En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18268Visninger
AA

6. Søndag d. 3 december 2017

 

Søndag d. 3 december 2017

Victorias synsvinkel:

10.32

Jeg vågnede ved lyden af min mobil, der fik en sms. Jeg rullede om og rakte ud efter den, og det jeg så, var ikke noget, jeg regnede med.

Niall: Glædelig 1. søndag i advent

Jeg havde ikke regnet med, at han ville skrive til mig. Jeg huskede tydeligt, hvordan Niall skrev til mig sidste år i december, men jeg ignorerede ham, men det kunne jeg slet ikke gøre denne gang.

Victoria: Tak, i lige måde

Jeg satte mig op i sengen, selvom jeg allerhelst ville blive i sengen hele dagen. Det var søndag og jeg skulle ikke rigtig noget alligevel. I går sad vi nede i køkkenet og brugte tid på at lave juledekorationer til vores adventslys, det var en tradition, vi havde, og så lavede jeg en dekoration til min farmor og farfar, og tog hen og afleverede den.

Jeg havde aldrig rigtig fundet ud af, hvorfor vi gjorde det den første lørdag i december, og ikke sidst i november måned. Farmor og farfar havde ikke noget kalenderlys den første, før jeg kom med det i går, og sådan var det hvert år.

Niall: Vil du lave noget i dag?

Jeg var meget overrasket over, at Niall skrev til mig. Jeg svarede ham ellers koldt og kort og håbede, at han ikke ville skrive mere, men det virkede åbenbart ikke.

Victoria: Nej

Jeg kunne ikke se, hvordan han prøvede. Jeg gjorde ham en tjeneste, han burde bare lade mig være. Jeg droppede kontakten til ham, fordi jeg ikke syntes, han skulle blive mobbet over, at vi var venner.

Jeg havde nogle veninder, som pludselig syntes, det var et problem den måde, jeg snakkede på. Nogle gange, når jeg blev ivrig, snakkede jeg hurtigere, og nogle gange snakkede jeg før, jeg tænkte, men det skete ikke mere. Nu tænkte jeg mere, end jeg snakkede.

Jeg syntes, det var synd, at Niall skulle være venner med mig, når han var så sød, som han var. Han havde altid været sød mod folk, og det kunne jeg godt lide ved ham. Han havde altid været en god ven, og det var nok derfor, jeg droppede kontakten til ham. Han skulle ikke være sammen med mig, når jeg blot blev kaldt alt muligt fra mine tidligere veninder.

Jeg troede, de godt kunne lide mig, men det viste sig, at de kun var sammen med mig, for at få et billigt grin.

Niall: Hvorfor ikke?

Victoria: Jeg kan ikke

Allermest havde jeg lyst til at skrive Ja, for jeg savnede ham faktisk. Det var svært at gå i klasse med ham uden at snakke med ham, for der havde været mange gange, hvor jeg var ved at sige noget til ham, men jeg var bange for pigerne. Det var godt nok kun en ud af tre af pigerne, der gik i vores klasse, men jeg vidste, at de stadig snakkede sammen, og jeg ville ikke tillade, at de gjorde grin med Niall. Jeg vidste, hvor onde de kunne være, for jeg havde selv været sammen med dem, så jeg vidste, hvordan de var.

Jeg skyndte mig at ligge min mobil fra mig på mit natbord, hvorefter jeg rejste mig op fra min seng. Jeg skyndte mig hen og fandt et par hyggesokker, så jeg ikke ville fryse mine tær. Jeg kiggede mig i spejlet og så, at mit hår lige trængte engang med børsten, inden jeg ville gå nedenunder.

Da jeg kom nedenunder, sad begge mine forældre ved bordet i køkkenet. Jeg vidste ikke, om de ventede på mig, eller om de blot sad der, fordi det var hyggeligt.

”Jamen godmorgen,” sagde min far, som opdagede mig først, og det fik min mor til at vende sig og sende mig et smil.

”Godmorgen min skat,” jeg sagde godmorgen til dem også, hvorefter jeg fik sat mig på min plads ved siden af min mor. Af en eller anden grund havde vi faste pladser om det runde bord, jeg sad ved siden af min mor, og min far sad næsten lige over for mig.

Det var rart at have et rundt bord, når vi sad flere og spiste rundt om det, for så kunne man se hinanden alle sammen. Der stod hjemmebagte boller på bordet, så jeg tog en og fik den skåret ud. Jeg var faktisk ved at være sulten, eftersom jeg i hverdagen spiste klokken halv otte om morgenen, så det var sent først at spise morgenmad klokken halv elleve.

”Vil du have din gave nu, eller vente til du har spist?” spurgte min far, som sad lidt uroligt på sin stol. Min far havde altid elsket at give folk gaver, så han kunne se deres ansigt, i dette tilfælde mig, når det var advent. Det var forskelligt, hvad jeg ville få, men jeg glædede mig altid, for min far kunne finde på hvad som helst. Det kunne være noget, jeg kunne bruge, og det kunne være noget slik. Det kom an på, hvad han fik lyst til at give mig, min mor var selvfølgelig også med inde i gaven.

”Jeg vil da gerne have den nu,” sagde jeg med et stort smil. Jeg elskede at få gaver, men hvem gjorde ikke det? Min far sendte mor et blik, hvorefter hun rejste sig op, og gik sikkert ind og hentede gaven.

Jeg fik smurt smør på mine halve boller, og nåede at tage en enkel bid, inden hun kom tilbage med en gave, som var pakket pænt ind. Det kunne ikke have været far, der havde pakket den ind. Hun rakte mig gaven, og mit smil blev kun større.

Da jeg åbnede den, blev jeg glad. Det var en Britney Spears parfume. Det var lige præcis, den jeg brugte, og jeg havde snart ikke mere tilbage, så det var lige, hvad jeg manglede.

”Tak!” sagde jeg og sad med et smil over hele hovedet. Jeg kunne se, at min fars smil forblev, mens han sad og læste i avisen fra i går.

”Vi er glade for, at du kan bruge den,” sagde min mor og lagde en hånd på min ryg.

”Selvfølgelig kan jeg bruge den!” udbrød jeg med mad i munden.

 

Kl. 16.00

 

Jeg sad i sofaen i stuen sammen med min mor. Min far var gået inde på kontoret, og havde nu været der en times tid eller to. Der kørte en julefilm i fjernsynet og jeg elskede julefilm – især den der kørte, for den havde jeg set. Det var kommet på netflix i sidste måned, men den kom åbenbart i fjernsynet i dag, og min mor havde ikke fået den set.

Mens jeg sad og var opslugt af filmen, tikkede der en besked ind på min mobil. Der var ikke mange, der sendte mig beskeder, det var mest kun min mormor eller farmor, der kunne finde på det, udover min mor og far selvfølgelig, men da jeg så, hvem det var, fik jeg et chok. Hvad ville han nu?

Niall: Hey Vic. Hvad laver du?

Jeg sukkede lidt og lod den ligge ved siden af mig. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle skrive. Skulle jeg skrive, at jeg så film? Eller skulle jeg skrive, at jeg var sammen med min mor? Jeg vidste slet ikke, hvad han ville med mig, han burde egentlig lade mig være, så han ikke blev mobbet.

”Hvem skriver?” spurgte min mor, da der tikkede endnu en besked ind, som sikkert også var fra Niall.

”Det er bare,” jeg stoppede mig selv. ”Niall,” jeg kiggede ikke på hende, selvom jeg kunne mærke hendes blik på mig. Jeg fulgte med i filmen. Vi var nået der, hvor Amber og prinsesse Emily var ude at kælke, hvor prinsen, red på sin hest og opdagede dem.

”Er I stadig ikke gode venner?” jeg rystede på hovedet. ”Hvis det er ham, der skriver, prøver han vel bare på at undskylde. I har ikke snakket i snart et års tid,” sagde hun. Jeg havde ikke fortalt hende hele sandheden om, hvorfor vi ikke snakkede sammen. Hun troede, at det var fordi, Niall havde fået en kæreste.

Niall: ?

Victoria: Sidder og ser en julefilm

”Er du stadig ikke kommet over ham?” spurgte hun.

”Nej mor, og jeg vil heller ikke snakke om det,” mumlede jeg, hvorefter jeg rejste mig op for at gå op på værelset, men da jeg gik forbi hende, tog hun fat i min arm.

”Skat, du skal snakke med nogen om det, så kan det være, du får det bedre,” jeg rystede på hovedet, og hun slap min arm igen.

Jeg havde altid godt kunne lide Niall lidt mere end som kun en ven. Det var allerede, da vi gik i ottende klasse, jeg fandt ud af, at jeg var forelsket i ham, og siden havde jeg gået og gemt det. Jeg havde ikke fortalt ham det, det turde jeg slet ikke. Han havde været ude med nogle piger, og det slog mig ud hver gang, og det gjorde det stadig.

Jeg vidste ikke, om han havde fundet en pige, som han kunne lide, som jeg kunne lide ham, men det håbede jeg næsten. Han trængte til at være sammen med andre, og nogle der ikke ville såre ham, som jeg sårede ham ved at droppe vores venskab.

Jeg kom ovenpå og gik direkte hen til mit vindue, hvor jeg så Niall sidde og læse i en bog. Solen var godt nok ved at gå ned, men jeg kunne nemt se ham, da jeg vidste, at det var hans værelse, der var der. Jeg skyndte mig at trække for, så han ikke kunne se ind, hvorefter jeg satte mig hen på sengen med min mobil i hånden.

På en måde ville jeg så gerne skrive til Niall, og spørge om han ville lave noget, men der var noget, der sagde, at jeg ikke skulle gøre det. Jeg kunne ikke være sammen med ham, uden jeg sikkert ville sige noget, eller også ville jeg blive alt for rød i hovedet. Jeg havde ikke være sammen med ham i et helt år, hvorefter lærerne begynder at parre os, så vi pludselig skulle arbejde sammen.

Niall: Lyder hyggeligt, hvilken en?

Victoria: A Christmas Prince

Jeg svarede ham uden tøven, hvorefter jeg skyndte mig at ligge min mobil med skærmen nedad. Jeg vidste ikke, hvorfor det var så nemt at skrive til ham, og det burde det slet ikke.

Var det måske, fordi jeg savnede ham? Jeg burde ikke savne ham, jeg burde ikke savne nogen. Jeg havde det godt, selvom jeg ikke havde nogen venner. Jeg havde min familie, den var godt nok ikke særlig stor, men jeg havde den, og det var det, der betød noget for mig.

Niall: Den der ligger på netflix?

Victoria: Ja

Jeg lagde min mobil fra mig igen, hvorefter jeg slog mig selv i panden. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg svarede ham igen. Denne gang var det dog lidt koldere end de andre gange, men problemet var kun, at jeg svarede ham. Nu troede han vel, at vi var bedste venner igen, og det kunne vi ikke være.

Jeg kunne ikke være venner med ham. Min følelser var ikke forsvundet, og jeg havde haft dem i næsten fem år, så det ville være svært at lade som om. Jeg havde godt nok gjort det i længere tid efterhånden, men det var fordi, vi ikke havde snakket sammen.

Jeg satte min mobil på lydløs og lod vær med at kigge, om Niall havde skrevet en besked mere. Jeg lagde den under min pude, så jeg ikke ville kigge på den, hvorefter jeg lagde mig under dynen og tændte mit fjernsyn, så jeg kunne se filmen færdig. Normalt ville jeg slet ikke have lagt mig under dynen, men der var en stemme inde i hovedet, der sagde, at det var det, jeg skulle gøre lige nu. Som om mit hoved ikke kunne holde sig oppe et sekund mere, og jeg vidste ikke hvorfor. Var det måske på grund af Nialls beskeder? 

___________________________________

Btw, så er 'A Christmas Prince' på netflix. Hvis I ikke har set den - og elsker julefilm - så vil jeg anbefale at se den. Den er virkelig god. 

Og jeg har valgt at sætte Victorias beskeder i højre side, som I kan se. Jeg tænkte, at det måske ville give mening, ligesom når vi selv skriver. Jeg håber inderligt, at I vil skrive, hvis det er irriterende, eller om det skal blive ved med det. Hvis det irriterer jeres læsning, vil jeg selvfølgelig rette det. kys. 

Har I haft en sød første søndag i advent? Får I også adventsgaver, hvis I gør, hvad har I fået? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...