The life-changing letter - Elvira Malfoy

De mørke tider havde lagt sig over troldmandsverdenen længe, og Voldemort herskede som aldrig før. Som bekendt var d. 31 oktober 1981 en forfærdelig dag, hvor Lily og James Potter døde, men også en dag til alles store overraskelse, lille Harry Potter på blot 1 år, havde overlevet Voldemorts dræberforbandelse. Hele troldmandsverden var i chok, men et sted i Wiltshire, England sad en lille familie, som ikke var nær så påvirket som andre hekse og troldmænd.

I bogen følger vi Elvira Malfoy, en 11-årig pige, der ligesom sin bror har modtaget sit Hogwarts brev. Sammen tager de spændte mod deres første år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. På deres første år bliver de kastet ud i store beslutninger, nervepirrende situationer og et brag af eventyr. Hvordan mon det kommer til at gå de to søskende, når de opdager brutale sandheder og livsændrende øjeblikke for dem begge to.
Følg med i The life-changing letter - Elvira Malfoy

3Likes
2Kommentarer
1526Visninger
AA

9. Chapter 9

 

Chapter 9 - Første dag på Slytherin

Lørdag d. 7 september 1991

 

Elvira's synsvinkel 

Jeg vågnede forholdsvis tidligt, taget i betragtning af det er weekend, og jeg kunne have sovet længe. Jeg gned i mine øjne da jeg stadig var utrolig træt, mine omgivelser undrede jeg mig lidt over. I stedet for den røde farve var der udskiftet med grøn, men så slog tanken mig, jeg var jo blevet overflyttet til Slytherin kollegiet. 

Jeg havde synes det var yderst ydmygende igår, på Professor Dumbledores kontor, min far havde opført sig herre barnligt og beordrede at jeg skulle skifte. Jeg var glad for at gøre mine forældre tilfredse efter min kikset start på Hogwarts, men at min far ikke kunne gøre det en smule ordentligt, fik mig til at krumme tæer. 

Jeg rejste mig op og tog almindeligt tøj på, idag skulle vi ikke rende rundt i skole uniform. Jeg synes det var dejligt, da jeg stadig skulle vende mig til den grønne farve. Jeg redte mit hår og begav mig ud af Slytherin kollegiet og mod storsalen. Jeg fandt det besynderligt at jeg kun skulle op af krypten, og så var jeg næsten ved spisesalen, jeg var jo vandt til at skulle ned af en masse trapper. 

Jeg tog en dyb vejtrækning inden jeg gik ind i storsalen, jeg vidste ikke hvor mange der var derinde eller hvor mange der vidste jeg var skiftede til Slytherin. Jeg gik ind af de store døre og op af den lange gang, i stedet for at dreje til højre ved Gryffindor bordet, drejede jeg til venstre og bumpede ned ved siden af Pansy. Pansy var samme årgang som jeg selv, og jeg vidste hun var venner med min tvillingebror. "Godmorgen søde!" sagde Pansy og hvinede, ligeså snart jeg havde sat mig ned. "Godmorgen" sagde jeg og smilte. "Ville du have noget vand?" spurgte Blaise mig om, "ja tak" svarede jeg og tog imod vandflasken. Pansy kiggede overrasket på mig og sendte mig et blik, et blik jeg ikke kunne tyde. 

Jeg lod det ligge. Pansy var flink, ingen tvivl om det, men hun var også mærkelig. Jeg ved hun er lederen af gruppen for Slytherin piger på min årgang. Ligeså er min bror på drengenes. De minder om hinanden på det punkt, dominerende og irriterende. Pansy havde magten over pigerne, et fingerknips og de gjorde alt hvad hun sagde. Det drejede sig om henholdsvis Millicent Bulstrode, Tracey Davis og Daphne Greengraas. Pigerne var søde nok, men alt for lette ofre for Pansy. Pansy vidste godt Draco havde magten over de to, og jeg vidste hun var ekstra sød mod mig, fordi min tvilling er Draco. Jeg har ingen holdning til det. 

Efter morgenmaden, lokkede Pansy mig og de andre piger med til Quidditch træning. De ville gerne se på når Slytherin kollegiets Quidditchhold skulle øve. Jeg havde sagt ja, fordi jeg savnede det. At rykke fra Gryffindor betød også jeg sagde farvel til min position som søger, farvel til en plads i Quidditch. 

Slytherins hold bestod af Graham Montague og Adrian Pucey som angribere. Miles Bletchley som målmand og Terence Higgs som søgeren. Jeg kendte ikke til Slytherins baskere, kendte ikke deres navne. 

"Terence er bare så god" sagde Daphne og sukkede, "ja han er !" hvinede Pansy. Jeg kiggede bare hen på dem, ja de var ekstremt gode, men ikke bedre end Gryffindor tænkte jeg. Efter 20 minutters træning var de stadig i gang, men mit fokus var et helt andet sted. Men det kom tilbage, da en prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig rundt og så ind i nogle nøddebrune øjne, det var Blaise. "Må jeg tale med dig alene?" spurgte han om, jeg nikkede og rejste mig op. Jeg kiggede hen på Pansy, som lavede et hjerte formede med hendes hænder. Jeg rystede på hovedet og fulgte med Blaise væk. 

Vi sad på græsplænen midt ude foran slottet. Når man sad ned og kiggede op på det, så det meget stort ud, større end det ser ud i forvejen. "Hvad er der?" spurgte jeg undrende om. "Hvordan kom du på Slytherin?" spurgte Blaise nysgerrigt om og kiggede mig i øjnene, "Min far snakkede med Dumbledore" svarede jeg ganske kort. Hvorfor skulle han blande sig. "Hmm. Hvad synes du så om det?" spurgte han om, var han dum? "Jeg kan lide det her, her hører jeg til" svarede jeg og smilte, han smilte igen. 

"Det var ellers en syg kamp du spillede igår" sagde han, og hentydet til jeg havde gjort så Gryffindor havde vundet og lå foran Slytherin. "Ja, det var det vel" sagde jeg, og ville ikke lyde alt for overlegen og selvglad. "Jeg må sige jeg er imponerede over dine evner til quidditch" sagde han, "mange tak, du er nu heller ikke værst" sagde jeg med et glimt i øjet, hvilket fik Blaise til at grine svagt. Vi fik snakket en del sammen. Blaise er en forholdsvis flink person, men han er også underlig til tider. Han er meget indelukket, mystisk og holder sig mest alene, men udover det også usædvanlig flink. 

Efter at have talt med Blaise var det tid til at komme tilbage til Slytherins opholdsstue. Jeg havde nogen lektier jeg skulle lave. At skifte kollegie gik udover min skolegang, da jeg gik på Gryffindor havde jeg nogle fag med Hufflepuff og Ravenclaw, dem har jeg ikke mere, da jeg har med Slytherin nu. Nogen af fagene er ikke ændret, da jeg havde dem sammen med Slytherin da jeg gik på Gryffindor. Men jeg skal alligevel lave mine lektier, og vi lære allesammen det samme, bare med forskellige kollegier, så vi bliver blandet rundt omkring. 

Jeg kunne fornemme en person komme gående mod mig, jeg vendte mig om, og så Draco. "Kan vi lige tale?" spurgte han om, "ja" sagde jeg og lagde mine lektier fra mig. Han satte sig ned på stolen overfor mig osag kiggede rundt for at se om der var nogen i nærheden, men der var ingen. "Hva ville Blaise dig?" spurgte han undrende om, "han ville bare snakke med mig" sagde jeg og smilte skævt. "Blaise er ustabil, han holder sig kun til sig selv, vi skal vide hvor vi har ham henne" forklarede Draco imens han kørte hånden gennem hans tilbage smurte hår. "Jeg tror godt jeg kan blive venner med ham og komme tæt ind på ham" sagde jeg og pillede lidt ved min blyant, "perfekt, det er min tvillingsøster" sagde han og gav mig high-five. "Hvad med potter og hans to hunde, er du venner med dem?" spurgte han om med afsky i stemmen. "Jeg var okay venner med dem, men det tror jeg ikke du skal satse på mere" svarede jeg ærligt. "Bliv venner med dem igen, vi skal holde vores fjender tættere end vores venner" sagde Draco og forsvandt ind i drengenes sovesal. 

Det var klart han ikke brød sig om Harry efter deres uheldige episoder de allerede havde formådet at skabe. Og han kunne heller ikke fordrage Ron, vores far brød sig heller ikke om Rons far, Arthur Weasley. Han mente ikke han burde arbejde i ministeriet for magi, og slet ikke i misbrug for muggler genstande. Man burde ikke interesserer sig for muggler, mente han. Draco brød sig heller ikke om Hermione, han synes hun var bedrevidende og skabet, og så selvfølgelig en forfærdelig mudderblods. 

Dagen på Slytherin var egentlig fin nok. Der var ikke det samme fællesskab som hos Gryffindor. Hos Gryffindor var de mere hjertevarme og venskabelige, de går ikke op i social status. Her på Slytherin er der ledere og undersåtter, og det er meget med social status at gøre. Draco er øverst oppe sammen med Pansy. De havde en diskussion tidligere, om hvem der var øverst oppe. Draco vandt og Pansy indså hun var en rangliste under ham. Draco pointerede også for hele vores årgang jeg var den pige med højst status, af alle pigerne. Jeg gad ikke benægte det, for jeg ved Draco ville eksploderer hvis jeg sagde nej, så jeg gav ham ret og sendt dræberøjne af Pansy. Hun kunne ihvertfald ikke tåle konkurrence. 

Aftensmaden skulle begynde om 2 minutter, og jeg var så småt på vej til storsalen. Jeg gik ind af de store døre, mange elver havde allerede samlet sig ved de 4 lange borde og lærerne var så småt også på plads. Jeg gik hen til Slytherin kollegiets bord, det var stadig mærkeligt at skulle sidde der frem for ved Gryffindor bordet. Da jeg næsten var ved min plads så jeg Harry, Hermione, Ron, Neville og Seamus sidde sammen. Neville tabte sin glaskugle, den samme glaskugle som Draco havde tagt ved vores første flyvnings lektion og Harry og jeg havde styrtede efter den. Den røg ned på gulvet og trillede hen foran mine fødder, jeg bukkede mig hurtigt ned og samlede den op. Jeg gik hen til Neville der kiggede på mig, "værsgo Neville" sagde jeg og smilte, imens jeg kunne mærke blikke i nakken på mig. "Tusinde tak, Elvira" sagde han og tog fat i glaskuglen. Harry og Ron kiggede undrende på mig, jeg valgte bare at kigge stift på dem og dreje mig rundt og dumpe ned på bænken ved siden af Daphne og Pansy. 

"Hvorfor hjælper du uduelige Neville" spurgte Draco surt om, "slap af, jeg samlede en glaskugle op" sagde jeg og grinte stift. Dumbledore bankede med gaflen på hans glas og vi alle rettede opmærksomheden mod ham. "Værsgo at spis" sagde han. Og vi alle gik i gang med at øse mad på vores tallerkener. "Undskyld for tidligere, Elvira" sagde Pansy, "intet problem" sagde jeg og smilte falsk. Imens Draco kiggede hen på Pansy og sendte hende et falsk smil også. 

Efter maden besluttede jeg mig for at gå direkte til sovesalen, jeg var ualmindeligt træt. Men Blaise kom mig i forkøbet. "Elvira?" "Ja?" spurgte jeg om og rettede på mit hår, "ville du lave noget sammen i morgen?" spurgte han nervøst om, "selvfølgelig" sagde jeg og smilte diskret. "Godt, vi ses til morgenmaden" sagde han. "Ses" sagde ejg og forvandt ind i pigernes sovesal. Jeg skiftede til mit nattøj og lagde mig ned i sengen og lukkede øjnene i. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...