En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18264Visninger
AA

12. Søndag d. 10 december 2017

 

Søndag d. 10 december 2017

Nialls synsvinkel:

Kl. 12.08

Jeg tog mig selv i at kigge hen på Victorias hus, hvilket ikke var første gang i dag. Her på det sidste, følte jeg, at jeg ikke havde lavet andet end at glo derover, og jeg vidste ikke helt hvorfor. Eller det gjorde jeg jo, men jeg forstod ikke, hvorfor. Jeg kunne jo blive opdaget af enten Victoria eller min egen familie.

Da jeg stod op tidligere, stod jeg og gloede ud af køkkenvinduet. Min mor tog mig i det, og spurgte hvad jeg kiggede på, og jeg svarede blot, at jeg faktisk bare stod og sov lidt, hvilket ikke var helt løgn.

I går aftes da jeg sad i vinduet og kiggede på stjerner, opdagede jeg Victoria, som stod ude foran hendes hus. Jeg kom i tanke om de aftener, vi lå i græsset i en af vores baghaver eller nede i parken. Det var virkelig hyggeligt, for nogle gange lå vi og ikke sagde et eneste ord til hinanden, hvorefter vi måske begyndte at tegne usynlige streger mellem dem og lavede forskellige ting.

Jeg skrev til hende og spurgte, om hun ville med ud, men det ville hun ikke. Hun svarede meget koldt, men det var jeg egentlig ret ligeglad med, jeg var bare glad for, at hun i det hele taget valgte at svare mig.

Ligesom i torsdags hvor jeg spurgte hende om, hun ville lave noget efter skole, hvor vi tog hjem til hende og så en julefilm. VI nåede faktisk at se to film, hvorefter hun skrev til mig, at jeg skulle gå, for hendes forældre ville snart komme hjem, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle ud. Jeg kendte hendes familie godt, så det undrede mig meget, men jeg var glad for, at hun ville bruge tid med mig.

Jeg gik væk fra vinduet og uden jeg vidste det, gik jeg direkte hen til mit skab og tog kassen ned med billeder af Victoria og jeg. Jeg tog kassen med hen i vinduet og satte mig og kiggede et øjeblik skiftevis fra kassen og hen til Victorias hus.

Jeg vidste dog, at jeg slet ikke burde bruge min søndag på dette her. Jeg burde sidde henne ved mit skrivebord og finde ud af, hvilket lektier vi havde for til næste uge, men der var noget indeni mig, der sagde, at det var det her, jeg skulle sidde og lave nu.

Jeg tog billederne op af kassen og kiggede grundigt på de forskellige billeder af os. Det var som om, at mit hjerte stoppede med at banke, da jeg kom til et billede fra sidste sommer. Vi sad ved siden af hinanden, mens Victoria havde et jordbær i hånden og smilede stort mod kameraet, mens jeg sad og kiggede helt forelsket på hende.

Jeg havde aldrig lagt mærke til det før nu. Man kunne nemt se, hvordan jeg kiggede på hende, så de fleste måtte have vidst det.

Jeg slog mig selv i panden. Det var selvfølgelig derfor, Greg hele tiden troede, at vi var sammen eller snart ville finde sammen dengang. Jeg så virkelig kærligt på hende, og det var ikke på en hemmelig måde, det var mere direkte.

”Hvorfor har jeg aldrig vidst det?” spurgte jeg mig selv om. Jeg sad og kiggede på billedet, mens døren næsten blev sparket ind.

”Vidst hvad?” spurgte Greg om. Jeg rullede med øjnene og håbede, at han ville smutte igen. Jeg var meget overrasket over, at han var vågen, men han havde ikke været ude at feste i nat, som jeg faktisk troede, han skulle.

”Ikke noget Greg,” mumlede jeg, men han gik ikke ud. Han gik bare hen mod mig, og jeg gjorde egentlig ikke noget for at gemme billederne, jeg blev ved med at kigge på billedet af Victoria og jeg.

”Tænker du på Victoria?” spurgte han og hentydede til billederne. Jeg nikkede, lige nu kunne jeg ikke rigtig gemme det. Han kunne se lige igennem mig. ”Du har været vild med hende i mange år, men jeg tror ikke, du selv opdagede det,” kom det fra ham og satte sig ved siden af mig i vinduet.

Jeg sagde ikke noget til det, han lige havde sagt, for hvad skulle jeg sige? Jeg var forelsket i hende dengang, og det var jeg stadig.

”Hey lillebror,” Greg lagde armen om min skulder. ”Tag dig dog sammen. Jeg kan jo se, at du ikke er ovre hende, så gør noget ved det. Enten find dig en ny dulle eller også sig det til Victoria,”

”Hun er ikke nogen dulle Greg,” vrissede jeg og tog hans arm væk fra min skulder. Han skulle ikke komme og belære mig, han havde ikke selv nogen kæreste. Han gik bare og havde sex med forskellige piger, og det gad jeg ikke. Hvad kunne der komme ud af det? Ingenting.

”Slap af Nialler,” grinede han, men det var slet ikke noget at grine af. Victoria var ikke nogen dulle, selvom hun ikke snakkede med nogen, så var hun altså ikke sur på nogen eller noget som helst. Der var noget, der trykkede hende, det var derfor, hun ikke snakkede. Det kunne jeg da se på hende.

”Hvor længe har du vidst det?” spurgte jeg, efter jeg havde taget en dyb indånding. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg ville vide det, men det ville jeg. Jeg vidste ikke helt, hvor længe jeg havde haft det sådan her med hende. Var det et år? Var det måske to? Det vidste jeg ærlig talt ikke.

”Tja, I har jo altid været sammen, men allerede da I var små, kunne man se noget specielt mellem jer to. Men da I var omkring de 16-17 år vil jeg tro, at man mere kunne se, at I elskede hinanden på en helt anden måde. Du begyndte at se mere kærligt på hende, og du behandlede hende ordentligt og sådan nogle ting,” forklarede Greg.

”Allerede da vi var små, siger du?” Greg nikkede. Hvorfor havde jeg ikke selv vidst det? Jeg vidste jo godt, at vi var meget sammen, men det var man, når man var bedste venner. Så kendte man hinanden ud og ind, eller det gjorde Victoria og jeg i hvert fald.

”Altså ja, man kunne se med det samme, at I ville ende sammen, men det gik jo så ikke alligevel,” sagde han og kiggede nogle af de andre billeder igennem. ”Har du taget det her billede?” spurgte han og vidste mig billedet af Victoria, som sad i en stol og kiggede på kameraet. Hun sad med hånden knyttet foran munden. Selvom det blot var et billede, var det som om, hun kunne se ind i min sjæl.

”Ja,” sagde jeg og smilte for mig selv. Nogle gange tog vi billeder af hinanden. Jeg havde også to billeder i kassen, hvor kun jeg var på, som hun havde taget af mig. Hun sagde, at hun godt kunne lide dem, så jeg kunne ikke få mig selv til at smide dem ud. De måtte næsten betyde noget for Victoria.

”Du kan se, hvordan hun kiggede på dig, da du bare tog billedet,” han begyndte at fortælle, at man ville aldrig kigge på fotografen så intenst, hvis det ikke var fordi, hun følte noget. Jeg rystede dog bare på hovedet af det, han sagde. Hvorfor sad jeg egentlig og lyttede til Greg?

 

Kl. 22.37

 

 Jeg lå i min seng og prøvede at falde i søvn, men jeg kunne slet ikke. Jeg kunne ikke få samtalen med Greg ud af hovedet. Jeg vidste ikke, hvorfor det var vi snakkede om Victoria og jeg, det var slet ikke sådan noget, vi normalt ville have snakket om, så hvorfor i dag?

Billedet jeg sad med i hånden tidligere med mig og Victoria på, hvor jeg så kærligt på hende, havde jeg ikke lagt tilbage i kassen. Det kunne jeg ikke få mig selv til. Det havde før haft sin helt egen plads i en billederamme, som så stod på mit natbord, og der var den kommet tilbage til. Jeg kunne ikke ligge det tilbage, og det skulle heller ikke bare ligge og ligge.

Der var noget over det billede. Man kunne ikke se på os, at der ikke ville gå mere end fire måneder, så ville Victoria ikke være venner mere.

Jeg tog min mobil og gik ind på beskeder. Jeg fandt Victorias beskeder og overvejede at skrive et eller andet til hende, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive, og alligevel gled fingrene hen over tastaturet og inden jeg vidste af det, havde jeg sendt hende en besked.

Niall: Jeg håber, du har haft en god 2. søndag i advent, jeg ville bare sige godnat, sov godt (:

Jeg kunne næsten slå mig i panden over, hvor dumt min besked lød. Victoria lå sikkert allerede og sov, for vi havde en morgentime i morgen, som vi havde hver anden mandag morgen, og som jeg havde tænkt den tanke, fik jeg et chok, da der tikkede en besked ind på min mobil fra Victoria.

Victoria: Tak, den har været stille og rolig. Godnat (:

Jeg smilte, da jeg så, hvad hun havde skrevet. Og det gav mig på en måde en eller anden ro over hele min krop, og gjorde det lettere for mig at falde i søvn.

Hele natten drømte jeg om Victoria, og hvordan vores fremtid så ud, hvis hun stadig ikke ville snakke med mig, og efterhånden kunne hun heller ikke huske, hvordan man snakkede. Jeg lærte tegnsprog for hendes skyld, som jeg lærte hende, og på den måde kunne vi snakke sammen. Jeg drømte om, at vi fandt sammen og levede lykkeligt indtil vi fik et barn og hun skred fra mig. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg drømte om hende. Var det fordi, jeg havde den snak med Greg om Victoria eller fordi jeg havde kigget billederne igennem igen?  

________________________________________

Jeg er ked af, at jeg er bagud, men jeg har været på "ferie" hos min storebror og hans kæreste, så jeg har ikke haft mulighed for at skrive. Det var meningen, at jeg skulle have skrevet kapitlerne i søndags, men de kom uventet på besøg og jeg tog så med dem hjem en dag tidligere. 

De kommer, når de kommer, men jeg skal selvfølgelig nok nå at få det indhentet, så det kommer til at være rigtigt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...