Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
24Kommentarer
4030Visninger
AA

21. ❅ 20. december

     En mærkelig og meget høj lyd fik mig til at fare ud af sengen. Det var en kimende tone, jeg ikke kunne finde ud af, hvor kom fra. Bekymret for, at det skulle vække Daniel, listede jeg hurtigt rundt på værelset, og prøvede ihærdigt at finde en måde at slukke, hvad end det var, der larmede. I et par minutter ledte jeg forgæves, indtil jeg så min klokke stå på bordet, og vibrere.
Den havde ikke vækket Daniel, da det kun var klokkens ejer, der kunne høre når den kimede.

     Jeg fik den stoppet og troede, at det var ovre, så jeg igen kunne lægge mig til at søvn. Dog kom jeg så i tanke om, at klokken indikerede, at der var brug for mig på Nordpolen. Den ringede ikke for sjovt. Fordi jeg blev så bange over, hvad der kunne have været sket min familie, kom jeg først til at sparke min lilletå ind i sengen, så en ulidelig smerte gik gennem mig. Derefter bankede jeg hovedet ind i døren, hvilket fik mig til at komme med et udbrud af ren smerte.

     ”Argh,” fik jeg sagt lidt for højt, for Daniel satte sig hurtigt op i sengen, og kiggede skræmt over på mig.

     ”Hvad sker der, man? Klokken er halv fem om natten, så hvad render du oppe for? Og hvad står du og jamrer dig over? Smut tilbage i seng, så vi kan få noget søvn.” Han gned sig søvnigt i øjnene, mens han lavt snakkede til mig. Det var ikke min mening at vække ham. Specielt ikke fordi jeg, jeg snart skulle væk herfra, så han ville uden tvivl opdage i morgen tidlig, at jeg var væk, hvis ikke jeg fortalte ham det.

     ”Jeg er nødt til at tage hjem til min familie. Det er et nødstilfælde, så jeg er ked af, at jeg kom til at vække dig. Sov bare videre.” Forhåbentligt ville det kunne berolige ham lidt, og give ham et konkret svar på, hvad jeg lavede oppe på dette tidspunkt at døgnet.

     Men præcist som jeg havde frygtet, fik det blot min roommate til at blive mere nysgerrig end før. Han svang benene ud fra sengen og begyndte at gå lidt rundt. ”Er der noget jeg kan hjælpe dig med? Skal jeg finde noget mad, du kan tage med på turen? For hvor langt skal du egentligt? Du har aldrig sagt, hvor det er din familie bor, udover at det er langt væk.”

     Var det ikke meningen, at han burde være træt? Hvordan kunne han snakke så meget, når han lige var stået op? Jeg rystede smilende på hovedet. Der var en del øjeblikke, hvor jeg ikke forstod den dreng, og al den energi han havde.

     ”De bor længere oppe nord på, så det tager lidt tid at komme derop. Men jeg har fundet transport, så det behøver du ikke at tænke på.” Behøvede jeg, at kommentere på det med en madpakke? Det ville da være rart med lidt spiseligt på vejen, specielt når jeg skulle ride på Rudolf ude i kulden, men turen ville ikke ende med at blive så lang. Rudolf var vores hurtigste rensdyr, så han ville have mig hjemme inden solen tittede frem.

     ”Men vil du fortælle Holly, at jeg har været nødt til at rejse. Jeg ved ikke helt, hvornår jeg kommer tilbage igen. Det kommer lidt an på situationen. Forhåbentligt vil det være før jul.” Hvis jeg kendte min far ret, ville han ikke slippe mig før juleaften. Han havde en masse ting at dele ud, og jeg skulle sikkert hjælpe ham, nu hvor jeg var hjemme.

     ”Selvfølgelig, men tror du ikke, at du måske også burde skrive til hende? Hun kommer sikkert til at undre sig over, hvorfor du ikke dukker op på arbejdet her senere i dag, hvis ikke du skriver det til hende.”

     Han havde ret i det han sagde. Inden jeg fik det sidste tøj på, skrev jeg hurtigt en besked på min telefon:

     Familie nødstilfælde. Er nødt til at tage hjem. Ved ikke, hvornår jeg er tilbage. Håber på snart. Vi ses. – Gabe

     Jeg var stadigvæk ikke vildt god til at skrive sms’er, så hun måtte nøjes med det, jeg kunne få skrevet ned i en fart. Hun skulle nok forstå det, men ville sikkert også stille spørgsmålstegn til det. Det havde jeg bare ikke tid til på nuværende tidspunkt så hun måtte vente.

     ”Vi ses, Daniel. Undskyld at jeg stormer ud herfra, men jeg er nødt til at smutte. Kan mine ting blive her? Jeg håber på snart at være tilbage igen jo.” Inden jeg smuttede gav jeg ham et hurtigt kram og løb så ud ad døren. Faktisk var jeg så hurtigt væk, at jeg ikke nåede at høre, hvad han svarede på mit spørgsmål. Jeg løb ud på gaden, og begyndte at lede efter et rødt lys, der ville lyse op i luften. Det var sådan, jeg skulle finde min ven.

     Da et rødt lys kunne ses lidt længere nede ad gaden, fik jeg det hurtige ben foran det andet, og spænede så i retning af Rudolf. Ganske rigtigt stod han et stykke væk, hvor der ingen mennesker var i sigte, og hvor det syntes at være roligt. Jeg klappede ham hurtigt på mulen, inden jeg sprang op på ryggen af ham. Han satte af fra jorden, og skulle til at flyve, da jeg så en skikkelse komme løbende imod os.

     ”Hvad er det du laver, Gabriel?” Daniels stemme kunne høres lidt væk. ”Flyver du?”
Mit hjerte begyndte at banke, da jeg så ham. Det var ikke meningen, at han skulle have fulgt efter mig, og han skulle da slet ikke have set Rudolf. Nu havde han sikkert en mistanke om, at der var noget helt galt. Specielt fordi jeg sat på et flyvende rensdyr.

     ”Vi ses Daniel. Jeg fortæller alt, når jeg kommer tilbage.” Andet kunne jeg ikke sige til ham. Der var ikke tid til, at han kunne få en forklaring. Det ville tage for lang tid. Tid vi ikke havde at gøre med. Det vigtigste lige nu var, at jeg kom tilbage til mine forældre, så vi kunne finde ud af, hvad det var, der var galt. 

❅❅❅

Åh nej dog - Daniel har fundet ud af, at der er noget på færde med Gabriel, så hvad mon der sker nu? Og hvad er det, der er sket på Nordpolen,der er så vigtigt, at Gabe kommer hjem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...