A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3071Visninger
AA

4. 3

Vi sad alle samlet om julebordet. Desserten stod på bordet, og var ligelidt fordelt ud mellem alles tallerkner. Nogle af os var endda noget til anden portion. Gemma sad overfor mig, ved siden af hende sad mor, og ved siden af mig sad far. 

“Mor, når nu du siger at hele min første jul omhandlede Gemma,” startede jeg flabet mit spørgsmål ud, mens jeg kiggede hen på Gemma. Gemma himlede med øjnene. “Hvordan var min anden jul så? Altså, julen i 1994?” spurgte jeg mere seriøst, rettet mod min mor. 

Det var endnu en jul som jeg ingen minder havde fra, og det eneste jeg vidste var, at jeg var en yderst charmerende lille dreng, som havde været iført det mindste jakkesæt man overhovedet kunne finde i butikkerne. Mor smilede til mig. 

“Din anden jul var du endnu mere besværlig end din første. Du var begyndt at gå, og så småt forsøgte du også på at løbe. Der skulle altid være fuld fart på feltet, og du kan måske godt regne ud, at det var lidt farligt omkring juletræet. På grund af dig, måtte vi slukke de levende lys på juletræet, og skifte dem ud med LED,” startede hun ud. Flere af familiemedlemmerne rundt om bordet begyndte at grine, og nogle af dem nikkede også. De kunne også huske det, tydeligvis. 

“Din anden jul var meget mere om dig end Gemma,” startede hun forsigtigt ud. “Når du ikke fik nok opmærksomhed, begyndte du at skrive som den rolling du var,” indskød Gemma, efterfulgt af et blink med højre øje. Mor tyssede på Gemma, og sendte et dræberblik i hendes retning. 

“Vi var nødt til at babysikre alt julepynten, og der stod intet under en meters højde. Alle de små juletræer som du kan huske fra din barndom var slet ikke sat op endnu, fordi du ikke kunne lade dem være. Julelysene på juletræet blev slukket, og de elektriske var ikke engang nede i bunden. Den første halve meter op ad juletræet var tomt, men blev til gengæld godt fyldt ud af gaver nedenunder,” fortalte hun fortsættende. Jeg smilede. Jeg havde absolut ingen minder fra det, men det virkede allerede som om, at det havde været en god jul. 

“Men det sjoveste var, da vi satte os ned og spiste. Vi havde forberedt moste gulerødder og kartoffelmos, som var nogle af dine favoritter, men du ville ikke spise noget af det, uden julesovsen. Som du nok så på billedet, endte du med at være surt helt ind i sovs, og sidst på aftenen havde du det også på dit jakkesæt. Gemma græd i en halv time efter det skete, fordi det var hende der havde valgt dit tøj,” fortalte mor. Gemme himlede med øjnene.

“Hun var så ked af, at du havde ødelagt hendes julegave til dig, når kun du havde brugt det i nogle timer,” fortsatte mor. Gemma gemte sit ansigt i hænderne, men det var tydeligt at se at hun grinede så voldsomt, at hun blev helt rød i hovedet. Jeg kunne ikke selv lade vær med at grine.

Gemma fjernede hænderne fra ansigtet, og tog en dyb indånding. Den røde farvede forsvandt lige så forsigtigt fra hendes ansigt, og mor smilede forsigtigt til hende. “For at være helt fair, så var det altså også min første rigtige gave til dig,” sagde Gemma rettet mod mig. 

“Undskyld for at være en besværligt lillebror så,” svarede jeg flabet. Vi grinede begge to af kommentaren. “Men skete der andet den jul?” spurgte jeg ud til hele bordet.

De fleste havde været der dengang, og flere af dem kunne nok godt huske noget fra den aften. Det var ikke nødvendigvis kun mor der måtte fortælle mig om min barndom. 

“Gemma græd da du prøvede på, at åbne en af dine egne gaver. Du forstod, at du havde gjort noget forkert, så du slap din egen gave,” startede min morbror forsigtigt ud. “Men så gik du igang med at åbne en af Gemmas gaver, og så brød helvede løs,” afsluttede han.

Gemma begyndte at grine, og flovede sig tydeligvis over situationen. Selv kunne jeg heller ikke lade vær med at grine, og det var uden tvivl en af mine yndlings historier fra hele den aften. 

“Hvad gjorde hun så, da jeg åbnede hendes gave?” spurgte jeg undrende. Gemma kunne ikke lade vær med at grine, og hun var igen helt rød i hovedet. “Hun hev den ud af dine hænder, stillede sig op og skreg af dig, indtil du begyndte at græde. Men du var en stædig baby, og derfor nåede hun at skrige i flere minutter,” svarede mor. 

Hele bordet begyndte at grine, og jeg fik et lille spark over benet under bordet. Jeg gættede på at det kom fra Gemma, så jeg lavede en fornærmet grimasse mod hende. Vi smilede til hinanden, og blev enige om at slutte fred igen. 

-

Ord: 809

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...