Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
711Visninger
AA

24. D. 24 December

Is grotten var ikke længere dækket af is, og den besked som der var blevet efterlad, var nu blot et minde. De tre engle havde alle hjulpet med at få dem til krystallen, men ingen havde forstillet sig det de så. Rina havde nøglen i hånden, men krystallen var ikke længere det den havde været. Den var mindre og dens glans næsten ingenting.

’’Hvordan kan det være gået så hurtigt, jeg har jo næsten lige været her.’’ Rafael holdte ikke sig tilbage, men det var sandt, hvordan kunne isen være smeltet så hurtigt? Der var ingen varme som kunne havde påvirket det.

’’Vi må hellere skynde os, før det er for sent at komme derind i krystallen.’’ Snow nikkede til Rina, som hun stak nøglen i krystallen og drejede den rundt. Et kort glimt af lys kunne ses før den igen var væk og ingen længere var tilbage i grotten.

 

Landskabet foran dem var grønt og uden den sne som havde været der da Rina og Snow sidste var der. I stedet for et vinterlandskab, var et sommerlandskab. Rafael, Samuel og Sandalfon kunne ikke forstille sig hvordan landskabet ville havde været, da det var dækket af sne. Men det gjorder i den smelter de mærkede mindre. De var også begyndt at blive mærket af den forsvindende julemagi. Xian og Winter holdte sig lidt i baggrunden, Winter kunne ikke gøre mere for Rina og dem. Xian vidste ikke hvad han kunne gøre for at hjælpe.

’’Undskyld…’’ Sandalfons stemme nåde dem alle og de kiggede mod hende. Hun virkede oprigtig.

’’Jeg havde ikke troet at det ville blive sådan.’’ Der var ingen der sagde noget, men til sidst trådte Rina og Snow frem fra de andre og lagde hver deres hånd på hendes skulder.

’’Du vidste ikke at det ville være så alvorligt.’’ Rina sagde det roligt.

’’Og det vigtigste er at få Jinxi tilbage igen.’’ Snow smilte, han holdte Jinxi ind til ham og beskyttede hende med den varme som var begyndt at komme. De andre støttede langsomt op. Dog havde de stadig ikke tilgivet hende. Og hver person havde sin grund til ikke at tilgive hende. Men de acceptede at hun havde gjort det hun troede var det der var bedst.

’’Vi skal videre, hvis vi skal nå det. Snow, hvor var det hun blev født?’’ Rina så roligt på Snow som pegede mod en blomster eng.

’’En sne pixie bliver født af en vinterstjerne, den blomster vildt og er tit ikke til at se for sneen, da dens blade er hvide.’’ Men der var intet sne længere, der var kun en blomster eng uden hvide blomster. Der var ingen vinterstjerner.

’’Hvad gør vi? Tro I at blomsten er nødvendig?’’  Rina kiggede på de andre. Men der var ingen som tør svare hende. Winter stod lidt og tænkte, men huskede også hvad Lucifer havde sagt. Det var stedet mere end det var begivenheden. Sådan skulle det forstås.

’’Jeg tror ikke det gør noget, for det er ikke altid begivenheden som er vigtig, nogle gange er det bare stedet som skaber værdien.’’ Winter stod frem og så roligt på Rina og Snow. Rina forstod godt hvad Winter hentydende til, mens Snow forstod hvor det kom fra. For det var det samme for ham.

’’Hvad var det mere han sagde?’’ Rina så på de andre, hun var kun lige selv kommet over at hun havde dræbt en, og havde ikke kunnet få alt hvad Lucifer sagde med.

’’Han sagde, at det skal være en is død. Og en ven skal gøre det.’’ Xian stod ved siden af Winter, det var ham som kunne huske alt det Lucifer havde sagt til dem. Winter nikkede bekræftede. Snow kiggede omkring dem, men der var ingen is, ingen sne. Og det kunne ikke være godt, for han var selv lavet af sne. Alle vidste de at der manglede det vigtigste, isen.

’’Er der nogen som kan lave is?’’ Snow kiggede på dem alle, men ingen vidste tegn. Englene rystede på hovedet. De kunne mange ting, men sne og is var udenfor deres evner. Rina var et menneske, hun kunne kun lave spiseligt is, og det var ikke det de skulle bruge. Winter så trist på Snow, også hun rystede på hovedet. Den eneste som forholdte sig stille og ikke rystede på hovedet var Xian. Men han tænkte.

Normalt havde dæmoner ikke kræfter som de tidligere så ved Freja, men Xian havde. Det var også en af grundene til den øverste ville havde fat i ham. Xian havde evner som forbandt ham til julen, og det var grunden til at hans hjerte var anderledes end de andre dæmoner, lidt lige som Winter. Xian var påpasselig med at bruge kræfterne, for de havde kun bragt ham kaos. Winter så roligt på ham, hun havde holdt øje med ham de sidste 6 år, fra skærsilden. Hun vidste omkring hans evner, og hvilket kaos de havde skabt i hans liv.

’’Xian, du er den eneste som han hjælpe Jinxi og Snow nu.’’ En hånd på hans skulder og et forstående blik fik ham til at indse at vigtigheden lige nu ikke var ham selv. At han kunne bruge evnerne til at redde Jinxi og julemagien.

’’Jeg kan hjælpe…’’ Hans stemme var stille, men de hørte ham alle.

’’Jeg kan skabe is.’’ Snow lyste op som et juletræ. Xian gik hen til Snow og begge satte de sig ned på knæ med Jinxi liggende i engen foran dem. Xian tog en dyb indånding, han skulle kontrollere hans evner. Hans hænder var ud foran ham og langsomt begyndte en syleskarp istap at komme frem fra hans hænder. Alle så de på, alle håbende de på at det lykkes ham. Til sidst var istappen hård og krystalklar.

Snow nikkede til Xian som nikkede tilbage som tegn på at tiden var nu. Snow træarme tog forsigtigt istappen fra Xian og han så ned på sin ven. En smerte var tydelig i hans sne bryst. Men han vidste også at han var nød til det. Med en hurtig bevægelse førte han istappens spids gennem Jinxi og et pulserende lys løb fra istappen gennem Jinxis krop. Et voldsomt lys erstattede det og istappen forsvandt mens himlen over dem dækkes af snefyldte skyer.

Langsomt begyndte snefnug at dale ned over dem, men snefnuggene var ikke som de kendte dem. De pulserende med den reneste lys, også de var levende. En lille klokkeklang lød som pixien satte sig op. Hun så forvirret omkring sig til hendes blik landende på Snow. Et stort smil var på hendes små læber og hun fløj op og krammede ham. Stille og roligt dalene sneen ned og igen blev sneriget til et sne rige. Snow smilte til sin ven og hun nikkede roligt til ham. Hun forlod hans side og fløj hen til Rina, Winter og Xian. Hendes stemme var en klokke, men de forstod hende.

’’Tak, jeg skal nok bringe magien tilbage, både her og hos jer. Tak for det I har gjort for mig.’’ hun fløj hurtigt afsted med Snow løbende efter sig.

’’Tak for alt!’’ Var det eneste man kunne nå at høre ham råbe, før de to forsvandt ud i snelandskabet. De kiggede alle efter dem med store smil på deres læber. Magien skulle nok komme tilbage med Jinxis vilje og Snow skulle nok passe på hende. Rina smilte, men hun var også trist. Hun havde nu vænnet sig til snemanden. Winter rystede på hovedet.

’’Jeg tror ikke det er det sidste vi alle ser til dem.’’ Hun havde nok ret, men det gjorder det ikke bedre. Winter så på Xian.

’’Vi må hellere komme tilbage til underverden. Jeg har nogle ting der skal klares og det har du hvis også.’’ Xian nikkede, han havde bevist over for sig selv at han kunne styre sine evner. Og nu måtte han klare det som han havde efterlad uopklaret. Han kunne ikke blive ved med at gemme sig.

’’Lad os det.’’ De to forlod krystallen, mens de andre vinkede farvel. Rafael, Sandalfon og Samuel så på Rina.

’’Vi undskylder for alt det der er sket.’’ Men Rina rystede bare smilede på hovedet. Havde hun selv ikke tænkt, hvordan det kunne være hvis de ikke var døde. Men heldigvis havde hun set Winter igen, hvis så det bare var kort.

’’I skal ikke undskylde, vi gør alle det vi mener er rigtigt. Og nogle gange er det, og andre gange er det ikke. Men vi skal alle leve med de beslutninger som vi tager.’’ Englene nikkede og smilte til hende.

’’Vi skal hvis alle tilbage til menneskeverden, og du skal hjem og holde jul.’’ Rina nikkede og sammen forlod de krystallen og sneriget.

 

Udenfor huset skinnede sneen, der var ikke mange som lagde mærke til at sneen pulserende med et rent lys, men der var dog få. Rina sad sammen med hendes mor, begge med gaver. Rina havde fortalt hele julens historie og moderen havde smilt, grint og grædt. For igen havde de oplevet glæden og sorgen ved at se en kær og miste dem igen. Men det gjorder ikke andet end at skabe et bånd stærkere til julen og til hinanden. Et bånd som førte dem sammen, dem alle. For selvom de ikke kunne se eller høre Winter, Xian, Snow, James, Rafael, Samuel og Sandalfon, vidste de at de var ved dem i deres hjerter. Og nogen måske endda tættere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...