Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
736Visninger
AA

23. D. 23 December

Rina havde set scenerne før, det havde været lige sådan for 6 år siden. Men nu var hun selv tilstede og hun ville ikke lade det ende som den gang. Frejas lange neglede borede sig ind i Winter som hun borede hendes i Freja. Men begge så de ikke ud til at mærke den smerte som det skulle havde forvoldt. Begge var de for fokuseret på hinanden. Deres øjne forlod aldrig den anden som de gik omkring hinanden. Igen løb de mod hinanden, men denne gang havde Freja en ildflamme omkring hendes hånd. Igen borede neglene igennem huden, igen var det som om mønstrene holdte op med at pulsere et kort øjeblik. Winters hud var forbrændt, mens Frejas kun blødte lidt fra det nye sår. Freja smilte roligt og slikkede hendes negle med Winters blod.

’’Du er ikke blevet svag, det er jeg virkelig glad for, ellers ville det her være sååå kedeligt.’’ Freja kastede sig frem mod Winter, Winter nåde kun lige at undvige som hun så Frejas ildrøde øjne brænde med had. Hvordan kunne det hele været kommet så langt ud? Det var den tanke som legede i hendes hoved. Alt imens så Rina uroligt på Winter, søsteren var langsomt ved at blive ligeså forblødt som sidst Rina havde set hende. Som Winter havde ligget der i kirken død. Englene kunne ikke gøre andet end at kigge på, de vidste at deres kamp ikke var lige nu. Xian og Snow vidste alt for lidt til at tage kampen op, og Rina hun stolene ikke nok på sig selv. Hvem var ikke bange for at dø? Rina kiggede kun på Winter…

Winter havde aldrig været bange for det…

Hun havde givet hendes eget liv den gang…

Rina kunne ikke være den som skulle være bange…

Det ville hun ikke længere tillade sig selv.

 

Lucifer smilte, kampen havde været alt det han kunne forvente og den var ingen gang slut endnu. Men hans blik havde glemt alt om Rina og gruppen. For nu kunne han jo se kampen som han ikke havde set for 6 år siden. Rina tog et de redskaber som dæmonerne var kommet med og stillede sig mellem Winter og Freja. Winter så forvirret ud, mens Freja smilte bredte sig. Hun øjede nu Rina og så på kniven i Rinas hånd. Freja var ikke bange, for Rina var et menneske, svag og havde aldrig kunne såre nogen. Da slet ikke dræbe nogen.

’’Rina, du ser da bedårende ud med den kniv. Skal du lege morder?’’ Freja gik roligt tættere på Rina, men det samme gjorder Winter. Frejas hånd var omringet af ild og hendes smil var ildevarslende. Hun havde ikke noget imod at dræbe Rina først og derefter Winter.

’’Freja, hvorfor vil du havde hævn? Er det som skete ikke nok? Hvorfor skal flere lide for noget som ikke længere kan ændres?’’ Rina så roligt på Freja, ikke længere bange. Hun måtte stole på sig selv, det var det eneste hun kunne gøre for Winter.

’’I forstår ikke min grund, I vil aldrig forstå hvad der skete den gang Julemandens tikkede hjerte forsvandt. I er det eneste som kan føre min hævn til livs.’’ Rina og Winter forstod ikke hvad hun mente, men da hun havde sagt det løb hun direkte mod Rina, hendes lange negle rettet mod Rinas hjerte. Men Rina nåde lige at løfte kniven op så bladet dækkende hendes hjerte og bryst. Freja hoppede tilbage, og så vredt på Rina. Winter stod nu ved Rinas side og begge så de roligt på Freja. Lucifer smilte og kiggede på pixien. Ikke meget tid tilbage, hvis julemagien skulle vende tilbage. Men han så bare roligt som kampen begyndte igen. Winter huggede neglende i Freja, mens Rina nervøst styrede kniven langt Frejas arm. Freja så nu lige så forblødt ud som Winter, mens Winter havde beskyttet Rina fra de voldsomme angreb. Freja så roligt på dem. Hun lod ildkugler skyde fra hendes hænder som hun støttede sig lidt. Rina kunne ikke undvige dem alle og flere af dem ramte hende. Mens Winter havde lettere ved det og blev ikke ramt af nogen. Rina lå på jorden, hendes hud forbrændt flere steder og med Winter ved sin side.

’’Tag det roligt.’’ Winter kiggede fra Rina mod Freja, men Freja smilte bare. Det havde altid været dette øjeblik hun havde ventet på. Det var nu deres skæbner blev dannet. Freja og Winter løb mod hinanden. Begge med neglede rettet mod hinandens hjerter. Det mindende alt for meget som sidst, men denne gang havde Freja en lille overraskelse. Denne gang ville Freja vinde, det var hun sikker på. Hendes lange negle var rettet mod Winter, mens hendes anden hånd gemte en kniv bag hendes ryg. Men Rina havde kæmpet sig til fods og løb mellem dem, hun havde stadig kniven i hendes hånd som Frejas negle borede sig ind i hendes skulder, og Rinas kniv i Frejas hjerte. Deres blikke så lige mod hinanden som Freja smilte, mens blod løb fra hendes mund.

’’Jeg troede ikke du havde det i dig…’’ Freja faldt sammen, Rina tabte kniven og faldt ned på hendes knæ. Hun kunne ikke tænke på noget, hun havde lige dræbt en. Hun havde lige myrdet en hun engang havde kaldt hendes veninde. Winters hånd lagde sig på Rinas skulder. Blodet fra skulderen løb ned ad hendes arm. Men smerten var ingenting i forhold til den som var i hendes hjerte.

’’Rina, det er ikke forbi endnu. Julemagien er snart fortabt, hvis du ikke gør noget for at redde den.’’ Xian og Snow stillede sig ved Rinas side og de støttede hende. Alle kiggede de nu mod Lucifer som sad med pixien i hans hænder. Der var kommet mere farve i hendes krop, men hun var stadig svag og kræfterne var langt fra det som de havde været. Hun havde ikke lang tid igen, og det vidste de alle.

’’Lucifer… Hvordan får hun kræfterne igen?’’ Det var Winter som havde spurgt, men det var det som de alle havde villet spørge om.

’’Det er let. Bring hende hjem og lad hende dø hvor hun blev født. Det er den eneste måde hun kan genopstå som den hun er. Men det skal være en is død. Og en ven skal gøre det. Det er det som gør det svært for nogen og let for andre.’’ Snow gik frem og tog Jinxi fra Lucifer. Han ville gøre alt for hende.

’’Lad os gøre det, hun er min ven og jeg vil redde hende.’’ De andre nikkede, Rina var endelig kommet til sig selv og denne gang var det hende som lagde hånden på skulderen af Snow.

’’Lad os tage til krystallen.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...