der glimtede en tåre i hendes øjenkrog. Den anden mand lænede sig frem.
”Hvad er der sket?” hans stemme var varm. Juels rakte forsigtigt ud og tog Glitters hånd. hun rystede.
”Antinisserne havde Fnug, men vi fandt ham” begyndte hun.
”Det er da gode nyheder. ” sagde den første mand. Glitter rystede på hovedet.
”Det var en fælde. De har stadig Jamie, Chris og Fnug. ” Juels gav hendes hånd et klem.
”Vi slap kun væk, fordi Fnug indgik en aftale med antinisserne. ” overtog han. Det fik kvinden til at reagere, hun spjættede let.
”Hvilken slags aftale?” spurgte hun og rejste sig.
”Han opgav sine kræfter, i bytte for vores frihed. ” sagde Glitter. ”Vi har brug for jeres hjælp. ” De to mænd nikkede hurtigt.
”Vi kan åbne en portal til jer. ” sagde den ene.
”Hvad med de andre?” spurgte Glitter. Forbindelsen begyndte at bryde op.
”Vi tager den, når du er her. Bliv hvor I er og vent på os. ” sagde kvinden og så forsvandt de. Juels bed tænderne hårdt sammen, de havde ikke brug for et lift, de havde brug for en hær.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...