A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3133Visninger
AA

9. 8

Gemma var gået tilbage ud i stuen, hvor resten af vores familiemedlemmer var. Jeg kiggede på det næste billede i albummet, og lukkede det i igen. Jeg sad stille på stolen, og tog en dyb indånding. 

Da jeg var yngre, ville jeg gerne være fotograf. Jeg syntes alle billeder var smukke, og jeg kunne godt lide, at tage min mors kamera. Normalt kunne jeg kun tage billeder af Spot og Gemma, og Gemma var ikke sjov at tage billeder af. Hun poserede på underlige måder, og flirtede med kameraet - hvor jeg, hendes lillebror på otte år, stod bag. En yderst ubehagelig oplevelse.

Men på et tidspunkt, julemorgen, lykkedes det mig at få et hurtigt billede af mor. Det var ikke planlagt, og hun nåede ikke at opdage hvad jeg lavede. Med fingeren halvt inde over linsen, kunne og mors hånd på vej hen mod kameraet, kunne man ikke se meget andet end to forskellige hudtoner, men billedet var stadig et af mine yndlings. 

Da jeg blev lidt ældre havde jeg fået mit eget kamera, og jeg elskede at tage portrætbilleder af andre. I naturen, foran baggrund, foran en hvid væg, foran vandet. Men det ene tilfældige billede af min mor, elskede jeg. Mor havde altid været kamera sky - hun er det stadig - så at have det ene billede, som jeg ville kunne beholde for evigt betød meget. 

Hendes ansigt lyste op i et stort smil, højst sandsynligt mens hun bad mig om at ligge kameraet fra mig. Hendes hånd var på vej mod min, højst sandsynligt for at tage kameraet fra mig. Det var ikke mit, og jeg havde altid fået at vide, at jeg ikke måtte lege med det. At billedet så senere hen blev fremkaldt og sat i julealbummet, havde undret mig. 

Der var adskillige andre billeder fra den jul, så vidt jeg kunne huske. Jeg havde taget nogle af Gemma, ved jeg i hvert fald. Mor havde uden tvivl også taget nogle af mig, Gemma, og Gemma og mig sammen. Mit bedste gæt ville være, at det havde været mormors ansvar at sætte albummene sammen. 

Hvis kamera det var, vidste jeg egentlig ikke. Vi havde det ikke længere, og de sidste mange jule, var det ikke det, der var blevet taget billeder med. Vi havde anskaffet os et spejlreflekskamera, så nu blev billederne også meget lækre at se på. De havde pludseligt ikke længere et grumset udtryk over sig, som vores gamle, retrokamera gav. 

Jeg havde ikke mange billeder af mormor, ikke fra siden hun fødte mor. Efter det tror jeg, at mormor og morfar fokuserede på, at tage billeder af mor og morbror, og ikke af dem selv. Jeg havde fået deres bryllupsfoto, og et billede af mormor der sad sammen med mor og morbror. Hvilke Gemma havde, ville jeg ikke have nogen anelse om. 

Men på grund af de manglende billeder af mormor, som jeg efter hendes død virkelig opdagede hvor meget jeg ønskede at have, indså jeg virkelig hvor meget billedet af mor betød for mig.

Det var et billede af hende, fra da jeg var otte år gammel, hvor hun var smilende, og så naturlig ud. Jeg ville sagtens kunne tage et billede af hende hvor hun smilte, hvis jeg sagde hvorfor jeg gerne ville have det, men det ville ikke være det samme.

Hvis jeg fortalte, at jeg gerne ville have billeder at huske hende på, så det ikke ville være det samme som ved mormor, hvor jeg hver dag glemte mere og mere hvordan hun så ud, hvordan hun smilte, og hvordan hun var omkring os, ja, så ville mor med glæde posere for et billede. Ja, hun ville endda selv få det printet og sat i en fin ramme, som ville komplimentere både hendes personlighed og hudfarve. Der ville kun være ét problem. 

Det ville være opstillet, falskt. Det ville ikke være hende, som jeg kender hende. Jeg ville for evigt kunne huske, at jeg bad om tilladelse til at tage billedet - og sådan var det ikke med det i julealbummet. Så måske virker det overdrevet sentimentalt, og måske er det i virkeligheden slet ikke så vigtigt at det lige er dét billede - måske er det mere det, at jeg virkelig kan se min mor i albummet for en gangs skyld. 

Måske er det bare det, at det er min mor, og jeg elsker hende.

-

Ord: 725

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...