The life-changing letter - Elvira Malfoy

De mørke tider havde lagt sig over troldmandsverdenen længe, og Voldemort herskede som aldrig før. Som bekendt var d. 31 oktober 1981 en forfærdelig dag, hvor Lily og James Potter døde, men også en dag til alles store overraskelse, lille Harry Potter på blot 1 år, havde overlevet Voldemorts dræberforbandelse. Hele troldmandsverden var i chok, men et sted i Wiltshire, England sad en lille familie, som ikke var nær så påvirket som andre hekse og troldmænd.

I bogen følger vi Elvira Malfoy, en 11-årig pige, der ligesom sin bror har modtaget sit Hogwarts brev. Sammen tager de spændte mod deres første år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. På deres første år bliver de kastet ud i store beslutninger, nervepirrende situationer og et brag af eventyr. Hvordan mon det kommer til at gå de to søskende, når de opdager brutale sandheder og livsændrende øjeblikke for dem begge to.
Følg med i The life-changing letter - Elvira Malfoy

3Likes
2Kommentarer
1512Visninger
AA

6. Chapter 6

 

Chapter 6 - "Du bliver en storartet heks, Elvira"

Onsdag d. 4 september 1991 

 

Elvira's synsvinkel 

Solen skinnede gennem vinduet, og ramte mig i øjnene. Jeg gned mig i øjnene og gabte en smule. Jeg kiggede på uret der hang på væggen, klokken viste 07.30 - en halv time til morgenmaden begyndte. Jeg svang mine ben udover sengen, og tog mit tøj på, min skoleuniform. Jeg redte mit hår igennem med børsten og pakkede min skoletaske. Jeg besluttede mig for at gå ned til storsalen, der var alligvel morgenmad om 5 minutter. 

Efter morgenmaden bevægede jeg mig hen til første salen, da jeg skulle have en time med professor, Quirrell, han underviser os i forsvar mod mørkets kræfter. Jeg havde ikke haft Quirrell før, onsdag er den første dag på ugen vi har ham. Jeg er mere end spændt, men det er jeg altid lige inden et nyt fag. Jeg håber Quirrell er en god og retfærdig underviser, så man kan holde timerne ud. 

Jeg kom til klasselokalet og trådte ind af døren. Rummet var meget langt, og der var enormt højt til loftet. Væggene var i mursten og i kolde grå farver. Til venstre var der 4 store vinduer, som gav rummet lidt lys, ellers var der ikke meget varme over rummet. Der var store brune bøjede søjler, der gik fra vinduet og op mod loftet. Bordene var naturligvis stillet, så man skulle side to og to, de stod i 3 rækker ned gennem lokalet. Nede for enden af lokalet var lærerbordet, en bog reol og en trappe der førte op til et rum. Her vidste jeg, at underviseren havde alle sine ting og ofte forberedte sig til timerne. Jeg gik gennem lokalet, og fandt en ledig plads helt forrest. At sidde forrest havde jeg egentlig ikke noget imod, jeg kunne godt lide at være på i timerne, med undtagelse for astronomi, der ville jeg helst sidde så langt tilbage som muligt, da jeg ikke bryder mig særlig meget om faget. Jeg satte mig ned, og de andre begyndte langsomt at dukke op, nu var der også kun 5 minutter til timen ville begynde. 

"Sidder der nogen her?" hørte jeg en genkendelig stemme sige, jeg lod mit blikke falde til højre, der stod Ron. "Nej, sæt du dig bare" svarede jeg og smilte, han nikkede som tak og satte sig ned. Klokken viste 09.00 - og undervisningen begyndte. Professor Quirrell kom gående ned af trappen. "Godmorgen børn" sagde han, han lød af en blanding af nervøs og så stammede han også. 

"I forsvar mod mørkets kræfter skal i lære, en masse teknikker der gør så i kan blokere besværgelser, forbandelser og forhekselser der ville blive kastet på jer, af andre troldmænd" forklarede Quirrell og skrev noget ned på tavlen. Professor Quirrell var høj og tynd, meget standard af udseende, ikke noget vildt over sig. På nær den lilla farvet turban, han havde bundet rundt om hovedet. Det var ikke fordi det var særlig kønt at se på, tværtimod synes jeg det så tåbeligt ud. Hvorfor mon han havde den på? Det får jeg nok aldrig svar på. Han blev ved med at skrive ned på tavlen, imens vi skulle sidde og læse de to første kapitler i vores nye bog. Mit hovede dunkede, jeg havde det elendigt og følte mit hovede skulle eksplodere. 

Efter en time, var jeg sluppet ud af timen med forsvar mod mørkets kræfter. I princippet kunne jeg godt lide faget, jeg synes bare Quirrell var underlig. Vi havde en pause på 20 minutter, den brugte vi på at komme hen til de næste timer vi skulle have. Jeg skulle have besværgelser. Det var også første gang jeg skulle have undervisning, i besværgelser. 

 

Tiden gik hurtigt på Hogwarts, og inden jeg havde set mig om var klokken blevet 14.00 og jeg befandt mig i eliksirlokalet nede i krypten. Jeg fandt en ledig plads, og satte mig ned på bænken. Jeg lagde min skoletaske ved siden af bordet, og trak min eliksir bog op. Jeg sad dybt forgabt i mine egne tanker, da jeg kunne skimte ud at øjenkrogen at Neville tog plads ved siden af mig. 

Få minutter efter kom Snape styrtende ind i lokalet, på ingen tid var han oppe foran lærerbordet. "Vi fortsætter med Polyjuice eliksiren, tag jeres eliksir og begynd" sagde han stift, uden en form for følelse i stemmen. Jeg så Neville rejse sig, og gå hen til bordet og tog fat i vores kedel med Polyjuice eliksiren. Han stilte kedlen på bordet, imens havde jeg fundet opskriften frem. 

"Okay Neville, hvis du starter med at putte en ekstra skefuld spyflue i fra morteren" sagde jeg, imens jeg skimtede opskriften igennem. Neville tog en ske og proppede det ned i vores Polyjuice eliksir. Vi var udemærket klar over den havde simret lidt længere end 24 timer, men det var der ikke noget at gøre ved, vi må håbe den kan lykkes alligevel. Efter Neville havde proppet en skefuld spyfluer i, rørte jeg 3 gange mod uret. Nu var vi kommet til det allersidste, at proppe et stykke hår ned i den, til den person vi skulle forvandles til. Derefter skulle vi svinge med staven for at færdiggøre eliksiren, hvilket jeg fik fornøjelsen af at gøre. 

Jeg gik op til bordet, hvor professor Snape stod, "Neville og jeg har brygget vores eliksir færdig, professor" sagde jeg. Snape kiggede på mig, "så lad os se om dig og Longbottom, har udført til perfektion" sagde han toneløst. Han gik med ned til Neville og jeg's plads, i mellemtiden havde Neville hældt noget af eliksiren op i et glas. Neville tog en kæmpe slurk af eliksiren, og begyndte langsomt at forvandle sig. 

Neville og jeg havde besluttet, at han skulle forvandle sig til mig. Så vi havde puttet en strøj af mit hår i eliksiren. Det lykkedes os meget godt, men ikke helt. Neville så ud som mig, bortset fra håret, som stadig var hans eget. "Imponerende, meget imponerende" mumlede Snape lavt. Vi havde naturligvis tiltrukket opmærksomhed, da Neville lignte en tro kopi af mig, med hans eget hår.  Snape gik rundt, og så mens alle andre skulle vise, deres forsøg på Polyjuice eliksiren. 

Klokken ramte 14.55 og der var præcis 5 minutter til, vi fik fri, hvilket jeg så frem til. Polyjuice eliksiren var meget vanskelig at lave, det sagde professor Snape også. Jeg var bare glad for Neville og jeg's eliksir næsten ar lykkedes, det betød faktisk ret meget. "I morgen prøver vi en ny eliksir af, en der er lettere, da det tydeligvis er et problem for mange af jer, selvom Polyjuice eliksiren er svær" sagde Snape. "Det lykkedes frk. Malfoy og hr. Longbottom at lave den 95% rigtigt, 30 point til Gryffindor" sagde Snape igen toneløst. Jeg mærkede glæden sprede sig i kroppen, men på samme tid strømmede skyldfølelsen indover mig. Jeg burde ikke være glad for at skamme point til Gryffindor, jeg burde skaffe point til Slytherin. Draco ville helt sikkert sende en brevdue hjem til mor og far, hvor han fortæller om denne episode, da vi jo har eliksir time med Slytherin kollegiet. Mine tanker blev afbrudt af professor Snape's stemme, "I kan gå nu" sagde han. Jeg lagde min bog ned i skoletasken, rejste mig op og satte kurs mod døren. Klokken var 15.00 og det betød jeg havde fri, jeg satte kurs mod Gryffindors opholdsstue. 

Da jeg kom til Gryffindors opholdsstue, sagde jeg vores kodeord og bevægede mig hen mod sovesalen. Jeg satte min skoletaske og lagde mig ned i sengen, jeg var udmattet. Dog kunne jeg ikke sove, da jeg skulle til min allerførste Quidditch træning kl. 15.40 - vi skal spille Quidditch kamp på fredag mod Slytherin. Der er kun 2 dage til kampen, men jeg føler mig stadig ikke klar. Harry er jo Gryffindors officielle søger, men jeg er backup hvis der sker noget, så jeg skal jo øve lige så meget som Harry. Jeg håber alt går vel til kampen, da jeg er meget nervøs og ikke har lyst til at flyve rundt. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide at flyve på den korte tid jeg har prøvet det, men til en kamp som hele skolen ser? Det er allerede nervepirrende at tænke på. 

Jeg var akkurat 2 minutter forsent til Quidditch træning, men det så ikke ud til at generer Oliver eller de andre på holdet. Mit tøj bestod ganske enkelt af et par sorte bukser, et par sorte sko, en rød trøje og en lang kappe der var rød uden på og inden i gul. Derudover var Gryffindor logoet naturligvis på. Jeg havde også ben, knæ- og arm beskytter på, da man sagtens kan komme til skade og vi skal være beskyttet. 

"Som i kan se, har vi fået to nye på holdet, byd velkommen til Elvira og Harry" startede Oliver med at sige, efterfulgt af de andre på holdet der bød os velkommen. Jeg nikkede som tak og lagde mit fokus på Oliver. "Kampen mod Slytherin er blot 2 dage væk, så vi skal sætte al fokus på træningen idag" forklarede Oliver. Vi alle gik i gang med at træne, bare op på kosten og så afsted. 

Vi trænede meget individuelt, med hver vores fokus område. Fred og George var igang med at øve, de er holdets to baskere, og skal sørger for vi andre ikke bliver ramt af smasheren eller smashererne. Angelina, Alicia og Katie er holdets angribere, der skal sørger for at få tromleren ind i en af de tre ringe, de var igang med at øve med at score point mod mål ringene. Oliver er holdets målmand, han var naturligvis den der stod på mål hvergang Angelina, Alicia eller Katie kom susende med tromleren og forsøgte at score point. På den måde trænede de 4 sammen, da Oliver blev bedre til at blokere bolden så den ikke kan komme gennem en af ringene, og pigerne bliver bedre til at kaste bolden i en af ringene. Harry og jeg, skulle naturligvis havde ekstra meget øvelse. Derfor øvede Oliver på mål, men han hjalp os også med at komme i gang og fortælle hvad vi skulle gøre. 

Som søgere skulle vi kun fokuserer på 1 ting, det gyldne lyn. Et satans hurtigt lyn. Vi har ikke noget med resten af spillet at gøre, vi skal kun holde opmærksomhed mod det gyldne lyn, hvilket også er meget, da det er så hurtigt og svært at se. Selve træningen gik fint nok, Harry og jeg fløj rundt og prøvede at fange det, det var enormt svært. 

Da klokken blev 16.10 var træningen færdig, og vi skulle være i storsalen klokken 16.30 - her skal vi lave lektier. Mandag, onsdag og torsdag kan man lave lektier i storsalen, hvis man har lektier for. Tirsdag og weekenden laver man det i opholdsstuen. Du må gerne lave det i opholdsstuen i stedet for storsalen, undtagen om onsdagen, der er der mødepligt i storsalen. Jeg skyndte mig hele vejen op til syvende sal, ind på værelset og skifte til mit normale tøj, finde mine lektier frem og skynde mig hele vejen ned til stueetagen, for at lave lektier i storsalen. Jeg gik rettet mod Gryffindor kollegiets bord. Hvergang jeg trådte ind i storsalen, fik jeg altid en sjov fornemmelse i kroppen. Det bare et kæmpe rum, og det første rum jeg trådte ind i udover den kæmpe gang selvfølgelig. Det var her jeg blev sorteret til Gryffindor, det kollegie der var bandlyst i min familie, det kollegie ingen fra min familie brød sig om og det kollegie inden fra min familie nogensinde havde gået på. Malfoy slægten var fuldblodsmagikere, fuldblodsmagikere der kun tilhørte et kollegie nemlig, Slytherin. Jeg vidste jeg var en skam for familien, og jeg kunne tydelig forestille mig hvordan min far og mor sad hjemme på Malfoy Manor, i Wiltshire og skammede sig over mig. 

Jeg rystede den væmmelige tanke væk, og satte mig ned ved bordet. Seamus satte sig ned ved siden af mig og Ron på min anden side. Harry overfor mig og ved siden af ham Hermione og Neville. Jeg bladrede gennem min botanik bog og slog op på kapitel 2, et kapitel vi havde fået for som lektie og vi skulle læse til på fredag. Bogen jeg tog frem hed "Tusind magiske urter og svampe"skrevet af Phyllida Spore. Jeg læste kapitlet om Ahorn, en hverdagsplante med magisk anvendelsesmuligheder. Ikke verdens mest spændende ting at læse om, men det var egentlig fint nok. "Hvad bruger man Ahorn til" spurgte Seamus. "Det en træsort man kan bruge til at fremstille tryllestave med" fortalte Neville. Vi vidste nok alle sammen godt, at Neville ikke var så pragtfuld til alle fag. Jeg mener bare, første botaniktime vi skulle have med professor Spire, der gik det helt galt med Neville. Til flyvning faldt han ned højt oppe fra og endte på hospitalsfløjen. Man kan sige meget om Neville, men han har styr på botanik, han ved ihvertfald meget om det. 

Jeg fik læst kapitlet færdigt, og havde ikke rigtig andet at lave. Jeg havde lavet alle mine lektier. Med undtagelse for astronomi, det er bare virkelig kedeligt. Lektierne vi havde for, var en aflevering til mandag i næste uge. Vi havde også astronomi senere i dag. Hver onsdag ved midnat, havde vi astronomi. Nu havde vi aldrig prøvet det før, så jeg var spændt på at have et fag ved midnat. Vi skal studerer stjerner med vores teleskop, det glæder jeg mig til at prøve. Der var 20 minutter tilbage, og jeg sad og bladrede min eliksir bog igennem. Alle lektier jeg skulle lave var lavet, undtagen astronomi afleveringen, den gad jeg simpelthen ikke lave nu, den må jeg bare lave i weekenden. Jeg studerede eliksir bogen igennem, der var så meget lærerigt stof i. Jeg kunne allerede godt lide eliksir, men professor Snape var stadig skræmmende. 

Snape satte kurs mod vores bord, han var en af de lærer der var inde i storsalen. De skulle naturligvis holde øje og hjælpe os hvis vi havde problemer. "Jeg ser i studerer eliksir" siger han koldt, og kigger på os, som om han bare er blevet tvunget til at snakke med os. Han havde ganskevist ret, vi alle sad og studerede i hver vores eliksir bog, da vi alle var færdig med lektierne. "Vi er alle færdige med vores lektier, så vi kigger på eliksir opskrifter, professor" sagde Seamus og lød en anelse nervøs, jeg bebrejder ham ikke. "Jaman kan i så fortælle mig hvilken eliksir vi skal lave næste gang" sagde han med en flabet tone. "Felix felicis" svarede Neville. Åh nej tænkte jeg, ikke den eliksir, den er så avanceret, jeg havde læst om den igår aftes. "Og hvad gør den eliksir om jeg må spørger" sagde professor Snape, "den der drikker eliksiren for held, og kan have held i op til 12 timer, professor" svarede Hermione. "Giv mig alle ingredienser til eliksiren" sagde Snape. Der var ingen der svarede ham. Jeg vidste han nød at pine os, 6 førsteårs elever fra Gryffindor, det var lige det han fandt morsomt. Men det fornøjelse ville jeg ikke give ham, så jeg prøvede at tænke tilbage på siden med ingredienserne. "Du skal bruge Ashwinder æg, strandløg, mørtlaps fangarm, udtræk af timian, occamy æggeskal, peberrod og pulveriseret almindelig rue, professor" svarede jeg, Snape kiggede på mig med det samme blik som altid, et blik jeg ikke kunne læse eller tyde. "Og hvorfor kan vi ikke bare lige brygge den, frk. Malfoy" sagde han, "fordi den er alt for avanceret for os førsteårs elever og den tager desuden 6 måneder at brygge, professor" sagde jeg. "Du bliver en storartet heks, Elvira" sagde professor Snape, og vendte sig om for at gå. Jeg kiggede længe efter ham, han er så underlig. "Hvordan ved du alt det" sagde Ron overrasket, "jeg læser bare meget" svarede jeg med et smil. "Måske du skal prøve det, Ron" sagde Hermione med et glimt i øjet, hvilket vi alle grinte af, selv Ron. 

** 

Efter at have lavet lektier i storsalen, gik vi alle op i opholdsstuen der tilhørte vores kollegie. Jeg læste i en af mine bøger jeg havde med hjemmefra, Harry, Ron, Neville og Seamus spillede et eller andet spil, det så meget sjovt ud. Hermione var gået på biblioteket. Da klokken blev 18.30 var der naturligvis aftensmad i storsalen. Efter aftensmaden gik jeg direkte i seng, da dagen havde været enormt lang, og der var sket mange ting. 

Nu er klokken så 23.45 og jeg er lige stået op, vi skal til astronomi. Jeg fulgtes med Seamus og Dean hen til astronomi tårnet, som er det allerhøjeste tårn på hele Hogwarts. 

Vi alle stod med vores teleskoper, og så op på nattehimlen. Himlen var helt mørk, næsten sort. Men blev fint oplyst af alle stjernerne, der glimtede i kap. Stjerner er noget så fascinerende, og faktisk ret smukt. Tænk på hvor uendelig himlen er, hvor meget der er oven over os. Hele universet er et stort rum og så fandens fantastisk. Nok interesserer jeg mig ikke for astronomi, men at stå her på Hogwarts klokken 00.48 i det højeste tårn, og kigge på stjerner med et teleskop, det synes jeg er fedt. Der er også forskel på at se stjernerne og skrive om en planets måner, en fandens forskel hvor jeg foretrækker den første mulighed. 

Klokken nærmede sig 01.00 og vi var alle på vej til hvert vores kollegie. Jeg vidste jeg skulle på hovedet i seng, hvis jeg ville være frisk til imorgen. Jeg skal allerede op om 7 timer, så nu ville jeg nyde min nat søvn. Og lade drømmene tage over. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...