En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18237Visninger
AA

26. Søndag d. 24 december 2017

 

Søndag d. 24 december 2017

Victorias synsvinkel:

Kl. 09.46

”Er det den rigtige?” spurgte min far næsten helt overgearet. Jeg holdte kjolen op foran mig med et kæmpe smil.

”Det er det! Tak!” sagde jeg, da jeg fik et nærmere kig på kjolen. Jeg havde ønsket mig kjolen, men havde ikke selv råd til den, for den var ret dyr. Jeg vil gerne have en ny kjole til juleaften, og det fik jeg i den grad. Kjolen havde jeg fået i adventsgave, så jeg var meget glad for at få den.

Mit smil var ikke til at fjerne i dag, for det første, så var det jul. For det andet så var der sket så meget mellem Niall og jeg, at det gjorde helt ondt i maven, på den gode måde, at tænke på det. Jeg vidste ikke rigtig, hvad vi var, for jeg havde ikke rigtig fortalt ham om mine følelser, som jeg egentlig burde, når jeg kendte til hans.

Lige nu vidste jeg ikke, hvad jeg helst ville. Være sammen med Niall eller Bryan. Jeg var så glad for, at jeg ikke behøvede at ignorere Niall mere, for han vidste alt, og det gjorde mit hjerte et helt ton lettere, men jeg vidste heller ikke, om jeg skulle snakke med Bryan om det hele, så han ligesom kunne fortælle mig, hvad jeg burde gøre. Men han ville sikkert bare gøre nar af mig, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde sådan noget.

Jeg havde jo ikke haft nogen kæreste, fordi jeg havde været forelsket i Niall i så lang tid. Niall havde vidst heller ikke haft en kæreste, men han havde dog været på nogle dates, og det havde da gjort ondt, hver eneste gang jeg hørte om dem, eller kunne se noget mellem ham og en anden.

Jeg prøvede at ryste tankerne væk, så jeg kunne fokusere på min far og kjolen, jeg lige havde fået. Jeg glædede mig allerede til at tage den på, men jeg kunne først gøre det senere.

”Får man ikke noget kram som tak eller er det totalt yt, nu man er blevet venner med Niall igen?” drillede min far mig, men jeg lagde hurtigt kjolen fra mig og gik hen for at give ham et kram.

”Tusind tak,” sagde jeg.

”Det var så lidt, du havde jo snakket så meget om den,” jeg trak mig væk fra ham og satte mig hen på stolen igen, så jeg kunne spise videre.

”Du havde også lidt at gøre med, at Niall og jeg nu er bedste venner igen,” sagde jeg med et stort smil på læberne, som smittede af på min far.

”Det var så lidt min skat. Du ved, jeg vil gøre hvad som helst for dig,” han lænede sin ind over bordet og lagde sin hånd oven på min og klemte den lidt.

 

Kl. 15.02

 

”Det er jul! Det er fucking jul!” sang Bryan, da han smadrede min dør op, og kom ind med en stor sportstaske, mens jeg stod foran mit spejl og prøvede min kjole.

”Jamen kom du bare ind Bryan, det er slet ikke fordi, jeg står og prøver tøj,” sagde jeg sarkastisk, men smilede alligevel over at se ham.

”Og hvis du stod nøgen, havde det ikke gjort mig noget. Du har ikke noget, jeg ikke har set,” mumlede han, mens han fik smidt sin taske på min seng. ”Hvor skal jeg sove, og hvornår skal vi spise?” jeg rystede på hovedet af hans spørgsmål, for han sagde det kun for at irritere mig.

”Klap i eller smut,” sagde jeg og drejede mig lidt.

”Wow,” sagde Bryan, da han kiggede ordentligt på mig. ”Er den ny?” jeg nikkede.

”Jeg har fået den af far, det er jo advent,” sagde jeg og drejede rundt et par gange, så han kunne se den helt.

”Den er flot,” sagde han. ”Og du ser godt ud, skal du have den på i aften?” jeg nikkede.

”Tak, det var i hvert fald min plan. Så jeg skulle lige være sikker på, at jeg kunne passe den,” jeg kørte min hånd hen over noget af stoffet, for det var virkelig ikke til at fatte, at min far havde købt den til mig.

”Klokken er jo kun tre, så skal du da ikke have den på ny. Så af med den,”

”Så vend dig om,” sagde jeg. Han grinede af mig, men vendte sig om. Da jeg var sikker på, at han ikke kiggede, trak jeg min kjole over hovedet igen, og da jeg fik øje på ham igen, så jeg, at han kiggede, hvilket fik mig til at dække min krop til. ”Bryan!” udbrød jeg.

”årh hold op, vi er jo næsten som søskende, så jeg ser dig slet ikke på den måde, det ville være klamt,” han lavede en grimasse, men det hjalp ikke. Jeg kunne ikke lide at tage tøjet af foran folk, så bare at de vendte sig om, var fint nok for mig. Selv Bryan.

”Vend dig nu bare om eller skrid ud,” jeg samlede mine sweatpants op fra gulvet og prøvede at få dem på, mens jeg holdte kjolen op foran, men det gik ikke. Jeg gav ret hurtigt op og smed kjolen i hovedet på ham, og skyndte mig at så tøjet på, men langt nåede jeg ikke, før der blev banket på.

”Kom ind,” sagde Bryan, men jeg havde stadig ikke fået trøje på. Døren gik op, inden jeg nåede at sige, at personen skulle blive udenfor. ”Oh hej Niall,” lød det fra Bryan, mens jeg var i gang med at tage min T-shirt over hovedet.

”Hov!” udbrød Niall. ”Hvis jeg vidste, du ikke havde tøj på, var jeg ikke gået ind,” sagde Niall, mens jeg fik sat min T-shirt rigtig.

”Tak Niall, men det er åbenbart Bryan, der har et eller andet med at se på mig,” sagde jeg og lavede et hairflip, hvilket fik ham til at grine og det samme med Bryan.

”Jeg kom egentlig bare for at sige glædelig jul og give dig denne her,” sagde Niall og rakte mig den halskæde, som han havde givet mig i fødselsdagsgave, men jeg afleverede den til ham igen, da jeg blev sur på ham. Jeg smilede og tog i mod den.

”Tak,” sagde jeg og fik den på.

”Jeg må altså gå igen, de venter på mig, vi skal over til min farmor og farfar og holde jul, så vi er først hjemme i morgenaften,” jeg nikkede og prøvede at ignorere, at Bryan var her.

”God jul Niall,” sagde jeg og lagde armene om han. Han var hurtig til at gengælde krammet og gav mig et kindkys.

”Jeg skulle også spørge, om du ville med til julefrokost her den 26.?” vi trak os fra hinanden og jeg bed mig i læben. Ville jeg med ham til julefrokost? Så skulle jeg stå ansigt til ansigt med hele hans familie, og det vidste jeg ikke, om jeg var klar til endnu.

”Må jeg tænke over det?” han sendte mig et smil og nikkede. Han tog en tot hår og satte det om bag mit øre.

”Du har lige til i morgen til at tænke over det,” sagde han og kærtegnede min kind. ”Det er over hos min moster og hendes mand,” jeg var pludselig genert. Jeg vidste ikke, hvad han ville gøre, men jeg ville enormt gerne mærke hans læber mod mine en sidste gang, inden vi først ville se hinanden i overmorgen.

Langsomt kom hans ansigt tættere på mit, som om han kunne læse mine tanker. Vores læber mødes i et blidt kys, men mere skete der heller ikke. Vi uddybede ikke kysset, vi udviklede det ikke, for det ville være pinligt, nu da Bryan stadig sad på min seng.

”Vi ses,” hviskede han så jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber. Han gav mig et hurtigt kys og gik hen til døren igen. ”Vi ses Bryan,” sagde han, og så var Niall ude af døren.

”Jeg er vidst gået glip af noget,” sagde Bryan. Jeg ignorerede ham og gik hen til mit vindue og så, at Nialls familie stod og ventede på ham ved bilen. Han kom ud af hoveddøren og jeg fulgte ham med øjnene. Da han kom hen til bilen kiggede han op og fik øje på mig. Jeg vinkede til ham og ønskede ham en god køretur.

”Vic fortæl mig alt,” Bryan kom hen til mig og lagde den ene arm om min skulder. Jeg vidste faktisk ikke rigtig, hvad der var mellem os. VI var begge to vildt forelsket i hinanden, men vi havde ikke gjort noget ud af det, udover, at vi kyssede lidt. Jeg ville egentlig ikke kysse Niall foran andre, men der var et øjeblik, hvor jeg glemte Bryan, da hans læber kom tættere på mine, men jeg kom heldigvis i tanke om ham igen.

Jeg turde ikke spørge ham, om han ville være kæreste med mig, for jeg vidste ikke, hvordan man var kærester. Hvordan opførte man sig? Og hvorfor var det så vigtigt at have en titel på? Jeg vidste det ikke rigtigt.

Jeg fortalte Bryan, hvad der var sket. Jeg fik brevet af Niall, mine tanker om det, og da vi var ude i sneen og kyssede. Jeg fortalte ham, at Niall havde indrømmet, at han var forelsket i mig, men vi fik aldrig snakket mere om det, jeg fik aldrig sagt til ham, at jeg også kunne lide ham. Niall var sikkert meget i tvivl omkring os, for han vidste det ikke.

 

Kl. 20.08

 

”Skål og glædelig jul,” sagde min far. Vi skålede og tog en tår af champagnen. Vi havde fået spist og vi sad nu alle sammen inde i stuen i sofaerne og hyggesnakkede. Vi havde lagt vores gaver under juletræet, og ventede egentlig kun på, at det skulle blive morgen, så vi kunne åbne gaverne.

Vi havde alle sammen fint tøj på. Bryan havde en hvid skjorte på, hvilket overraskede mig, for jeg havde aldrig set ham i en hvid skjorte. Sidste gang vi holdte jul sammen, havde han en rød skjorte på, det kunne jeg da huske.

Bryan havde også champagne i hans glas, selvom han kun var sekten år, men moster Ellen havde ikke noget i mod, at han fik et enkelt glas eller to, når vi nu var her, og det var selvfølgelig jul.

Bryan og jeg havde aldrig været sådan nogle, der gik ud og festede. Ikke fordi Bryan ville kunne komme ind på nogen klubber, selvom han nemt kunne gå for en på nitten år, men selv når han blev inviteret til privatfest, så tog han ikke afsted. Det var nok en af grundene til, at hverken min mor eller far havde noget i mod, at han også fik champagne med os andre.

Maden var god, men det havde den altid været. Maden var altid en lille smule bedre her juleaften, for mor, mormor og moster Ellen gik lidt mere op i den, da det skulle være helt perfekt. De var allerede gået i gang med den ved en fire tiden, og først færdig lidt over seks.

Jeg elskede følelsen af at sidde her mellem min familie og bare hygge os. Der var en helt anden stemning mellem os når det var jul. Mormor og morfar var kommet lige, som da mor og moster skulle til at lave mad, for hun ville ikke gå glip af madlavningen. Min mormor elskede at lave mad.

De tog selvfølgelig hjem igen, da de ikke boede længere væk, end de kunne gå frem og tilbage, og så ville de komme igen i morgentidlig, så vi kunne først spise morgenmad sammen for derefter at åbne gaverne.

Morfar og far snakkede sammen, mens mor, mormor og moster snakkede sammen. Bryan og jeg sad egentlig lidt i stilhed og bare nød det hele. Jeg glædede mig altid til jul, for her var så hyggeligt med de mennesker, som jeg elskede allermest.

Der gik ikke lang tid, før jeg fik en besked. Vi havde som regel en regel, der hed, at vi ikke måtte sidde med vores mobiler, for vi skulle hygge os sammen, det var derfor, de kom, men jeg sneg den frem, så det kun var Bryan der så det. Det var en besked fra Niall.

Niall: Glædelig jul smukke, tænker på dig (:

Victoria: Tænker også på dig, glædelig jul (:

Jeg kunne mærke varmen komme frem i mine kinder, for Bryan læste også beskeden. Det var en underlig følelse, at Niall skrev smukke til mig. Han kunne ikke se, hvordan jeg så ud, og alligevel kaldte ham mig smuk. Han var virkelig noget for sig, og jeg glædede mig til at se ham igen. Han var min bedste ven.

”Hvorfor bliver I ikke bare kærester?” spurgte Bryan stille og roligt om, så de andre ikke pludselig syntes vores samtale var mere interessant end deres egne.

”Jeg ved det ikke,” sukkede jeg. Ville jeg være sammen med Niall på den måde? Jeg nåede lige at tænke det, inden jeg svarede mig selv. Selvfølgelig ville jeg kalde Niall min kæreste, hvis det var det, men det havde vi slet ikke snakket om.

”Skriv og spørg ham,”

”Hold op Bryan,” jeg skubbede blidt til ham. ”Hvis det skal ske, så skal det ske ansigt til ansigt,” sagde jeg og kunne ikke lade vær med at smile.

Det var faktisk underligt at sidde her juleaften og smile så stort. For bare fireogtyve dage siden kunne jeg ikke få mig selv til at snakke til Niall, og nu sad jeg og skrev sammen med ham, fordi jeg faktisk elskede ham. Jeg elskede ham mere end en ven, og det kunne Bryan nemt se på mig. 

____________________________________________

Glædelig jul! 

Jeg håber, I får en god jul - I får i hvert fald en bedre jul end mig, lol. 

Der kommer selvfølgelig lidt flere kapitler, jeg håber, I glæder jer. :D 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...