En korthistorie, om et håbløst crush

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2017
  • Opdateret: 26 nov. 2017
  • Status: Færdig
En korthistorie, om hvordan det er for mig at have et crush på min gode ven. Spoilers - mega ufedt.

0Likes
2Kommentarer
74Visninger
AA

1. Goodbye my friend, hello heartache.

Jeg så ham igen idag. Han var sammen med hende. Josephine Madsen. Jeg sad inde i klassen og lavede lektier, og ude på gangen stod han og hang op af hende. Jeg borede neglende hårdt ind i mine håndflader. Ik kig på dem. Ik kig på dem. 

Jeg har kunne lide ham i 3 måneder nu. Jakob Randerborg. Vi har været venner i lang tid nu, men jeg er begyndt at tænke på ham som meget mere. Men det er altsammen ligemeget nu. For en uge siden, skrev han til Josephine om ikke hun ville komme over. Siden da har de tilbragt hver dag sammen. I det mindste kalder de sig ikke for kærester endnu. Så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan ikke tænke på andet. Jeg åbnede mine håndflader, og så at jeg havde boret neglenede så dybt, at det nærmest blødte.

 

Klokken var 22.30, og det var tirsdag. Jeg stirrede på min telefon, og besluttede mig for at samle den op. Det første jeg gjorde var at åbne snapmaps, for at se om Jakob og Josephine var sammen. Det var de ikke. Nu er min chance, jeg kan skrive til ham. Vi plejede at skrive sammen hver aften, i flere timer. Men ikke mere. Han har for travlt med Josephine, til overhovedet at opdage mig. Han kan heller aldrig mødes til en smøg mere. Jeg bliver nødt til at gøre noget nu, hvis ikke jeg vil miste ham helt til Josephine. Jeg havde den perfekte plan. En diskret en, men forhåbentlig effektiv. Jeg tog min trøje af, så jeg sad kun i min BH. Jeg tog derefter en snap, hvor man diskret kunne se lidt kavalergang, men også mit smilende ansigt. Så skal jeg bare finde på noget perfekt og chill at skrive til ham. Hmm. 

‘’Hey, hva så’’ 

Send. Jeg kiggede afventende på min sendte snap. 1 min senere havde han åbnet, og svaret. Jeg ventede ligeledes 1 min, med at åbne hans.

‘’Hey, hva så’’

‘’kan du skrive, keder mig’’

Der gik omkring 7 min før han åbnede den. 

‘’Sorry, er på vej i seng’’

Og det var så det. Fuck! Det er ikke fordi han går op i hvor længe han sover. Vi plejede at skrive i hvert fald til midnat. Nu kan han ikke bekymre sig om at skrive med mig klokken halv elleve?? Idiot. Nej. Jeg var idioten. Jeg var den store taber, der prøvede for hårdt. Mine følelser er tydeligvis ikke gengældt, og mit forgæves forsøg på at skrive med ham gør INTET bedre. 

Måske jeg burde svare ham. 

‘’Nå, godnat’’

Skrev jeg fornærmet, over hans ugidelige fjæs. En del af mig håbede at samtalen alligevel ville fortsætte, men han svarede aldrig. Så lagde jeg mig trist til at sove igen.

 

--------------------------------

Okay, så det er egentlig hele historien, som egentlig bare er omskreven virklighed. Hvis i relaterer eller vil have mere - let me know i kommentaren!!! Tak tak

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...