Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
24Kommentarer
4039Visninger
AA

15. ❅ 14. december

     Da jeg tog på arbejde denne morgen, var jeg ikke alene. Daniel og Lucas var taget med mig. Efter at jeg havde fortalt dem om, at cafeen måske skulle lukke, havde de i fællesskabet taget en beslutning. De ville hjælpe med at redde cafeen. Derfor var de taget mig med på arbejde.
Lucas var åbenbart god til computere og til at photoshoppe og den slags ting, så da han havde hørt om det i går, havde han arbejdet størstedelen af natten, for at få en flyer bikset sammen.

     ”Hvad skal vi sige til Holly?” spurgte jeg om, inden vi trådte ud ad døren. Siden drengene havde insisteret på at tage med mig, og siden jeg ikke havde Hollys nummer på min telefon, havde jeg ikke kunne forberede hende på, at jeg ville have to ekstra med mig i dag.

     ”Du forklarer hende bare, at du fik os to til at hjælpe med at promovere hendes forældres café.” Daniel klappede venligt til mig, inden han lukkede døren bag os. ”Hun bliver glad. Det lover jeg dig.”

     De sidste ord hviskede han til mig, som måtte Lucas eller Holly ikke høre det. Som altid stod hun bag disken, og syntes ikke at have set os komme ind. Jeg så, at hun havde høretelefoner i sine ører, så musikken måtte have overdøvet larmen, da vi kom ind.
Så flabet som Daniel var, gik han op til hende, og smækkede begge hænder ned i disken. Hun fløj mindst en halv meter op i luften af ren forskrækkelse. Vi tre drenge grinte alle i kor, hvilket udløste en utilfreds grimasse fra Holly. Til sidst kunne hun dog ikke holde masken, og begyndte selv at grine også.

     ”Hej drenge. Hvad laver I dog her? Jeg troede kun, at det var dig der arbejdede her, Gabe. Så vidt jeg ved, har vi ikke hverken Daniel eller Lucas ansat,” smilede hun, mens hun tog høretelefonerne ud af ørerne. Hun kiggede spørgende på os.

     ”Jo ser du,” startede jeg ud og tog ordet, præcist som Daniel havde rådet mig til. ”Drengene hørte om cafe situationen, og de besluttede, at de ville hjælpe til. Vi har arbejdet på at få lavet en flyer, som vi kan dele ud i byen. Jeg har snakket med din mor, og hun kommer lige om lidt. Hun skal nok sørge for at tage over i butikken i dag, så vi fire kan dele ordet om cafeen.”

     Jeg snakkede meget. Det havde jeg altid fået af vide. Min mor havde altid været god til at snakke også, så jeg måtte have arvet det fra hende. Min talestrøm kunne måske godt lyde lidt forvirrende, men forhåbentligt forstod Holly de vigtigste punkter i det.

     ”Du har hvad? Har du fået Daniel og Lucas til at lave seriøst arbejde?” Hun grinte igen. Plejede de to da ikke at gøre det? Fra hvad jeg havde oplevet, var de to meget seriøse. Specielt i går da vi lavede vores flyer. ”Men jeg er ikke sikker på, at det er en god idé. Stedet her lukker jo sikkert ned alligevel. Der er ikke rigtigt noget vi kan gøre ved det.”

     Da hun snakkede, gik jeg op til disken, og lagde min hånd ovenpå hendes. Forhåbentligt ville det vise hende, at vi nok skulle få det til at fungere. Vi ville ikke give op uden kamp. Håbet om, at min far ville kunne gøre noget ved det, sad ligeledes i baghovedet på mig.

     ”Træk nu bare i tøjet og kom med. Vi har lagt en plan for dagen, så alt du skal gøre, er egentligt bare at adlyde.” Lucas var allerede begyndt at gå mod døren, da han snakkede. Derfor blev nogle af hans ord lidt utydelige. Ordene fik dog alligevel Holly til at holde mund og gøre, som hun havde fået besked på. Forklædet hang hun op på knagen og lidt tøvende fulgte hun med.

     Inden vi nåede ud af døren, trådte hende mor ind. ”Åh, hvor er det godt at se, at I er klar til at gå. Kom afsted med jer, så skal jeg nok klare det her fra.” Hun kyssede hurtigt sin datter i panden og jagede os så væk fra cafeen. Kysset i hendes datters pande fik mig til at tænke på, dengang jeg selv havde kysset Holly i håret. Det syntes at være så lang tid siden, til trods for, at det skete dagen forinden.

     Jeg tog fat i Hollys hånd, da vi var nået udenfor butikken. ”Der er intet at bekymre sig om. Lucas og Daniel synes at have ret godt styr på dette, og uanset hvad, der kommer til at ske, så vil dagens arbejde ikke være spildt. Vi skal nok få folk til at hjælpe.” Som svar nikkede hun kort på hovedet, og klemte min hånd lidt ekstra.

     Først da de to andre kiggede ned på vores sammenflettede hænder, gik det op for mig, at vi holdt i hånd. Jeg slap forsigtigt grebet, og kiggede akavet ned i jorden. Det syntes, at være svært for mig ikke at have nogen form for kropskontakt med hende.

     ”Men lad os komme i gang,” sagde jeg, inden jeg greb en stak flyers fra Lucas’ favn. ”Vi har en masse arbejde foran os.”

❅❅❅

     Dagen gik hurtigt, og vi fik delt flere flyers ud, end jeg nogensinde havde turdet håbe på. De fleste mennesker vi havde snakket med, havde virket interesseret i det vi havde at fortælle dem, og de havde glædeligt taget imod det, vi havde med. Mange havde spurgt ind til cafeen, og havde lovet os, at de ville komme og besøge den.

     Smilet på Hollys læber voksede sig større og større for hver flyer, vi fik delt ud. Da vi var løbet tør, besluttede vi os for kort at samles.

     ”Godt arbejde i dag, venner. Jeg er stolt af jer alle.” Smilet på mine læber havde også vokset sig betydeligt større, som dagen var gået. I mine vildeste tanker havde jeg ikke troet, at vi ville kunne få spredt ordet så meget, som vi havde. Det var uden tvivl ikke spild arbejde, det vi havde udrettet i dag. ”Nu må vi håbe, at det betaler sig, alt det vi har gjort.”

     Daniel og Lucas gav hinanden en high five, mens Holly sneg sig op på siden af mig. ”Tak fordi du ville hjælpe. Det betyder utroligt meget for mig, Gabe.” Denne gang var det hende der søgte kontakt med min krop. Hendes lille hånd smøg sig ind i min, og varmen spredte sig hurtigt inden i mig.

     ”Der er intet jeg hellere vil, end at hjælpe dig,” hviskede jeg, og håbede ikke på, at det var for offensivt at sige. Jeg havde brug for at udtrykke overfor hende, hvordan jeg havde det. Om det så måtte formidles på en måde, så det ikke virkede for åbenlyst, at jeg godt kunne lide hende, var det sådan det måtte være. ”Jeg er glad for, at du nød dagen.”

     ”Hey Gabriel. Vi er nødt til at komme hjem. Vi skal planlægge din fødselsdag, så Holly-tøsen og dig kan flirte videre en anden dag. Lucas og jeg har ikke hele dagen.” Min roommate klappede kærligt til mig. Hans kommentar fik mine kinder til at blusse op. Jeg bad til, at de ikke lagde mærke til det, men blot troede, at det var kulden, der havde farvet dem.

     Holly kiggede overrasket op på mig. ”Har du snart fødselsdag?” Jeg nikkede. ”Hvorfor har du ikke sagt noget om det?”

     Som svar trak jeg blot på skuldrene. Hvad skulle jeg have sagt? Skulle jeg bare sådan uden videre have fortalt hende, at jeg havde fødselsdag om tre dage, og at jeg ville ønske, at vi to kunne bruge dagen sammen? Godt nok havde vi kendt hinanden i godt og vel to uger efterhånden, men var det ikke sådanne informationer, man først delte efter lidt tid? Uanset hvad, så vidste hun det hvert fald nu.

     ”Det var ikke meningen at Daniel skulle vide det heller, men det smuttede, så ja…” Jeg slog mig selv i hovedet. Kunne jeg ikke have kommet op med et bedre svar?

     ”Vi skal da holde fest for dig. Det er din store dag, så det skal fejres.” Af ren begejstring krammede hun mig, og syntes allerede at have planlagt min fødselsdag.

     Jeg grinte kort. ”Daniel, Lucas og jeg skal faktisk allerede ud og have et par øl sammen på en af de lokale barer. Du burde tage Leyla og Jenny med, så vi alle kan hygge os. Det ville betyde meget, hvis du var der.”

     ”Selvfølgelig vil jeg det, Gabe. Vi kan snakke om detaljerne i morgen. Ellers kan du lige få mit nummer, så kan vi skrives ved om det senere.” Inden at jeg havde nået at se mig om, havde hun taget mobilen, jeg stod med i hånden, og var ved at kode sit nummer ind. Hendes ihærdige trang til at være i kontakt med mig, selv over mobilen, glædede mig. Det måtte da betyde noget.

     ”Det er en aftale, men jeg må nok hellere følge med de to andre, inden de gør fra mig.” Jeg gav hende et hurtigt kram, og var på vej væk, inden jeg vendte mig om og råbte til hende: ”Du skal nok få en besked fra mig senere.”

     Ét stort smil blev sendt tilbage til mig, og hun vinkede en sidste gang, inden hun selv vendte om på hælen og gik hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...