Imperfect ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
"Jeg skal nok få dig til at tænke anderledes omkring juletiden og kærligheden dertil."

En historie baseret på to vidt forskelige mennesker og deres fortælling på julen og fortolkning. En julehistorie fyldt med drama med et twist af humor, julemirakler, samt lidt ulykker med på vejen og ikke mindst massere af kærlighed.

Deltager i "Skriv en julehistorie" med valgmulighederne 1 og 4.

12Likes
12Kommentarer
1894Visninger
AA

5. Ⓗ - "En facade holdte os oppe, ikke?"

15. december

Bonus kapitel

Harry, slå røven i sædet, og fortæl os flere facts om pigebarnet, du nu end dater,” pressede Niall på. Han sendte mig et forsigtigt smil, og jeg stod helt lammet over hans ord. ”Dater?” udbrød jeg helt målløst. ”Hvor mange gange skal jeg nævne det for dig, Niall? Jeg dater ikke,” grinte jeg og gav ham en kort lammer på armen.

Niall havde inviteret et par fælles venner, og jeg brød mig skam ikke helt at snakke om Kaya, fordi jeg altid havde i baghovedet, at hun nok ikke ville bryde sig om, at jeg snakkede om hende – hvad ville hun overhovedet tænke, hvis jeg begyndte på det?

”Jeg tror faktisk, at du lyver overfor mig, Harry. Eller også drejer du lidt på sandheden,” smilede Niall, og fik sit hoved lidt på skrå og brynet skudt opad. ”Ligner jeg en som lyver?” spurgte jeg ham, og kløede mig lidt på armen.

”Altså Niall, kvalitetstid med hende er jo rart, men det er jo ikke fordi, jeg er plask forelsket i hende. Hun .. Interesserer mig bare,” indrømmede jeg, og vendte derefter blikket ned mod mit skød. ”Aha! Du føler noget for hende,” hans smil bredte sig og smittede let af på mig.

”Hallo man, vi har også tilbragt tiden sammen næsten non-stop, i flere dage,” fortalte jeg ham. ”Skal vi ikke bare spille noget FIFA?” spurgte jeg ham, og ændrede derefter emne, for at snakke om andre ting end lige præcis Kaya.

”Hvad med sneboldkamp udenfor? Vi er jo flere end os, Harry,” grinte Ashton og havde blikket mod mig. De andre stirrede bare på mig, og det gjorde mig lidt ubehag til mode. ”Øh jo, okay,” opgav jeg, og nikkede kort.

I en fart havde vi alle sammen sørget for at få overtøj og sko på, inden vi traskede udenfor. ”Her sner igen,” jublede Dylan, som havde en stor kærlighed til sneen. Jeg lavede kort en grimasse og lo kort over hans jublende kommentar. ”Selvfølgelig gør du det, Dylan. Dit hjerte kan jo ikke elske andre mennesker end dig selv og sneen,” sagde jeg drilsk, inden jeg kort puffede til ham.

”Hey! I det mindste er jeg ærlig og åben overfor alle omkring min beskidte singleliv,” grinte han. Hans comeback kom lidt bag på mig. Normalt smed han ikke en kommentar retur, men her fik han mig sgu. ”Ja så, også alle de kønssygdomme du fik sendt videre til de forskellige kvinder?” min kommentar lød en anelse provokerende, men han kendte til mig og min sarkasme.

”Hold kæft, Harry,” vrissede han, og derfra sluttede vores samtale.

 

❅ ❅ ❅

 

Planen blev drastisk ændret, da jeg havde sørget for at få drengene ud, og prøvet at få Kaya herom. Jeg havde lyst til at få spredt lidt mere julestemning med hende, og desuden var klokken heller ikke mange. Jeg havde så mange spørgsmål til hende, og jeg håbede inderligt, at jeg ville få et svar på mine spørgsmål – eller bare ét af dem.

Flere minutter var gået, og jeg havde shinet lejligheden op og lavet noget nybrygget kaffe – så jeg håbede faktisk, at hun kunne lide kaffe ellers var jeg på skideren.

Klokken larmede, og jeg var hurtig henne ved hoveddøren. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg så hende, efter jeg fik åbnet døren. ”Kaya, hej. Kom indenfor,” smilede jeg, hvorefter jeg flyttede mig lidt til siden, så hun kunne træde indenfor i varmen.

”Er det den berømte Kaya?” Nialls stemme kunne høres, og jeg følte mig flov berørt. Jeg sagde intet, men forholdte mig tavs. ”Ja, det er mig,” spilede Kaya med, mens hun lo. Hendes klare latter var som musik i mine ører.

”Endelig kan man få et ansigt på den eftertragtede pige,” grinte Niall, inden han trådte frem. Den blonde irer kom gående med et venligt smil. Kaya kiggede skiftevis på Niall og jeg, og jeg fandt situationen yderst akavet.

”Øh Niall, det her er Kaya. Kaya, det her er min bedste ven og bofælle, Niall,” præsenterede jeg dem. Jeg kløede mig i nakken og håbede, at Niall ville smutte igen, men jeg tog fejl. Han havde sikkert store planer om at blive stående og ikke smutte igen.

”Hyggeligt at møde dig,” Niall viste sit tandpasta smil, inden han gav hende hånden. ”Fornøjelsen er på min side,” hvorfor Kaya lød så fornemt, undrede jeg mig en smule over. Ingen af os var de højrøvede mennesker, der havde en status.

Og jeg som troede, at Niall havde lyst til at blive hængende, valgte han at smutte igen. ”Nå, vi ses. Jeg skal ned og træne,” smilte han, inden han var smuttet igen.

”Jeg undskylder for min bofælles vegne, at han opførte sig sådan der,” grinte jeg og lavede kort en grimasse. ”Det gør skam ikke noget, han virker venlig,” sagde hun og sendte mig et smil.

”Kom, jeg håber at du kan lide kaffe,” lo jeg. ”Fordi jeg har altså lavet noget kaffe og havde i tankerne om at du måske kunne lide kaffe?” mumlede jeg lavt. Forsigtigt tog jeg fat i hendes lille hånd, og førte hende med ind til stuen.

”Kaffe lyder godt lige nu,” sagde hun, og bibeholdte sin hånd i min. Hun sagde intet til vores hænder gik i et. Jeg fandt vejen til stuen, og slap derefter hendes hånd. ”Bare føl dig hjemme i stuen, jeg er straks tilbage,” lovede jeg hende, og sendte hende et smil på vejen.

Jeg traskede hen mod køkkenet, og tog fat i to krus til kaffen. I en hurtig bevægelse fik jeg hældt kaffe i dem begge, og smuttet tilbage til hende igen. ”To kopper kaffe, sort, hvis det er i orden med dig?” mit lidt nervøse smil var på banen. Hvad nu hvis hun ønskede fløde, mælk eller sukker? Jeg plejede aldrig at kræve noget ved en kop kaffe. ”Det er i orden med mig,” smilte hun, og tog imod kruset. Hun pustede kort og tog derefter en slurk af kaffen.

Hendes tilstedeværelse gjorde mig glad, og jeg følte mig på en måde hel, når hun faktisk var i nærheden. Måske var jeg rablende skør, men jeg var glad for, at jeg var heldig, at jeg stødte på hende og hendes såkaldte ’veninde’ forleden dag.

”Du kommer sikkert til at hade mig og hele baduljen, men hvad er årsagen til, at du har sådan et stort had til julen? Jeg er simpelthen så nysgerrig, at jeg ønsker et konkret svar på, hvad årsagen er til dit had,” min nysgerrighed var ved at eksplodere, og jeg måtte nødt til at sætte mig ned ved siden af hende med mit krus. Mit blik hvilede på hende, og jeg havde hovedet let på skrå.

Kaya så ikke særlig glad ud for mit spørgsmål. ”Please, jeg ønsker at vide det, ikke for at gøre dig ondt,” bad jeg hende om, inden jeg forsigtig tog fat i hendes fine, lille hånd og gav det et blidt klem. ”Vil du ikke fortælle mig hvorfor, for min skyld?”

”Okay okay,” sukkede hun. ”Det hele startede tilbage dengang jeg var et lille barn. Min familie var samlet, og vi var lykkelige eller det troede jeg faktisk at vi var. Men hvad kunne man sige, en facade holdte os oppe, ikke?” grinte hun. Hendes latter var pivfalsk og det skræmte mig en smule.

”Men sagen er, at dengang i min barndom havde jeg altid elsket julen og beundrede årstiden utrolig meget. Lige indtil der skete noget, som fik ændret min mening om julen i en fart,” forsatte hun. ”Jeg var ude og køre sammen med min familie, men vejene var glatte og havde ikke fået salt nok, så vi kørte galt. Alle døde, på nær mig, der overlevede ulykken. Jeg kom ikke i plejefamilie, men hos min onkel, som virkelig hadede mig grusomt, og gjorde mit liv til det værste mareridt. Han.. Han voldtog mig flere gange – og forresten, var han også manden som tog min mødom fra mig.”

Jeg sad lamslået og sagde ikke et kvæk. Kayas ord var utrolig forbavsende og rørende. Jeg fik det helt skidt og kiggede på hende med et medlidenhedfuldt blik. ”Men er du okay nu så?” spurgte jeg hende om. Min stemme var meget forsigtig, og jeg turde ikke at spørge mere ind til hendes årsag til jule had.

”Jeg overlever,” mumlede hun. ”Specielt når du får mig på andre tanker,” smilte hun. Hendes blik var blid, og skrøbelig på samme tid. Igen gav jeg hendes hånd et klem, og lukkede kort mine øjne i. ”Det gør mig ondt, at du har oplevet alle de grusomme ting. Sådan noget bør man ikke opleve,” fik jeg sagt.

”Men det er sket,” sagde hun. ”Og lad os ikke snakke mere om det. Det er et overstået kapitel i mit liv, som jeg ikke ønsker, at vi snakker mere om,” bad hun om. Jeg nikkede kort og sank kort en klump ned.

”Kaya, tak fordi du åbnede dig op for mig. Det betyder en del for mig,” takkede jeg, og sendte hende endnu et smil på vejen. ”Selv tak, Harry.”

”Forresten, lækker lejlighed I har,” komplimenterede hun. ”Tak, siger vi begge,” grinte jeg.

Kaya havde fået mere respekt fra min side af, og nu kendte jeg også mere til hendes begrundelse til hadet. Jeg følte, at vi kom tættere mod hinanden, og det gjorde mig glad indeni.

I sidste ende var hun bare et menneske med et skjult ar.

Skrevet: 1561 ord

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...