Juleglæden - længe undervejs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 28 nov. 2017
  • Status: Færdig
Jeg har valgt mulighed 1: Om at finde juleglæden igen.

Historien er et tilbageblik over de forløbne år. Den Beskriver en rejse gennem en hård kamp med sorg og psykiske lidelser, for igen at kunne nyde julen.
( Teksten er en blanding mellem fiktion og virkelige hændelser. Ser frem til jeg en dag selv bliver raskmeldt )

2Likes
2Kommentarer
98Visninger

1. Min jul

"I skal sige farvel nu." Tårerne trillede ned af mine kinder, men det var først da jeg kiggede på min søster, at jeg rigtig begyndte at græde. Stortude faktisk. Det var den 19 december 2010. Vi havde planlagt hele julen. Maden ville vi lave hjemmefra, fordi hospitalsmad er forfærdeligt. Da der ikke var mulighed for at medbringe et stort juletræ, valgte vi at købe et lille plastisk juletræ. Jeg pyntede det. Gaverne var også pakket. Jeg glædede mig. Julen var min yndlings tid på året. Jeg forberedte mig altid måneder i forvejen. Jeg elskede den så højt fordi der var så meget mere i det, end hvad folk troede. At mødes med familien, er ikke noget vi ofte gør. Vi ikke tætte med kusiner, onkler eller bedsteforældre. Vi ser dem nogle gange om året, men det næsten kun til højtider eller fødselsdage. Jeg tror også at det var derfor det ramte mig så hårdt. Det der plejede at være tiden hvor jeg blev samlet med min familie, var nu tiden hvor jeg blev skilt fra dem. Min bonusfar døde. Han var som en far for mig, og havde været det siden jeg var 3. Min søster og mor kunne ikke klarer det. Jeg prøvede selv at være stærk, men bukkede under i al hemmelig. Ingen vidste hvilke tanker eller følelser jeg gik rundt med, før de blev så slemme at de ikke kunne skjules. Angst og OCD er ikke noget man laver sjov med. Det psykiske lidelser som fyldte i min hverdag, og gjorde det hårdt for mig at være glad. Det havde de gjort helt siden julen 2010. Men ikke mere. I år var anderledes. Jeg var endelig helt raskmeldt. Min tårer trillede igen ned af kinderne, men denne gang med et smil. Jeg kiggede på min psykolog. Hun smilte tilbage. "Tillykke. Du så sej." Min mor løftede mig fra gulvet i et kram. "Det var en lang kamp, men endelig har det lykkedes dig!" Min søster græd da jeg fortalte hende det. "Jeg vidste at du kunne!" Jeg har nu været raskmeldt i nogle måneder. Ingen tilbagefald. Jeg er lykkelig. Ikke blot fordi jeg er raskmeldt, men fordi jeg endelig har accepteret min fortid, og valgt at leve for de døde, for hverdag vi bruger på tristhed, kunne de døde havde brugt i glæde. Derfor vil jeg ikke spilde flere år på den måde. Det min første jul som raskmeldt. En tid jeg har set meget frem til. Endelig at kunne nyde julen igen, har været et ønske som var længe undervejs. Jeg har hentet den første kasse med julepynt. Øverst ligger en lille nisse. Jeg kan genkende den. Det var julegaven jeg havde købt til min bonusfar det år. Jeg stilede den på mit natbord, og mit smil kom igen frem. "Glædelig jul."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...