'Offlife'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 nov. 2017
  • Status: Færdig
Hej, mit navn er Line:)
Denne kortprosatekst er skrevet i forbindelse med en terminsprøve. Opgaven lød, at skrive en tekst der skulle tage udgangspunkt i dét at være offline i et døgn. Håber i vil læse mit bud på, hvordan den digitale verden kan føles.

Venlige hilsner L Thomsen

3Likes
2Kommentarer
278Visninger

1. 'Offlife'

 

’Offlife’

 

Vandet strejfer mine tæer. Koldt. Men varmere end om vinteren. Jeg suger ind. Den kolde vesterhavsvind suser ned i mine lunger. Den renser. Renser min krop. Renser min sjæl. Renser for alt ondt. Med lukkede øjne står jeg med ansigtet mod horisonten og tager imod alle naturens kræfter. Hver gang en ny bølge slår mod min fødder dannes høje brusende lyde. Lydene, der baner sig vej gennem min øregang og bølgerne der bruser helt nede ved fødderne, skiller min sjæl og krop i to. Jeg ved ikke, hvor den ryger hen. Men når vinden igen søger vej ind gennem næseborene og sprækken mellem mine letadskildte læber, kommer den tilbage. Det sker igen og igen. Den bliver trukket ud af mig. Renset. Suser ind i mig igen. Men efter hver gang føler jeg mig renere. Fri. Jeg nyder dette øjeblik. Lader naturen overtage min krop. Den kan gøre, hvad den vil. 

 

”BØH” Lea råber mig i nakken, samtidig med at hun giver mig et puf i ryggen. Jeg åbner øjnene, da jeg klodset dumper et par skridt ud i vandet. Lyset borer sig ind gennem mine pupiller og gør hele mit synsfelt hvidt. Jeg kan ikke se hende, blot høre hende. Jeg bliver bange. Bange for at hun skubber igen, så jeg ryger helt på knæ i det kolde vand. Stækker armene frem som beskyttelse. Men der sker ikke noget. Synet vender langsomt tilbage. Den hvide klat bliver til omgivelser med farver. Stranden som jeg kender den. Hun står foran mig og smiler bredt med mellemrummet mellem de hvide tænder. Hun er drivvåd. ”Skal du med i vandet?” Spørger hun. ”Far siger vi godt kan nå en sidste dukkert.” Jeg kigger rundt. Han står længere nede af stranden. Vinker til os. Lea vinker igen. Hvorefter hun kigger på mig igen. Spørger igen. Igen, igen, igen. Hvornår stopper det? Når jeg endelig har mulighed for at være alene. Være mig. Uden verden omkring mig. Uden nogen. ”NEJ” råber jeg. Lige ind i hendes hoved. Hendes smil forsvinder, og hendes friske krop krymper sammen. Jeg gør afstanden mellem os større. Hun står bare der. Lille, uskyldig, legeglad. Og hvad gør jeg? Jeg råber. Fuck mig. Med våde øjne vender hun sig om og løber i fars retning. Jeg synker sammen. Træder ind på land igen. Har jeg stået i vandet hele tiden?

 

Jeg står for mig selv. Lidt efter er de der igen. De står hånd i hånd. Jeg kigger på Lea. Så på far. Han er ikke sur. Han smiler naturligt. Kigger igen på Lea. Hun har fået øje på en hund, der pjasker rundt ude i vandet. Far spørger, om vi er ved at være klar til at komme hjem. Jeg holder min mund denne gang. Nikker bare.

 

Vi går alle tre sammen op til parkeringspladsen. Lyden af fuglene og bølgerne bliver svagere og svagere, for hvert et skridt jeg tager gennem det dybe sand. Knuden i min mave vokser og vokser. Vi sidder i bilen, da far finder vores telefoner frem fra handskerummet. Straks råber Lea ”ENDELIG”. Efterfulgt af far: ”Aarg det har da ikke været så slemt at undvære den et enkelt døgn. Jeg synes bare, at når vi nu skulle på hyttetur sammen, kunne vi godt prøve ikke at være så afhængige af vores telefoner.” Han rækker dem om på bagsædet. Jeg har mest af alt lyst til at sige, at han bare kan lade den ligge i handskerummet. Men jeg siger ingenting. Tager i mod den. Men jeg behøver ikke tænde den. Jeg ved allerede, hvad der møder mig. I det sekund jeg trykker på home-knappen, lyser låsskærmen op, og virkeligheden fylder min rensede krop med lort igen.

»Klamme luder, smut hjem til taber-Jylland. Vi gider ikke glo på dig!«

»Der er ingen, der kan lide dig.«

»Jeg håber, at du holder op med at leve. Danmark er bedre uden dig og din klamme familie og din store, fede klistrede røv«.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...