Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
24Kommentarer
4045Visninger
AA

19. ❅ 18. december

     Aftenen forinden havde været helt ubeskrivelig god. Holly og jeg var gået ind til de andre igen, efter at hun havde givet mig min såkaldte ”fødselsdagsgave”. Sammen havde vi alle hygget os og vi havde fulgt pigerne hjem, da aftenen var ved at nå sin ende. Ingen af os havde kommenteret på kyssene, og ingen af de andre spurgte ind til det.
Holly og jeg skulle begge to på arbejde i dag, så det var ikke fordi vi havde drukket ufattelige mængder af alkohol.
Det at vi skulle på arbejde i dag, var jeg lidt bange for. Ville det mon være akavet mellem os, efter at vi havde kysset? I går havde det ikke været mærkeligt overhovedet, men nu havde vi begge to haft lidt tid til at tænke over det.

     ”Godmorgen,” sagde jeg sagte, da jeg trådte ind i cafeen. Som sædvanligt stod hun bag disken, og var allerede i fuld gang med at tælle kassen op. Ved mine ord kunne hun hurtigt op på mig, og hvis jeg ikke tog meget fejl, kunne jeg se, hendes kinder blusse op. Hun tænkte sikkert på det samme, som jeg gjorde. Mit blik ramte hendes læber og alle tankerne fra i går kom strømmende tilbage. Alle de dejlige følelser der strøg gennem min krop, da vi kyssede, følte jeg igen.

     ”Hej Gabe,” smilte hun, mens hun fastholdt blikket. ”Hvordan føles det så at være 23? Kan du føle nogen forskel?”

     Selvfølgelig kunne jeg føle en forskel. Forskellen fra da jeg var et år yngre var, at jeg ikke vidste, hvordan det føltes at kysse hende. Det gjorde jeg nu. Det var sådan det føltes at være 23. Jeg var lykkelig. ”Det bliver et godt år, kan jeg godt sige allerede nu.” Jeg blinkede med øjet til hende og gik grinende ud i køkkenet. Det var min tur til at bage kagerne i dag og til at dekorere dem.

     Køkkenet var stadigvæk mørkt, da jeg kom derud. Alt der lyste op var ét eneste lys, der stod placeret i en af de velkendte kager fra cafeen. ”Du fik jo ikke en ordentlig fødselsdagsgave af mig i går, så jeg tænkte, at jeg ville give dig en lille ting i dag.”

Hun havde sneget sig op bag mig, og hviskede ordene i mit øre. Kuldegysningerne sprang frem i min krop, og hårene på mine arme rejste sig. At have hende så tæt på mig, gjorde mig lige så nervøs, som jeg havde været i går også.

     ”Det havde du ikke behøvet. Du gav mig en fantastisk gave i går, så at give mig en gave mere i dag, er alt for meget jo.” Jeg håbede, at hun forstod min hentydning til kysset i går. Hun havde fortalt mig, at det var min gave fra hende. Den bedste gave, jeg kunne have ønsket mig.

     ”Jo flere gaver, jo bedre,” smilede hun og puffede mig tættere på bordet med kagen. ”Men på lyset pustet ud, så den ikke ødelægger kagen. Det ville være en skam at skulle spise den, hvis den smager af stearin.”

     Som hun havde bedt mig om, pustede jeg lyset ud og ønskede i mellemtiden. Jeg ønskede på flere kys fra hende. Jeg ønskede mig en fremtid med Holly ved min side, men mest af alt ønskede jeg mig, at cafeen ville overleve, og at dørene ikke ville skulle låses og lysene ikke skulle slukkes. Hvis det skete, ville smilet på hendes læber falme, og hun ville miste sit gode humør. Det kunne jeg ikke lade ske.

     ”Tak Holly.” Jeg kyssede hende på kinden. Forhåbentligt ville det ikke være akavet med et simpelt kindkys, når jeg havde mærket, hvordan det var at føle hendes læber mod mine. ”Begge gaver var fantastiske,” konstaterede jeg, efter at have sat tænderne i hendes famøse ”julekys”-kage.

     ”Desværre er jeg dog nødt til at sige, at din julekys kage alligevel ikke kan leve op til et rigtigt julekys.” Igen blinkede jeg med øjet til hende, inden jeg stille lagde min arm om hende, og pressede hende ind til mig i et kram. ”Tak igen.”

     ”Jeg er glad for, at du kunne lide dem. Så ved jeg da, hvad jeg skal gøre, for at du er glad.” Hun havde helt ret. Hvis hun ville gøre mig glad, vidste hun sikkert godt, hvad hun skulle gøre. Men når det kom til stykket var alt hun skulle gøre, egentligt bare at være ved min side. Det gjorde mig glad, at have hende tæt på mig. Hun gjorde mig glad.

     Mine tanker røg for en stund væk fra Holly og væk fra Minnesota. De fokuserede på min familie på Nordpolen. I dag var nemlig dagen, hvor min far, med hjælp af nisserne, skulle begynde at pakke kanen med alle gaverne. Det var et af årets største opgaver, og det krævede en del hårdt arbejde at få det gjort færdig i tide. I dette øjeblik ville jeg ønske, at jeg kunne være der sammen med dem, så jeg kunne hjælpe til. Desværre var det ikke muligt.

     ”Men vi har en biks vi skal passe. Så dit flirteri må vente til senere,” drillede Holly og gik igen ud i cafeen. Hun rev mig derfor også væk fra mine tanker om min familie og om den travle tid de gik i møde. Det mindede mig på, at jeg hellere måtte få ringet til dem senere i dag. For også lige at høre, hvordan det gik, og for at forklare dem, at min fødselsdag var ret så vellykket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...