Siv og Asks juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 1 dec. 2017
  • Status: Igang
Dette er en julekalender.
Der kommer 24 afsnit. Log ind og læs det nyeste afsnit hver dag. Nogle gange vil der måske bliver oploadet to afsnit på en dag, da jeg også har et studie jeg passer. Julekalenderen handler om Nissepigen Siv og menneskedrengen Ask. Ask hader julen. Han ved overhovedet heller ikke, hvad der er vigtigt i julen. Han har et koldt hjerte, og i skolen er han den største rod, og han er altid efter de andre. Siv er hans dimentrale modsætning. Hun er sød, venlig og pligtopfyldende. Siv skal være Nissedronning til jul, men kun hvis hun kan gennemføre sine særlige prøvelser. Som om det ikke var nok er hendes far meget syg. Hvordan skal Siv dog klare det? Og så er der vist også noget med en lillesøster der løber hjemmefra. Rejsen mod jul er lang, men kan de klarer den hvis de samarbejder?

0Likes
0Kommentarer
37Visninger
AA

1. 1. december: Jeg hader julen

 

Det er 1. december. Udenfor er der falder et tykt lag sne. Det er atypisk. Det plejer aldrig at ske, medmindre det er et eventyr, og det her... Det er ikke et eventyr. "BIP, BIP, BIP!" skriger vækkeuret og Ask tumler ud af sengen. Forvirret roder han rundt nede på gulvet, der hvor han lagde vækkeuret i går aftes. Han tager sig til hovedet. Av for pokker tænker han. Jeg slog mig vidst, da jeg tumlede ud af sengen. Ude fra køkkenet kan han høre at hans mor og lillesøster allerede er stået op. Han trasker irriteret ud i køkkenet. Rosa, hans lillesøster, ser glad op på ham. "Gooodmorgen Ask! Se, se, se, det sneeeer, og der ligger allerede masser af sne!" Ask kigger på Rosa med sammenknebne øjne. Hvordan kan den unge være så frisk så tidligt om morgenen? Nå ja, det ved han jo godt. Fordi hun går i seng kl. 19. Rosa er 11, og Ask er selv 16, men der er væsentlig stor forskel på dem. Rosa er solstrålen og ask er tordenskyen, som hans mor plejer at formulerer det. Faktisk er Ask bare godt og grundig træt af dem alle sammen. Især hans far, som for to måneder siden bare skred fra dem. Hans forældre havde et kæmpe skænderi en aften, og næste morgen var hans far væk. Han havde spurgt sin mor, hvad der var sket, men hun havde bare sagt at Robert havde behov for at køle ned, og derfor boede et stykke tid hos sin ven Anders. Ask tænkte på om han nogensinde kom hjem. Faktisk tænkte han på det hver dag. Om morgenen og om aften. Især om aftenen. Det var derfor han var helt smadret om morgenen, fordi han ikke kunne sove. 

​"Jaja Rosa, det kan jeg sgu godt se!" siger Ask og kværner en skål havregryn, som han lige har hældt op. 
​"Nu taler vi ordentligt her til morgen Ask" siger hans mor advarende. "Jeg gider ikke bare noget bøvl med dig her i december!" tilføjer hun så. Ask sukker. Han færdiggør sin morgenmad. En time senere er han færdig, og klar til at tage af sted i skole. 

​I mellemtiden, et helt andet sted, i en helt anden verden vågner pigen Siv. Siv er ikke nogen helt almindelig pige. Hun er nemlig en nissepige, og en ganske særlig af slagsen. Hun er datter af dronningen og kongen i Alidania, nissernes land.  Når en nissepige fylder 116 år, kan hun blive dronning. Denne dag er noget helt særlig for Siv, det er nemlig hendes 116 års fødselsdag. Det er i dag hun får nemlig besked om, hvilke opgaver hun skal gennemføre for at blive dronning. For det skal nisseprinsesser nemlig. De skal vise deres værd og deres evner, før de kan blive kronede som dronning. Siv går i bad og tager tøj på inden hun går ned for at spise morgenmad sammen med sine forældre. Hun har ingen søskende, så der er ret stille om morgenen. "Er du klar til din store dag Siv?" spørger hendes mor, mens hun kærligt aer hende over håret. Siv ser på sin mor: "Det er jeg mor. Bare jeg nu kan klarer de opgaver jeg får". Hendes mor smiler kærligt til hende. "Selvfølgelig kan du det min datter, du er både tapper og sej, men vigtigst af alt, så har du et hjerte af guld, et hjerte på det rette sted". Hun hælder lidt te op i et krus og ser så alvorligt på sin datter: "Du skal nok klare det, husk på at du fra og med i dag af har 24 dage til at udføre dine opgaver. Når kirkeklokkerne i den gamle kirke i Nordendal ringer sit ottende slag på juleaften klokken syv ved aftentide, så skal du have gennemført dine opgaver". Siv nikker og tygger eftertænksomt på sin havregrød. "Hvordan går det med far, kommer han til morgenmødet, hvor jeg får tildelt opgaverne?" Hendes mor Dana tager hendes hånd og kigger hende ind i øjnene. "Jeg tror det desværre ikke skat, han har sovet meget dårligt i nat og er desværre meget afkræftet. Jeg tror bare det bliver dig, mig, ypperstepræsten og hovmesteren". Siv vender blikket bort, så hendes mor ikke skal se de tårer der arbejder sig frem i hendes øjenkroge. Hendes far har været meget syg i den seneste måneds tid. Lægerne siger at de endnu ikke ved hvad han fejler, men de arbejder på sagen. 

I menneskenes verden er  Ask nået hen i skolen. Første time er matematik, den forløber fint nok, selv om han ikke forstå meget af undervisningen. Da læreren Freja giver dem tre matematikopgaver de skal regne sidder han bare og kigger lige ud i luften. Freja spørger Ask om han er i gang med opgaverne, og om han har brug for hjælp. "Nej, nej, jeg tænker bare lidt" siger Ask. Freja ser mistænksomt på ham. Da det bliver frikvarter løber alle eleverne ud på gangen. En pige støder ind i Ask. Alma hedder hun. Hun går i hans parallelklasse. "Hey, din klodsede tøs!" råber Ask efter Alma. Alma vender sig rundt og ser på ham. "Jeg skubbede dig jo ikke med vilje Ask, det var et uheld". Men Ask kan ikke styre sit temperament. Han skubber Alma ind mod væggen. "Du gjorde det med vilje Alma, du vil vel gerne have min opmærksomhed, men du skulle nok have valgt en anden måde". Han vælter hende ned på gulvet. Alma bliver rasende og vælter ham af sig. "Du tror du er så sej, men det er du ikke!" råber hun lige ind i hovedet på ham. De to børn vender og drejer sig rundt nede på gulvet. Alma kradser Ask på kinden og han løfter hende op i luften. "Sig undskyld Alma, eller jeg smider dig ned i den store container i skolegården". Alma bliver bange og vifter febrilsk med armene. "Det kan du ikke!" siger hun så. "Det kan du tro jeg kan" svarer Ask. "Du er så tynd som et skelet, du har vel anoreksi eller noget!" Alma tigger om at blive sat ned igen. Hun undskylder igen og igen. Til sidst sætter Ask hende ned. "Pas dig selv Alma Palma!" siger han og skynder sig væk. Ude i skolegården løber han over til cykelstativet. Den unge lærer Chris ser ham og løber efter ham. "Hey, hey, hvor er du på vej hen Ask?" siger han. "Vi skal jo have idræt i næste time!" Ask har allerede låst sin cykel op. Skoletasken har han ikke med, men han vil bare hjem. "Jeg har det dårligt Chris, jeg tager hjem". Han svinger sig op på sin cykel og væk er han. Sådan er det næsten hver dag. Ask kommer i ballade. Han føler sig forrådt, misforstået, rådvild. 
 

Siv og hendes mor har meldt sig i vinterstuen. Ypperstepræsten og hovmesteren er allerede ankommet. Siv og hendes mor tager plads i de høje glasstole ved det østlige vindue. Nu skal hun bare vente på at hører sine opgaver. Hun føler sommerfuglene bakse vildt i sin mave. Hvad hvis hun ikke kan klare det? Hvad hvis hun fejler, og skuffer sin familie? 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...