Love Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 23 dec. 2017
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid, men er den også det for Maja og hendes søn? Maja beslutter sig for at rejse væk i julen for at give sin søn den bedste juleferie nogensinde, men vil det lade sig gøre? Og hvad vil der ske, når de møder Steffan?

[Mit bidrag til julekonkurrencen 2017 ~ Har valgt mulighed nummer 4 med et strejf af mulighed nummer 3]

3Likes
2Kommentarer
525Visninger
AA

4. Kapitel 3 – It’s snowing outside

Jeg måtte i går aftes bære en sovende Benjamin tilbage til huset. Han var så træt, at han var faldet i søvn på en sofa i centret. Det havde været mening, at vi skulle have åbnet vores julegaver, da vi kom tilbage fra julefesten, men da Benjamin sov kunne vi ikke gøre det. Derfor sidder vi nu her til morgen og åbner vores julegaver, ligesom de gør i USA. Jeg har købt 4 gaver til Benjamin. En gave med tøj, en med LEGO, en med en legetøjspistol og en bamse i den sidste. Han går straks i gang med at lege med sin nye pistol. Han leger at han er politiet, som skal fange røverne. Benjamin har også 2 gaver til mig, som han har lavet i børnehaven. Hans hænder og fødder som magneter lavet i krympeplast og et armbånd. Nogle rigtig fine gaver. Jeg tager armbåndet på med det samme og magneterne skal op og hæng på køleskabet der hjemme.

Over middag tager vi i badeland. Der er en del flere mennesker, end der var den første dag. Det har nok noget at gøre med, at ingen har planer dagen efter juleaften og så er der hellere intet der har åbnet. Hverken butikker eller særværdigheder, så det er klart, at alle feriegæsterne bliver her i centret i dag. Benjamin og jeg opholder os mest i børnebassinet, da det er der han helst vil være. Som forældre prioriterer man altid sin børn højere end sig selv, dog håber jeg lidt på, at jeg kan overtale med til at komme med i boblebadet senere.

Efter et par timer i badelandet står vi op og går en tur rundt i centret, hvor vi kigger på al den fine julepynt, som hænger rundt omkring. Feriebyen har virkelig gjort noget ud af deres julepynt. Det er så smukt og stilet. Det er blevet holdt i de røde og grønne farver. Benjamin har sin legetøjspistol med sig. Jeg kunne ikke få ham til at lade den blive hjemme. Det er nok den julegave, han er mest glad for, men også racerbilen fra Julemanden. Vi er på vej tilbage mod vores hus, da vi tilfældigvis løber ind i Steffan. Livredderen fra den første dag. Ham der spillede bold med Benjamin.

”Hej med jer og glædelig jul. Havde I en god aften her i går?” Spørger han.

”Glædelig jul. Ja det havde vi. Det var rigtig hyggeligt. Julemanden kom også på besøg, ikke Benjamin?” Jeg ser ned på min søn, som er et stort smil. Jeg er sikker, på at han kan genkende Steffan fra den anden dag.

”Julemanden kom med racerbil!” Udbryder Benjamin. Steffan sætter sig op hug foran ham og smiler stort.

”Sikke heldig du er Benjamin. En racerbil! Det er vildt sejt.” Benjamin nikker og er et stort smil. ”Hvad er det du har der?” Forsætter Steffan og hentyder til legetøjspistolen i hans hånden. Benjamin viser sin pistol frem og siger bang bang.

”Du må ikke skyde mig.” Siger Steffan grinede og holder sine hænder op i luften, mens Benjamin griner af ham. ”Jeg er faktisk på vej over for at hente Tulle. Vil du ikke med hen og sige hej til Tulle? Hvis du da må for mor…” Både Benjamin og Steffan kigger begge op på mig. Jeg nikker stille, som mit svar. Steffan rejser sig op igen og inden han har taget det først skridt, har han Benjamins lille hånd i sin.

”Moaar…” Benjamin rækker sin frie hånd frem mod mig. Jeg tager den og sådan går vi alle sammen afsted. Steffan føre an og viser os vejen. Vi kommer hen til receptionen.

”Hvis I venter her 2 sekunder, så finder jeg lige Tulle.” Han forsvinder ind af en dør til receptionen. Der er begyndt at samle sig flere mennesker her, da de også gerne vil sige hej til Tulle. Det er på bestemte tider af dagen, at Tulle kommer ud og siger hej til alle børnene. Tulle er feriebyens maskot. En frontfigur som leger og laver oplevelser for og sammen med børnene. Tulle er en lysebrun bamse med grønne smækbukser. Døren Steffan gik ind af, bliver åbnet og ud kommer Tulle efterfulgte af Steffan, som har en kurv med sig. De modige børn skynder sig hen til Tulle og siger hej. Tulle vinker og giver børnene krammer. I kurven som Steffan holder, er der pebernødder til børnene. Benjamin slipper min hånd og løber hen til Tulle, som straks giver ham et kram. Benjamin ser med store øjnene op på Tulle og smiler ellers bare. Vi har set en masse billeder og tegninger af Tulle, men det er første gang, at vi møder Tulle.

”Alle børn som har lyst, kan følge med ned i værkstedet og tegne sammen med Tulle.” Siger Steffan, da alle børn som har lyst, har givet Tulle en krammer og fået en pebernød. Tulle, Steffan og alle børnene går ned i værkstedet. Benjamin følger bare med. Jeg tror ikke helt, han ved der foregår, men han er meget betaget af Tulle og følger derfor bare med. Nede i værkstedet er der sat en masse farveblyanter og kopier frem. Alle mulige forskellige kopier af både prinser, prinsesser, pirater, julemænd og Tulle. Jeg kommer ind i lokalet, som en af de sidste, da alle børnene er kommet først ind og derefter deres forældre. Mange mennesker der vil ind af samme dør på samme tid, går bare ikke ret hurtigt, så derfor er jeg en af de sidste der kommer indenfor. Jeg kaster et hurtigt blik rundt i lokalet. De fleste af børnene er allerede i fuld gang at tegne. Der er opstillet to lange borde i værkstedet, som børnene sidder og tegner ved. For bordenden ved det ene bord sidder Tulle med en masse børn omkring sig og tegner. En 4-5 pladser derfra sidder Steffan med Benjamin på sit skød. De to er virkelig blevet gode venner på kort tid. Jeg går hen til dem.

”Hvad sidder I to og laver?”

”Vi tegner mor.” Svarer Benjamin uden at se op på mig.

”Ja det kan jeg se skat. Den bliver da godt nok fin.” Jeg sætter mig ved siden af dem. De er i gang med at farvelægge en kopi af julemanden og hans rensdyr der flyver hen over husenes tage. Benjamin tegner kruseduller hen over kopien, men det er der ikke noget at sige til. Han er jo kun 3 år.

”Jeg håber, det er okay. Jeg kunne se, at du ikke lige var med, så jeg hjalp ham med at finde en kopi.” Siger Steffan.

”Det er så fint. Tak.” Jeg smiler venligt. Vi bliver der i en times tid og tegner. Steffan går lidt frem og tilbage mellem os og Tulle, som han jo skal være der for. Benjamin får farvelagt et par kopier. Inden vi går, siger vi farvel til Tulle og Steffan, som begge får et kram af Benjamin og så går vi tilbage til huset igen. Jeg laver en hurtig aftensmad, da klokken er ved at være ret mange og der ikke går længere, inden Benjamin skal i seng. Efter maden kommer Benjamin i sin pyjamas. Vi sidder sammen foran fjernsynet og ser tegnefilm.

”Mor! Se!” Benjamin peger ud af vinduet, hvor små fine snefnug falder til jorden.

”Næææ, det sner udenfor.” I det samme jeg siger det, banker det på døren.

”JULEMANDEN!” Udbryder Benjamin og rejser sig i sofaen.

”Det tror jeg ikke det er, men nu skal jeg gå ud og kigge efter.” Jeg går ud og åbner døren. Lige foran mig står Steffan pakket ind i en sort vinterjakke og en orange kasket på hovedet. Sneen falder omkring ham. Han smiler skævt.

”Jeg fandt den her over i værkstedet og tænkte at det måtte være Benjamins?” Han holder en legetøjspistol frem. Lyden af småløbende barnefødder lyder bag mig og få sekunder senere står Benjamin ved min side.

”MIN!” Siger han og tager pistolen og løber tilbage til stuen igen.

”Mange tak Steffan. Du havde da ikke behøves at komme ned med den.”

”Det gør ikke noget. Jeg har fri og skulle alligevel denne vej forbi, så tænkte at Benjamin nok gerne ville have den tilbage igen hurtigst muligt.”

”Vil du ikke indenfor? Det sner ret meget lige nu.” Sneen har taget meget til på kort tid. Steffan nikker og kommer indenfor. Han tager jakken af og hænger den op. Da vi så ham tidligere havde han en sort arbejdes t-shirt på med feriebyens logo og en tegning af Tulle på ryggen. Nu har han en mørkeblå skjorte og sorte jeans på. Benjamin får hurtigt overtalt Steffan til at lege sammen med ham og alle hans biler. Jeg lader Benjamin blive lidt længere oppe, end jeg lige havde tænkt, da han virkelig hygger sig med Steffan.

XXX

Benjamin er blevet puttet i sin seng. Steffan og jeg sidder i sofaen og nyder en kop kaffe, mens vi snakker. På den måde kommer jeg til at lære ham lidt bedre at kende. Han er født og opvokset i en lille by få kilometer fra feriebyen, som han stadig bor i. Han er 24 år og har to mindre brødre. Han har arbejdet her i feriebyen de sidste 5 år og elsker det. Han ser på sit ur. Klokken er ved at være ret mange.

”Nå, jeg må nok også hellere se at komme hjem.” Vi rejser os begge fra sofaen og går ud i gangen. Jeg åbner døren og ser ud. Der ligger høj sne over det hele og det bliver ikke mindre, da det stadig sner voldsomt.

”Steffan?”

”Ja?” Han har taget sin jakke halvt på, da han kommer hen til mig og ser ud af døren.

”Jeg tror ikke, du kommer nogen steder med alt den sne…”

”Det tror jeg, du har ret i. Vejene er sikkert ikke ryddet her ude endnu.”

”Du kan blive her, hvis det er. Du skal i hvert fald ikke ud og køre i det vejr.” Vi bliver enige om, at Steffan bliver her for hans egen sikkerheds skyld. Vi sætter os tilbage i sofaen og falder over en film i fjernsynet. Inden filmen slutter sover vi begge.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Heeej folkens :D

Kapitel 3! Synes det kører nu :) Hvad tænker I om Steffan? Tror I der vil ske noget mellem ham og Maja? Fortæl mig hvad I tænker :)

xx Line

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...