Cold Secrets ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
En anderledes jul vil nærme sig i år, da den 19 årige lejemorder Grace Brown får til opgave, at dræbe den 23 årige Harry Styles. For en koldblodig lejemorder som Grace, er det egentlig en meget nem opgave, men når Harry Styles er Graces gamle bedste ven, bliver tingene hurtigt mere indviklet.
Kan Grace virkelig tage sig sammen til at dræbe sin gamle bedste ven?
Find ud af det i Cold Secrets.

//Harry er IKKE kendt i denne Movella.
//Læses på eget ansvar!
//Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 4.

16Likes
13Kommentarer
8492Visninger
AA

14. Kapitel 11 🎄

CS 11. Kapitel

20. december 2017 kl. 19.00 Hjemme hos Harry, London, England.

Jeg sidder på en af de grå sofaer, med den pistol jeg rigtig skulle have dræbt Harry med, og med tårer løbende ned af mine kinder, da Harry kommer ind af døren. Han er lige kommet hjem fra arbejde og jeg er allerede mere end skrækslagen for hvad han vil sige, når jeg forklare ham alt dette.

“Jeg er hjemme!” Råber han ude fra gangen af. Jeg ryster over hele kroppen, mens jeg kigger ned på pistolen, da han kommer ind i stuen. Han har stadig ikke set mig ordentligt.

“Så jeg tænkte på at vi to måske kunne… Wow…” Han har fået øje på pistolen og på mig og holder straks op med at tale.

“Grace, hvad laver du? Hvorfor holder du en pistol?” spørger han og prøver at holde sin stemme så roligt som muligt.

“Jeg tog fejl Harry. Jeg kunne ikke,” snøfter jeg.

“Grace giv mig pistolen. Hvad er det du mener, hvordan tog du fejl?” Spørger han beroligende. Jeg rækker stille pistolen hen til mig, han tager hurtigt imod den og lægger den på sofabordet, hvor jeg ikke kan nå den.

“Godt. Og nu fortæl mig Grace, hvad var det du ikke kunne? Og hvorfor sad du med en pistol i hånden?” Spørger han og sætter sig på hug foran mig. Han tager sine hænder i mine.

“Jeg arbejder for James, Harry. Og jeg ved godt hvem du er, jeg ved godt at du arbejder for Marcus,” indrømmer jeg.

“James, Marcus. Grace hvad er det du taler om?”

“Harry lad ikke som om du ikke ved det. Jeg arbejder for James. Min mission var at dræbe en af Marcus’ mænd. Og det var dig… Men det kunne jeg aldrig få mig selv til. Jeg elsker dig Harry, jeg vil ikke miste dig” mumler jeg og snøfter.

“Høre her Grace. Jeg aner ikke hvad det er du taler om. Jeg arbejder ikke for en Marcus. Og hvad er det du taler om med en mission om at dræbe mig? Grace, jeg ved virkelig ikke hvad det er du taler om, vil du ikke godt være sød at fortælle mig det?” Spørger han og lyder virkelig overbevisende. Men det er ikke kun mig, som er en god skuespiller i dette hus.

“Harry, lad nu ikke som om, at vi ikke begge er lejemordere og arbejder for hver vores firma,” siger jeg. Han giver straks slip på mine hænder og rejser sig op, så jeg bliver nødt til at se op på ham.

“Lejemorder?! Hvad er det du taler om Grace?! Jeg arbejder for FBI secret service, det er derfor jeg ikke har kunne sige hvad jeg arbejder med. Men jeg arbejder da ikke som lejemorder for en eller anden Marcus. Grace, hvad er det der foregår?!” Spørger han igen meget overbevisende. Og der slår det mig: Harry kigger aldrig én i øjnene når han lyver. Men han kigger mig direkte i øjnene nu. Han aner ikke hvad jeg taler om.

“Vent hvad? Ved du virkelig ikke hvad jeg taler om?” Spørger jeg forvirret. Arbejder han for FBI Secret Service? Nu er det ikke kun én af os, som er forvirret.

“Nej! Så vær sød at forklare det nu Grace,” siger han. Også går jeg i gang med at forklare.

***

To timere senere er Harry og jeg endelig blevet færdige med at forklarer hinanden, hvad det er som sker. Jeg har fortalt ham alt hvad det overhovedet er, at fortælle og han har forklaret mig at han åbenbart arbejder for FBI og derfor ikke kunne fortælle mig, hvad han arbejder som. Men er nu stadig et par ting, som jeg ikke har fået svar på: Hvorfor fik jeg denne mission, hvis informationerne er forkerte? Det burde James da vide? Er det ham som har planlagt alt dette? Vidste han at Harry arbejder for FBI?

“Så jeg tror jeg har fået det hele på plads nu… Men hvad gør du nu?” Spørger Harry og tager min hånd i hans.

“Jeg ved det ikke. Nok melder mig selv, jeg kan jo ikke vende tilbage til James,” svarer jeg.

“Det er nok en god idé. Straffen bliver også mildere, hvis det er dig, som melder dig,” siger han.

Jeg sukker højlydt og trækker på skuldrene. Nu kan jeg se frem til en jul i fængsel og det samme med de mange andre kommende jule. Nok dem alle.

“Jeg har en idé,” siger Harry højt.

“Jeg lytter,” siger jeg. Lige nu kan stort set alt, være en god idé.

“Hvis vi tager ud til mit arbejde i morgen, kan du melde dig selv. Og hvis du så siger til min chef, at du gerne vil hjælpe med at sætte James i fængsel, får du også en mildere straf,” forklarer han. Jeg nikker, for det er ikke en dårlig idé.

“Det kan jeg godt,” siger jeg og prøver at sende ham et halvhjertet smil.

“Harry?”

“Ja?”

“Er du… bange for mig nu?” Jeg kan ikke lade være, med at spørge.

“Alt dette er en stor forandring og alt sammen meget... underlig… Men jeg er ikke bange for dig Grace. Selvom alt dette er sket, ændre de følelser jeg har for dig ikke. Jeg elsker dig stadig, og sammen skal vi nok finde en løsning på dette,” siger han.

“Okay,” svarer jeg lettet.

Dette kapitel blev ikke heeelt, som jeg havde forestillet mig det. For det første havde jeg forestillet mig det længere (sorryyyyyy at det blev lidt kort).

Lille fun fact: Da jeg startede på denne historie, var det min plan, at Grace faktisk skulle sigte med en pistol på Harry og skulle lige til at dræbe ham, men ikke ville kunne dræbe ham alligevel… Tja, det blev lidt anderledes, men håber det er fint :)

I dag holder jeg jul, som jeg har skrevet tidligere, så jeg glæder mig meget til i aften :) Og til alle andre derude: Glædelig 20. december <3

Og kun tre kapitler tilbage!!

Knus Zorbaline

Ps: Jeg har allerede fået én af mine julegaver: Et lille hamster. Jeg er SÅ glad!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...