En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18262Visninger
AA

28. Tirsdag d. 26 december 2017

 

Tirsdag d. 26 december 2017

Nialls synsvinkel:

Kl. 12.17

Jeg stod i Victorias entré og ventede egentlig kun på, at hun ville blive færdig og komme ned, så vi kunne komme afsted. Julefrokosten var henne hos min moster og hendes mand, så der var ca. ti minutters kørsel, fordi der lå sne. Der var faldet lidt mere sne i nat, så mine forældre ville gerne afsted omkring halv et, det var derfor jeg allerede nu var hos Victoria.

Under min vinterjakke havde jeg en hvid skjorte på og et mørkerødt slips på, og på benene havde jeg et par sorte jeans.

”Nå, hvornår kommer I så hjem Niall?” spurgte James.

”Uhm,” det vidste jeg jo ikke engang. Vores julefrokoster plejede at vare til langt ud på natten, afhængigt at, hvem der holdte det og hvem der var med. ”Det ved jeg faktisk ikke,” sagde jeg forsigtigt, men James stod bare og smilede til mig.

”Bare du lover at passe på hende. Jeg ved ikke, om hun nu kan snakke med din familie, når hun nu kan snakke med dig, så bare hvis du er ved hendes side hele dagen, så skal det nok gå,”

”Jeg har fortalt min familie, at hun ikke er så glad for at snakke med folk, hun ikke kender, så de skal være forsigtig med hende, og ikke bare starte en længere kørende samtale,” forsikrede jeg ham om. Det var ikke løgn, for de fleste vi holdte jul med, kom til julefrokosten i dag.

Vi kunne pludselig høre fodtrin på trappen og det fik mig til at kigge væk fra James og hen på Victoria, som kom gående i den flotteste mørkerød kjole, som uden tvivl passede perfekt til hendes krop og hendes fantastiske smil. Jeg blev næsten helt blød i knæene.

Da hun kom helt ned, hørte jeg hende grine og det fik mig ud af mine tanker om, hvor smuk hun var.

”Hvad griner du af?” spurgte jeg, og håbede ikke, at jeg så dum ud, eller at der var pletter på min skjorte. Jeg blev pludselig nervøs for, om mit hår ikke sad pænt.

”Det er bare sjovt, at dit slips er i samme farve som min kjole,” sagde hun og tog sin jakke på. Jeg kiggede ned af mig selv og på slipset, eftersom min jakke ikke var lukket, og kunne heller ikke selv lade vær med at grine. Det var faktisk ret sjovt, for vi havde ikke koordineret tøj eller noget som helst. Jeg syntes bare mit slips passede til mit tøj i dag.

”Det er det faktisk,” sagde jeg og sendte hende et genert smil, mens jeg lukkede min jakke. Jeg kiggede ordentligt på hende og så, at hun havde mere makeup på end normalt. Det var ikke grimt, det var virkelig pænt. Jeg havde selvfølgelig set hende med så meget makeup på før, men det var så længe siden, at jeg næsten havde lyst til at kigge på hende hele tiden. Victoria og hendes udseende kunne fascinere mig i flere timer, uden jeg rørte mig.

”I må have en god dag, aften og nat, eller hvornår I nu kommer hjem,” sagde James og gav Victoria et kram. ”Hvis I har brug for et lift hjem, så ring. Om klokken så er tre eller fire, så skal jeg nok stå op og hente jer,” han sendte os et smil.

”Det skal vi nok,” sagde jeg. ”Men min mor har sagt, at hun ikke drikker, så hun kan godt køre os hjem,”

”Ja ja, men hvis hun nu ikke selv vil hjem, så ring,”

”Det skal vi nok far,” hun sendte James et smil, hvorefter jeg åbnede døren. ”Hov gaverne!” udbrød hun, inden hun skulle til at gå ud af døren. Hun skyndte sig ind i stuen, hvorefter hun kom gående med en lille pose, hvor der gerne skulle ligge to gaver til pakkespillet. ”Nu er jeg klar,” sagde hun med et kæmpe smil, og gik ud af hoveddøren efter mig, hvorefter vi gik over til bilen, hvor min familie sad klar.

 

Kl. 19.18

 

Vi havde spillet pakkeleg og vi havde lige spist færdig. Det havde været noget lækkert mad, og jeg kunne se, at Victoria både kunne lide maden og menneskerne, for hun virkede ikke så nervøs nu, som hun var, da vi ankom.

Victoria sad selvfølgelig ved siden af mig, mens der på hendes anden side sad min moster. Jeg havde lagt mærke til, at min moste og Victoria havde snakket meget sammen og det gjorde mig virkelig glad. Jeg var virkelig glad for, at hun kunne snakke med værtinden.

Det var ikke den eneste, som hun havde snakket med. Hun havde snakket med både min mor, far, lillesøster og storebror. Greg var dog taget afsted igen, det gjorde han faktisk, lige så snart vi blev færdige med maden, så gik han. Han skulle åbenbart til ’Årets Fest’, og jeg var ret ligeglad med den fest, jeg hyggede mig med min familie og havde Victoria ved min side.

Der var flere, der havde kommenteret, at de syntes, at min kæreste var rigtig smuk, og jeg kunne kun være enig med dem, hvorefter jeg fortalte, at vi ikke var kærester, og det fik dem til at se på min med et løftet øjenbryn.

Jeg rejste mig op, og det fik Victoria til at vende hendes opmærksomhed fra den samtale, hun havde kørende, til at kigge på mig.

”Hvor skal du hen?” spurgte hun nervøst om.

”På toilet,” jeg sendte hende et smil, hvilket fik hende til at slappe en smule mere af. Det var lige før, det lignede, at hun troede, at jeg skulle til at gå, men det skulle jeg ikke. Jeg ville ikke gå uden hende. Godt nok ville min familie ikke gøre hende noget, og de ville også køre hende hjem, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at gå herfra uden hende.

Jeg blev færdig på badeværelset og fandt nedenunder igen, hvor Victoria stadig sad og havde en samtale kørende, men denne gang med min kusine på vores alder. Normalt når familie var samlet, var det hende, jeg var sammen med og snakkede mest med, men det var egentlig også kun fordi, vi var på samme alder og havde de samme interesser. Hun elskede også musik og ville gerne være noget inden for musikken, men vidste ikke helt hvad. Jeg var dog ikke sikker på, om det var det, jeg ville.

Jeg kunne godt lide at spille og synge, men om det var noget, jeg ville kunne leve af, det tvivlede jeg meget på. Musik skulle bare være noget, jeg kunne gøre for sjovs skyld.

”Du stirrer lige lovlig meget på hende,” sagde Jimmy, som var min mosters mand.

”Hvad?” jeg fjernede hurtigt mit blik.

”Jeg har lagt mærke til, hvordan og hvor meget du kigger på hende,” jeg sukkede. Selvfølgelig kunne han se, hvor kærligt jeg kiggede på hende, men jeg kunne jo ikke andet. Jimmy lagde mærke til, hvordan jeg sukkede, hvilket fik ham til at sige mere. ”Men hun kigger på samme måde på dig,”

”Hvad?”

”Jeg har lagt mærke til, hvordan I er over for hinanden. Der er en grund til, at hele familien tror, I er sammen. Jeres tøj matcher, I både ser og smiler kærligt til hinanden. I rører tilfældigt ved hinanden, og I holder hele tiden øje med hinanden,” jeg forstod ikke helt.

”Hvad mener du med, at vi holder øje med hinanden?”

”Da du rejste dig op, var hun hurtig til at lægge mærke til, at du skulle noget. Da hun skulle hente noget mere at drikke ude i køkkenet, var du hurtig til at kigge efter, og ser du,” han pegede diskret over på Victoria. ”Hun sidder sørme og leder efter dig, for det er underligt, du ikke er kommet tilbage endnu,”

Jeg kiggede hen på Victoria, som rigtigt nok, som sad og kiggede rundt omkring, hvorefter hun fandt mig henne ved den ene dør. Da vi fik øjenkontakt, smilede hun stort, og jeg smilede tilbage.

”Kan du se, hvad jeg mener?” jeg fjernede mit blik fra Victoria og hen til Jimmy.

”Jeg er ikke helt sikker,” mumlede jeg og kløede mig i nakken. Hvad var det egentlig, han prøvede på at sige? Kunne hun virkelig også lide mig på samme måde?

”Niall, du er atten år og du kan ikke se, når en smuk ung kvinde er helt vild efter dig,” sukkede han og klappede mig på ryggen, hvorefter han forsvandt hen til sin kone. Jeg blev stående lidt og kiggede på Victoria, som endnu engang var i en samtale med min kusine.

Kunne det virkelig passe, at Victoria også kunne lide mig? Jeg nåede aldrig at spørge hende i lørdags, da hun åbenbart havde gennemskuet mig, eller det var jo Bryan, som havde sagt det, men alligevel. Vi blev afbrud af James, som sagde, der var sne og vi skyndte os ud i sneen. Jeg begyndte at tænke tilbage på alle de kys, vi havde delt.

Først kyssede jeg hende under misteltenen. Efter det kyssede hun mig under misteltenen. Vi kyssede i lørdags ude i sneen og jeg kyssede hende hurtigt, men blidt der i søndags lige foran Bryan. Hun havde ikke skubbet mig væk nogle af gangene, og hun havde også selv lagt op til et par stykker.

Jeg prøvede at skubbe det ud af mine tanker, for ellers ville jeg længdes efter at mærke hendes læber mod mine igen.

Jeg gik hen og satte mig ved siden af Victoria. Da jeg fik mig sat, lagde jeg straks mærke til, at Victoria søgte hen mod mig, som om hun gerne ville sidde tæt på mig. Jeg rakte ind overbordet, for at få hældt lidt cola op i mit ene glas, og da det var gjort og jeg skulle til at tage glasset op til min mund, kunne jeg mærke noget på mit lår, som fik mig til at stoppe i min bevægelse.

Jeg kiggede ned, opdagede at Victorias hånd lå på mit lår. Jeg havde ikke noget i mod det overhovedet, det kom bare bag på mig. Victoria vendte sig hoved og kiggede på mig, men jeg sendte hende bare et smil, hvorefter jeg rakte ud efter mit glas og tog en tår at drikke, og da jeg var kommet lidt til mig selv igen, lagde jeg min ene hånd ovenpå hendes, så hun vidste, at det var helt i orden, at den lå der.

Aftenen skulle nok komme til at gå godt, når hun snakkede godt med min kusine. Hun behøvede ikke at forholde sig til hele familien, bare folk kunne se, hun hyggede sig, så var det det. Jeg hyggede mig i hvert fald, og jeg fortrød overhovedet ikke, at jeg spurgte, om hun ville med. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...