Imperfect ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
"Jeg skal nok få dig til at tænke anderledes omkring juletiden og kærligheden dertil."

En historie baseret på to vidt forskelige mennesker og deres fortælling på julen og fortolkning. En julehistorie fyldt med drama med et twist af humor, julemirakler, samt lidt ulykker med på vejen og ikke mindst massere af kærlighed.

Deltager i "Skriv en julehistorie" med valgmulighederne 1 og 4.

12Likes
12Kommentarer
1912Visninger
AA

7. Ⓚ - "Jeg tror, at det er min tur til at blotte mig for dig."

24. december

Fjerde advent

Den dårlige samvittighed i maven, rummede stadig. Der var gået en uge, og jeg har ikke taget kontakt til Harry, faktisk, så havde han heller ikke taget kontakt til mig siden episoden, og det gjorde mig lidt mut.

At Harry erklærede sin kærlighed til mig fik mig til at bakke tilbage, og derved stikke af, men hvorfor gjorde jeg det overhovedet? Hvad tænkte min hjerne på, da hans erklæring kom på bordet? Mit blik blev rettet ned mod bøtten med vaniljeisen. Jeg gruede lidt over, at jeg sad her, og spiste is som aldrig før.

Is var normalt ikke min kop te, men jeg betragtede præcis isen nu, som en slags trøst, nu hvor pigerne var smuttet og festede natten lang – hvilket jeg afviste gang på gang, hver gang de prøvede at få mig lokket med. Mit humør dalede, og jeg havde ikke den store lyst til at drikke mig hammer lam.

Jeg følte mig så dum, at jeg afviste ham – hans hjerte var sønderknust, og han ville sikkert ikke have kontakt til mig igen. Hvorfor afviste jeg altid kærligheden, når folk erklærede deres til mig? Jeg lukkede kort mine øjne i, inden jeg rettede blikket hen mod mobilen, for femhundrede syttende gang. Han havde ikke taget kontakt til mig, ligeså at jeg ikke havde kontaktet ham .. Endnu.

Mine øjne lukkede sig, og jeg blev kastet tilbage til fortiden, hvor det hele startede.

”Du er min redningsmand, hvad er dit navn?” spurgte jeg ham om. ”Harry,” svarede han. ”Hvad med dig?” stillede han spørgsmålet tilbage.

”Kaya,” besvarede jeg med et nik.

”Juleshopping?” spurgte jeg ham om. Tøvende nikkede han kort. ”Ja,” svarede han. Ganske tørt.

”Det er utroligt, at folk overhovedet gider at fejre sådan noget pjat,” kommenterede jeg tænkende. ”Du fejrer ikke jul? Det må være en fejl i din opdragelse,” påpegede han. En fejl i min opdragelse? Muligvis.

Jeg sendte ham et ulæseligt blik. ”Nah, jeg har mine grunde til at hade julen mere end hvad du overhovedet elsker,” argumenterede jeg, med korslagte arme.

”Er du helt sikker? Julen er ellers noget af det bedste, som findes i løbet af året af årstiderne,” sagde han, idet han lagde hovedet lidt på skrå. Sig mig, han skulle ikke trodse med mig. ”Jeg er hundred procent sikker, Harry.”

”Lad mig overbevise dig i løbet af måneden, at julen er absolut fantastisk, og så kan du enten forsætte med at tænke så skidt om julen eller ændre din synsvinkel på den,” insisterede han, mens han svagt nikkede med sit kønne, lille hoved, så han lokker bevægede sig en smule. ”Jeg ved nu snart ikke, du er ikke særlig manipulerende af en krøllefyr af være,” mumlede jeg.

”Det handler kun om nogle få dage,” bad han mig om. ”Jeg beder, Kaya. Lad mig fordreje dit hoved med skønne sager,” lo han muntert.

”Fint, men så kun indtil julen. Bagefter glemmer vi så alle dine ord, oplevelser eller hvad du nu finder på,” sukkede jeg, og kiggede på ham. ”Deal, vi ses en anden dag,” takkede han af, og forsvandt derefter i menneskemængden.

Hvad havde jeg dog rodet mig selv ud i?

Mit værste mareridt kom frem i sidste uge, og det gjorde mit liv til det rene helvede – 17. december 2017.

”Kaya!” råbte han. Mit hjerte pumpede af sted, og jeg skyndte mig væk. Selvom vi var ude på bøhlandet, så måtte jeg følge stien for at komme hjem, der ville nok gå et par timer inden jeg ville være tilbage i lejligheden igen. ”Hey Kaya!” sagde Harry prustende, inden han tog fat i min hånd.

”Lad mig lige få vejret,” bad han om.

Jeg sagde intet, men stirrede bare på ham med et undrende blik. Hvad havde han gang i?

”Gå tilbage til din familie igen, jeg finder vejen hjem,” mumlede jeg lavt, idet jeg kort sank en klump ned. Mit blik hvilede på ham. Harrys blik var helt blidt og skrøbeligt. ”Nej,” protesterede han. ”Jeg bliver her, hvor du er.”

”Sagen er, at godt nok har ingen af os kendt hinanden i lang tid, men det føles som evigheder, og det bringer et smil på læben. Jeg er så ivrig for at kontakte dig og bare bruge min tid på dig – måske finder du det her for tidligt eller på det rigtige tidspunkt. Men jeg er faldet hårdt for dig, og et møde med mine forældre var ét tegn på, at mine følelser er baseret på dig,” sagde Harry uden at holde en pause. Min mave krummede sig sammen, og jeg prøvede at få vejret, men sagen var, at jeg var fuldkommen mundlam over hans ord.

”Harry,” hviskede jeg. ”Jeg kan ikke.”

En tåre trillede ned ad kinden, da det lige var gået op for mig, hvilken idiot, jeg havde været overfor Harry. Han blottede sig foran mig, og jeg dolkede ham ned med nedladende kommentarer – og hans forældre skræmte mig endnu mere væk fra vid og sans.

Hurtigt tog jeg fat i min mobil, og stirrede tomt på den. Burde jeg ringe til ham eller bare smide en normal SMS besked, som normale mennesker gjorde? Jeg bed mig tøvende i underlæben, inden jeg fandt Harrys mobilnummer. Jeg stirrede længe på det, og håbede nu bare, at han ikke havde fået ændret nummer, på grund af dette nummer, jeg havde sørget for.

Tøvende trykkede jeg på hans nummer, og de velbekendte bip toner kom frem. Aldrig havde jeg været så nervøs for at ringe til Harry, men jeg havde brug for at høre på hans stemme igen. ”Hallo?” lød det i den anden ende. Et smil bredte sig om mine læber, blot ved lyden af hans stemme.

”Harry?” hviskede jeg lavt. Tænk, hvis det her ikke var Harry, så ville jeg finde et hjørne og tudbrøle over min flovhed. ”Kaya?” efterabede han. Jeg bed mig kort i underlæben for ikke at undslippe et grin.

Stilheden kom kort tid efter, inden jeg afbrød den. ”Er du okay?” spurgte jeg ham om. Måske var det her ikke det mest oplagte at stille ham, men jeg havde brug for at vide, om han var okay eller hel nede i kulkælderen på grund af mig. ”Jeg overlever,” mumlede han.

”Skyldes dit humør mig?” egentlig frygtede jeg for hans svar. Min krop rystede ganske svagt, og jeg kiggede hen mod det tomme vindue. ”Tildeles, ja,” svarede han. Smæk, den sad.

”Jeg er virkelig ked af det, Harry… Men dengang var jeg virkelig ikke klar på at binde mig,” hviskede jeg lavt, med min skælvende stemme. ”Og det er du måske nu?” lød det surt fra ham.

”Altså ehm.. Jeg ved, hvad jeg har mistet,” indrømmede jeg, idet jeg sank en klump ned. ”Og jeg har mistet dig.. Som ven, som alt,” hviskede jeg, inden min stemme begyndte at skælve og den første tåre gled ned fra min kind. ”Jeg er oprigtig ked af det,” snøftede jeg.

”Sig mig, græder du, Kaya?” altid så bekymrende. Jeg bed mig kort i læben, inden jeg svarede. ”Ja.”

”Kom herom, og få en kop varm kakao, så snakker vi om det, okay?” sagde han, inden han lagde på. Jeg nåede ikke engang at svare ham.

Min nye destination var Harry og Nialls fælles lejlighed.

 

❅ ❅ ❅

 

Med forsigtige bevægelser bankede jeg på deres dør, inden jeg trådte et skridt tilbage og ventede blot på, at nogen ville byde mig indenfor.

Døren blev åbnet efter et stykke tid, hvor jeg mødte en træt Harry, der mildt talt lignede noget, som katten havde slæbt ind med. ”Du ser forfærdelig ud,” sagde jeg. ”Tak, og i lige måde,” kommenterede han, inden jeg blev budt indenfor.

”Der er varm kakao inde i stuen,” fortalte Harry mig, inden han traskede derind. Jeg fulgte efter ham som en lille snothvalp, der fulgte sin egen herre.

”Nå, fortæl mig så noget mere om dit såkaldte ’problem’, Kaya,” bedte Harry mig om. Jeg skød mine bryn i vejret, inden jeg sank kort en klump ned. Jeg var ikke særlig glad for problemet, det gjorde mig mere trist.

”Mit såkaldte problem, er ret problematisk, hvis jeg skal være ærlig,” mumlede jeg lavmælt. ”Siden episoden, hvor du blottede dit hjerte for mig, mistede jeg pusten og jeg blev bange.. Ingen har indrømmet sine følelser for mig uden at mene det, så derfor troede jeg, at det blot var en sølle joke, du fyrede af sted. Men ja, det var det så ikke. Jeg har i min egen verden tænkt tilbage til begyndelsen, og fandt ud af at der var nogle bitte små ting, som gjorde dig unik, og noget særlig – du havde en større betydning for mig, end hvad jeg gik og troede.”

”Så derfor må jeg fortælle dig noget, Harry. Jeg tror, at det er min tur til at blotte mig for dig.”

Skrevet: 1457 ord

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...