Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
699Visninger
AA

20. D. 20 December

Freja lignede ikke længere den hun havde været, det kunne de alle se. Rina så på hende med så mange blandende følelser at hun ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv. Freja så ned ad sig selv og smilte roligt.

’’Det er længe siden. Sandalfon, hvad har jeg dog gjort for at fortjene denne genopvækning?’’ Smilet var dræbende og hendes blik mørkt.

’’Men det er jo rigtigt, det var ikke mig i rigtigt ville havde vækket, men jeg var den eneste som kunne genopvækkes.’’ Freja kiggede rundt, hendes blik landende på Samuel.

’’Bare du havde vidst at Winter altid har været lige ved den side… Så ville du ikke havde holdt Sandalfons hemmelighed hemmelig. Men åh hvor jeg elsker engle, så sikker på at de kan stole på hinanden. Altid så ’oprigtige’.’’ Hun spyttede det sidste ord ud. Det pulserende mønster var langsomt ved at blive sort og Lucifer kiggede bare roligt på.

’’Jeg skulle nok havde fortalt at al kraft fra pixien vil langsomt blive overført til ’den udvalgte’.’’ De kiggede nu alle på ham igen, men det eneste han gjorder var at smile. Han havde længe ønskede sig hævn over englene, over det han selv havde været.

Rina så urolig på Freja som nu øjnene Xian og Snow.

’’I må være Rinas nye hjælpere. Hun har altid været lidt på egen hånd, men god til at få en forbindelse til andre. Jeg vil anbefale jer at holde jer fra hende, hvis I kan lide livet.’’ Hun holdte en pause og kiggede ondskabsfuldt på Rina.

’’Ellers ender I bare op døde lige som Winter og jeg.’’ Xian så ikke hen på Rina, men han vidste at det ikke var sandheden. Rafael gik ind foran Rina beskyttede og så vredt på Freja. Freja smilte bare og løftede roligt hendes hånd. En ildrød flamme brændte fra hendes hånd som hun rettede den mod Rafael.

’’Du står i vejen, lille engel.’’ Men en enkel bevægelse sendte hun en ildkugle mod Rafael, hvilket sendte ham flere meter tilbage, samt brændte hul i hans tøj og lidt af hans hud.

’’Jeg glemte også at fortælle at ’den udvalgte’ får en del kræfter af at opsluge pixiers kræfter.’’ Rina som nu ikke længere stod beskyttet så mod ugle buret. Sne pixien lå ubevægelig på bunden, kun med små åndedrag som livsbevis. Det havde været Lucifer som fortalte dem det, men han så bare på dem, nu med en kedsomhed.

’’Det her er ingen gang sjovt. I engle står ikke en chance mod en genopvækket dæmon.’’ Lucifer viftede med hånden og en stol dukkede frem, han satte sig der på og så på gruppen.

’’Fortsæt I bare.’’ Men selvom han sagde dette, hvilede hans blik nu kun på Rina. Han vinkede en dæmon hen til sig og henvendte sig til den.

’’Hvem er menneskepigen? Hende som er venner med dæmonen Xian.’’ Dæmonen kiggede kort hen på Rina og begyndte sig beretning.

’’Rina er den menneskepige som reddende Julemanden for 6 år siden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage.’’ Lucifer nikkede og vinkede dæmonen væk. Dette kunne kun blive mere spændende.

 

Freja sendte flere ildkugler afsted mod englene, hele tiden sikker på ikke at ramme Xian, Snow og Rina. Hun havde andre planer for dem.

Rafael stillede sig hele tiden beskyttede foran de tre. Men gang på gang blev han sendt tilbage af ildkugler. Hans krop mere og mere forbrændt.

Samuel prøvende ikke at beskytte nogen, han kunne ikke tilgive Freja for Winters død. Men hans blinde vrede førte kun ildkuglerne lige mod ham, også han var til sidst forbrændt og uden mange fjer tilbage på hans englevinger.

Sandalfon stod stille, hun var fortabt. Det var ikke det hun havde troet. Magten skulle være hendes ikke Frejas. James var den som skulle været genopvækket, men det var kun Freja som var tilbage. I Sandalfons stille ståenhed ramte ildkuglerne hende uden forhindringer, og forbrændte hendes vinger helt.

Freja smilte bare og gik tættere på de tre. Hun holdte hendes hånd frem, sikker på at den skabte frygt og rædsel. Det hele blev afbrudt af klappen.

’’Jeg må sige at englene får som fortjent, men Freja må jeg høre dine tænker og planer for de tre andre?’’ Lucifer sad tilbage lænet med blikket hvilende på Rina. Han smilte, men det viste sig ikke i hans øjne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...