Cold Secrets ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
En anderledes jul vil nærme sig i år, da den 19 årige lejemorder Grace Brown får til opgave, at dræbe den 23 årige Harry Styles. For en koldblodig lejemorder som Grace, er det egentlig en meget nem opgave, men når Harry Styles er Graces gamle bedste ven, bliver tingene hurtigt mere indviklet.
Kan Grace virkelig tage sig sammen til at dræbe sin gamle bedste ven?
Find ud af det i Cold Secrets.

//Harry er IKKE kendt i denne Movella.
//Læses på eget ansvar!
//Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 4.

16Likes
13Kommentarer
8398Visninger
AA

6. Kapitel 4☃️

4. KAP. (Anbefaler 13+ år - indeholder voldelig scene for sarte sjæle)

8. December 2017 kl 05.14. Hjemme hos Harry.

Jeg bliver vækket af en larmende tone, alt for tidligt om morgenen, fra min mobil. Jeg kan straks høre at det ikke er min alarm som larmer, men nogle som ringer til mig og jeg ruller mig dovent henover sengen og tager telefonen.

“Det er godt nok bare noget vigtigt du har at fortælle mig, siden du ringer så tidligt om morgenen. Hvem er det?” Spørger jeg irriteret, da jeg kigger på uret på væggen og ser at klokken kun er kvart over 5 om morgenen.

“Hej Grace,” lyder der en meget velkendt stemme.

“James, hej… Jeg vidste ikke at det var dig som ringede,” forklarer jeg og synes næsten det er helt pinligt og meget uprofessionelt at snakke sådan til sin chef.

“Det gør ingenting. Vi er jo alle sammen mennesker,” siger han og jeg kan næsten høre ham smile og jeg kan ikke lade være med at tænke: ‘Hvad fanden har han spist til morgenmad, siden han er så glad?’. Men jeg lader det ligge og er mere nysgerrig på hvorfor han ringer, især så tidligt om morgenen.

“Hvorfor ringer du?” Spørger jeg, meget direkte og prøver på at lyde lidt mere alvorlig.

“Jeg har en opgave til dig. Will Anderson hedder han. Jeg har sendt alt information til dig i en mail og alt skal være gjort inden i aften kl 23.30 inklusiv rapport, som du kan sende til mig i en mail,” forklarer han. Det er intet spørgsmål, det er noget jeg skal gøre.

“Okay det er forstået,” svarer jeg med en stadig meget morgen-hæs stemme. Jeg lægger hurtigt på, for derefter at sætte mig op i sengen og strække mig. Hurtigt rejser jeg mig fra sengen og tager min MacBook frem for at tjekke den såkaldte mail med information om denne Will Anderson som James skulle have sendt. Jeg sætter mig tilbage på sengen og finder mine mails frem. Da jeg finder mailen fra James, klikker jeg på den og læser den hurtigt igennem, bare lige for at få lige akkurat så meget information som jeg behøver.

Will Anderson. 43 år gammel, ingen ægtefælle, børn eller søskende. Blev bortadopteret som lille og har flyttet rundt mellem mange plejefamilier, til han blev 18 og kunne flytte hjemmefra. Har snydt James for mange penge, løjet og andet. Er desuden også blevet anholdt hele tre gange for misbrug af mindreårige piger. Adresse: XXXXXXXXX XX XXXXXX XX XXXXXXX

Han bliver nem at dræbe. Mest fordi jeg ikke behøver at døje med dårlig samvittighed bagefter. Som lejemorder lærer man at slukke for sine følelser, hvilket man også bliver nød til at gøre, sådan så at man ikke går helt ned med depression eller det som er værre. Men bare fordi man lærer det, betyder det jo ikke at man kan slukke sine følelser 100%. Det er så godt som umuligt og der vil altid være en lille smule dårlig samvittighed. Men man vil også blive koldere og koldere fra hvert drab. Og lige præcis med denne sag bliver det en smule nemt ikke at få dårlig samvittighed.

Lige så snart at jeg har fået læst mailen færdigt, gør jeg mig klar (tøj og hår: skinny sorte jeans, en wine red langærmet striktrøje fra Weekday, en lang guld halskæde med et hjerte som vedhæng og håret sat op i en høj og rodet hestehale. Basic sort DAY-taske og en sort læderjakke) og efter det, er klokken blevet 5.45, hvilket er mit stikord til at smutte inden Harry vågner. Så jeg skriver en seddel om at jeg skal noget meget vigtigt og at han ikke skal vente på mig i aften. Derefter finder jeg de våben som jeg har taget med til Harry, hvilket ikke er særlig mange. 5 skydevåben og 3 knive, som er rigtig godt gemt under en gulvbrædde på det værelse jeg sover i. Jeg tager en pistol og en kniv og putter i min taske, hvor jeg derefter tager min jakke og støvler på, tager nøglerne til huset som Harry har givet mig og min mobil i tasken og smutter lige så stille ud af døren.

(KORT VIGTIG FORFATTERBESKED!! Den næste scene kan godt virke voldelig for sarte sjæle, derfor anbefaler jeg at være 13+ for at læse det.)

Endelig når jeg til frem til adressen hvor den såkaldte Will Anderson skulle bo, efter en forholdsvis lang gåtur. Inden jeg banker på døren tager jeg både min kniv og min pistol op af tasken og gemmer dem i mine bukser og under min striktrøje. Jeg husker lige at sætte min mobil på lydløs, da planen ikke ville virke, hvis min mobil lige pludselig begyndte at ringe.

Da jeg har alting klar, banker jeg hårdt på døren. Der lyder nogle fortrin indefra det forholdsvis store hus, som ærligt lignede et hus som en en 80-årig kunne have.

Døren bliver åbnet og en stor mand kommer i syne foran mig. Det må så være Will Anderson…

“Hej, undskyld hvis jeg forstyrre, men jeg er faret lidt vild og har ikke min mobil på mig, så jeg tænkte på om jeg måtte låne din?” Lyver jeg og smiler, håber på at han hopper på den.

Han tænker over det, men smiler så og svarer: “Ja selvfølgelig. Bare kom ind.”

“Mange tak,” siger jeg og går ind i huset.

“Er der noget som du ellers gerne kunne tænke dig? Et glas vand, kaffe eller the måske?” Spørger han om, mens han følger mig ind i stuen. Her er meget brunt og mørkt, med træmøbler, gamle malerier og to store og slidte, brune lædersofaer. Det eneste moderne i stuen er et overdrevet stort fladskærms tv.

“Nej tak,” svare jeg og smiler venligt.

“Helt i orden… Jeg har en fastnettelefon her, som du kan bruge,” siger han og peger på en gammel fastnettelefon. Typisk, ingen mobiltelefon.

“Tusind tak skal du have, du har virkelig reddet min dag,” lyver jeg og går hen til telefonen. Imens at jeg går hen til telefonen og lader som om jeg taster et nummer ind, finder jeg min kniv frem og “lægger” den i min højre hånd.

Men så kan jeg mærke at han pludselig står meget tæt bag ved mig og høre hans vejrtrækning meget mere tydeligere end jeg burde.

“Hva’, nu hvor du er her, kunne du så ikke tænke dig at tjene nogle ekstra lommepenge?”

Klamme svin.

“Ved du hvad,” siger jeg, mens jeg stille lægger telefonen tilbage og hurtigt tager min kniv frem og peger den mod hans strube, så den kun lige berøre hans hals. Hans ansigt ser meget overrasket ud, med helt åbne øjne, hvilket ikke rigtig er en overraskelse.

“For det første, er jeg meget fornærmet, det siger man fandme ikke til en kvinde,” Siger jeg og går længere frem, hvilket resultere i at han går længere tilbage. “For det andet, hvem fanden lukker en fremmed ind i sit hus? Altså hvor dum har man lov til at være!?”

“Og for det tredje… Jeg skal sige hej fra James, du har ikke betalt tilbage,” siger jeg og standser, fordi han ikke kan komme længere tilbage.

“Bare giv mig to uger mere. Så er det her sidste advarsel, please?” Han ser helt skræmt ud.

“Sidste advarsel var for to uger siden. Det her er deadline,” svarer jeg ham og trykker kniven lidt længere ind mod hans strube.

“VENT, VENT!! Jeg kan give tre gange så meget som jeg skylder, hvis I bare giver mig tre mere dage! Please, det lover jeg,” siger han bedende.

Det giver mig til at tænke. Tre gange så meget? Det er et godt tilbud.

“Sæt dig ned på stolen,” siger jeg og tilføjer: “Og hvis du bare så meget som bevæger din lillefinger, er du så godt som død.”

Jeg tager hurtigt min mobil frem og taster James’ telefonnummer ind.

“Hello? Er der et problem med missionen?” Spørger han bekymret.

“Nej ikke ligefrem. Han tilbyder tre gange så meget end det han oprindeligt skylder, hvis han får tre dage mere. Vil du have det eller…?” Spørger jeg mens jeg nøje holder øje med hr. Will.

“Om tre dage vil han være så langt væk at vi ikke vil kunne finde om. Bare gør jobbet færdigt og husk at gøre rent bagefter og aflever rapport,” svarer han.

“Okay det er forstået,” svarer jeg og lægger på, for derefter at lægge min mobil ned i min baglomme.

“Når hvad sagde han?”

“Har du nogle sidste ord?” Spørger jeg og han kigger måbende på mig. Efter en lille pause siger han så: “Må du brænde op i helvede.”

“Er du helt seriøst? Hvor er det bare kliché agtigt. Men okay, hvis det er det du vil sige som sidste ord, så det fint med mig,” siger jeg. Hurtigt tager jeg min pistol op og skyder ham lige mellem øjnene, hvilket resultere i at han med det samme, falder ned fra stolen som han sad på.

***

Efter jeg har ryddet op og gjort rent, som tog en evighed, er jeg smuttet hjem igen og kl. er allerede blevet 22.00. Jeg kigger ind i køkkenet, hvor en seddel er blevet hængt på køleskabet.

Det er fint, vi ses imorgen (eller i aften) :)

Xoxo Harry

Jeg tager sedlen ned og smider den ud, hvorefter jeg går op på mit værelse.

Lysene er slukket i hele huset, hvilket må betyde at Harry er gået tidligt i seng i dag.

Jeg lægger mine ting på plads, inklusiv mine våben og sætter mig på sengen med min MacBook. Straks går jeg ind på mails, og begynder at skrive en rapport. Jeg skriver lidt forskelligt. Hvornår jeg kom og gik, hvordan jeg gjorde det og at jeg kort havde ringet til James, da offeret tilbød at give flere penge, til gengæld for længere tid.

Jeg får sendt den kl 22.25, hvilket betyder at jeg netop ikke fik sendt den for sent. Ligeså snart jeg hører sendt-lyden, klapper jeg computeren i og lægger mig ned på sengen og falder i søvn.

Fjerde kapitel! Hvad synes I?? Det her var et lidt længere og spændende kapitel, men hvad synes I? <3

Giv gerne både ris og ros og rigtig gerne et like/“favorit” :)

Håber I kan lide den indtil videre og vil læse med på den. <3

PS jeg har terminsprøve i tysk om lidt, så ønsk mig held og lykke😬♥️

Knus

Zorbaline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...