Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
684Visninger
AA

11. D. 11 December

De sad i igloen og Rina havde hovedet i hænderne. Hun kunne ikke forstå hvorfor en af dem ville give hende skylden. Men hvem var det? Var det Sandalfon? Var det Rafael? Eller var det Samuel? Rina kiggede kort op på Snow, han så uroligt på hende.

’’Er du ok?’’ Rina nikkede, men det var ikke sandt. Selvfølgelig var hun ikke ok, hun følte sig forrådt, men det var også fordi hun netop var blevet forrådt.

’’Jeg skal ud af krystallen og finde ham.’’ Nissen havde sagt at det var en mand, så tilbage var kun to engle som hun kendte. Samuel eller Rafael. Hun havde glemt den lille detalje, men nu huskede hun. Det var en mand, og derfor var der kun to tilbage.

’’Du har stadig nøglen, så du kan let komme ud igen, men må jeg ikke nok komme med?’’ Rina forstod godt Snow, han ville bare finde sin ven igen.

’’Jo, men hvordan får vi dig ud?’’

’’Jeg skal bare havde den hjælp i forhold til at komme igennem krystallen.’’ Rina nikkede, hun ville hjælpe Snow med at få Jinxi tilbage, ikke længere bare for at bevise sin uskyld, men også fordi hun forstod hvordan det var at miste en ven.

 

Rina og Snow stod foran udgangen af verden, krystallen var ikke længere en krystal herinde, det var en almindelig dør i isen. Snow virkede nervøs, men han tog sig hurtigt sammen og Rina nikkede roligt. Hun satte nøglen forsigtigt i låsen og drejede. Et enkelt lille klik kunne høres og døren åbnede.

’’Du går igennem først og derefter rækker du din arm igennem og tager fat i mig. Så kan jeg også komme igennem.’’ Rina nikkede og gjorder som han havde sagt og rigtig nok lykkes det dem begge at komme ud på den anden side.

’’Hvordan kan det være at du ved hvordan du kommer ud af din verden?’’ Rina havde nu været nysgerrig i et stykke tid.

’’Julemandens kone mente at det ville være nyttigt at vide. Nisserne ved det ikke, men den første gang Jinxi kom med Julemandens kone, fortalte hun mig det.’’ Rina nikkede, hun havde langsomt fattet at den gamle dame i biblioteket havde været Julemandens kone.

’’Vi må hellere komme afsted.’’ Snow nikkede, men var lidt tilbage holdende.

’’Hvor varmt er det i din verden lige nu? Jeg har det ikke så godt med varme.’’ Rina smilte lidt og nikkede.

’’Bare rolig, det er vinter her. Så der skulle være koldt nok for en snemand at bevæge sig rundt, men du må ikke blive set af andre mennesker.’’ Rina tog en fjer frem, hun havde plukket den uden Sandalfon havde lagt mærke til det.

’’Nu skal vi hjem til mig og snakke med Xian. Han kan måske hjælpe os.’’

 

 

Den øde gade kom frem foran dem og snemanden måbede.

’’Wow! Hvordan gjorder du det?’’ Rina rystede lidt på hovedet.

’’En engelfjer, det er ret handy.’’ Snow nikkede og begyndte at gå gennem gade før Rina kunne nå at tjekke om der var fri bane. Med held var der, og Rina åndende lettet op. Det var som om hun havde en moderrolle og hun kiggede opgivende på Snow.

’’Mon han kan klare sig her?’’ Hun sagde det i en hvisken og sukkede.  

 

Rina låste døren til sin lejlighed op og gik ind med Snow lige efter sig.

’’Kan du komme op og ned ad stiger?’’ Rina så afventede på Snow som så lidt forvirret ud.

’’Jeg tror jeg er bedre til at komme ned end op. Har dog aldrig prøvet det.’’ Rina nikkede og rynkede lidt på næsen.

’’Jeg kalder på Xian, han burde kunne høre mig herfra.’’ Rina åbnede ned til stigen og kaldte:

’’XIAN!!! KOM LIGE OP! JEG HAR FUNDET ET SPOR MERE! OG EN TIL DER VIL HJÆLPE!’’ Der gik noget tid, før lyden af bevægelse blev tydelig og lidt efter stak Xian hovedet frem og kiggede ind på Rina.

’’Hvad så? Hvad har du fundet ud af?’’ Rina så kort på Snow og nu så Xian ham også. Han var lige ved at falde ned fra stigen, men nåde at redde sig selv.

’’Shit, hvad laver en snemand i din lejlighed? Har du virkelig bygget en snemand i din lejlighed? Du er skør!’’ Snow så lidt fornærmet ud.

’’Hun har ikke bygget mig, det har Julemanden. Og hun er ikke helt skør…’’ Rina var nu den som var fornærmet.

’’Jeg er aldeles ikke skør! Hvis jeg er, er I også!’’ Rina satte sig ned i stolen og ventede på at de også satte sig, hvilket de gjorder, lidt bange for at de havde gjort hende vred.

’’Vi har fundet ud af at det var en mandlig engel som har stjålet Jinxi - Julemagien. Og englen må være en der kender mig, for alle de beviser som peger på mig har noget af gøre med personer som jeg har mistet. Så det er enten Rafael eller Samuel.’’ Xian så eftertænksom ud, men flyttede aldrig blikket fra Snow.

’’Xian!’’

’’Undskyld, jeg er bare ikke vant til at der er en levende snemand lige foran mig. Normalt er de jo ikke levende.’’  Rina nikkede og henvendte sig igen til Xian.

’’Rafael kan ikke lide mennesker, og Samuel har været mærkelig på det sidste. Så begge er ret mistænkelige. Hvem tror du det er?’’ Xian tænkte lidt, men endte med at løfte skuldrene.

’’Jeg ved det ikke, men det er jo det vi skal finde ud af, os tre.’’  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...