Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
705Visninger
AA

14. D. 14 December

Alle tre engle var undsluppet deres forfølger. Men alle gik de hver sin retning. Rafael gik mod grotten, hvor krystallen var. Samuel gik mod Rinas lejlighed som han vidste var tom lige nu. Sandalfon gik mod biblioteket, hvor den gamle kone arbejdede. Selvom de gik hver sin vej, havde de nogenlunde samme mål. Alle sammen havde de taget det at finde Jinxi eller at gemme Jinxi i deres egne hænder. Men hvem der havde de forskellige mål vidste englene ikke. Rafael ville finde Jinxi ikke for at udnytte hende, men for at få hende hjem igen. Samuels motiv var noget anderledes, han havde hende ikke, men det ville han og han ville udnytte Jinxis evner til fulde. Sandalfon ville gemme hende, hun kunne ikke risikere at Rina eller de andre engle fandt hende. Hun skulle stadig bruge sne pixien til hendes mål. Men hvad var hendes mål og hvorfor ville Samuel havde fat i Jinxi?

 

Xian, som var blevet smidt af i baren, sad og drak en øl. Han vidste godt det ikke var det rigtige tidspunkt, men noget sagde ham at der var andet på gære. Noget som ikke kun havde med Jinxis forsvinden at gøre. Men også noget med ham. Han så på uret, viserne gik ikke længere og musikken var stoppet i det omkvæd som skulle havde lydt. Tiden stod stille og to personer stod foran ham med hætter på.

’’Det er længe siden, Xian.’’ De to satte sig overfor ham, men de havde en dræbende aura om dem.

’’Det er vel ikke siden du forrådte os, at vi har set dig.’’ Xian sad helt stille, hans øl var langsom ved at blive varm.

’’Jeg forrådte jer ikke… Jeg mente bare vi kunne gøre det på en anden måde.’’ De to så på Xian med deres mørke øjne. Det var tydeligt at de ikke følte det samme som Xian.

’’Men den øverste menter at du forrådte os, og vi menter det også. Hvis vi var dig, havde vi gemt os bedre end i menneskenes verden. Men de er jo heller ikke til at stole på, de både stjæler og dræber, så måske er de ligesom dig.’’ Xian havde mødt mange mennesker, men det var kun et mindre tal som var som de havde fået fortalt.

’’De stjæler ikke og de dræber ikke, ikke dem alle sammen hvert fald.’’

’’Åh så det tror du, alle de mennesker vi har tortureret og dømt til lidelse, alle har de gjort noget som var ondskabsfuld. Men du, kære Xian, ville ikke straffe dem. Men nej, du hjalp en med at komme fri. Du forrådte os, din race. Den øverste har længe ledt efter dig, og han vil straffe dig. Så kan det godt være at du er i herskerens indercirkel, men den øverste skal nok finde en vej og en måde at pine dig på.’’ De to personer forsvandt og urets viser begyndte igen at gå, musikken fortsatte og øllen lå ud over bordet. Xian tog sig til hovedet, han måtte ikke indblande nogle af de andre, de ville bare komme til skade. Han ville bare ikke være som han havde været før han mødte hende i underverden.

 

Snow var stadig inde i grotten, han var ikke vitterlig glad for at blive snydt, men han kunne jo ikke gøre noget ved det nu. Samuel havde efterlad ham i grotten og snemanden var lettere vred.

’’Det er derfor jeg ikke har kontakt med engle, de tror de er så meget bedre end snemænd.’’ Dette var også rigtig nok, hvis man tog det i forhold til Samuel. Snow måtte bare tage sig sammen og prøve enten at finde Samuel igen, eller at lede efter nye spor efter Jinxi. Han vidste bare ikke hvor han skulle lede.

’’Bare Jinxi var sammen med mig lige nu.’’ Snow savnende hans ven. Han ville bare finde hende så hurtigt som muligt. Og det så gældte hans liv som sne.

 

Rina stod på 4 etage og kiggede ned på centerets grund etage og så hvordan Sandalfon skyndte sig væk. Rina vidste at der var noget galt, ellers ville Sandalfon ikke havde narret hende. Men hvad var det som Sandalfon havde gang i? Rinas blik var lettere vred, hun var havde ikke troet at det kunne have været Sandalfon, men lige nu var hun ikke sikker. For hvad ellers kunne det være som Sandalfon kunne og ville skjule fra Rina?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...