Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
24Kommentarer
4049Visninger
AA

11. ❅ 10. december

     Jeg gabte endnu en gang. Det var lang tid siden, at jeg havde været så træt, som jeg var på nuværende tidspunkt. Vi havde stået på skøjter i lang tid og derfor var det også blevet forholdsvist sent, inden Daniel og jeg var kommet tilbage på vores værelse. Daniel og Lucas blev betydeligt bedre til at skøjte rundt, da der var godt og vel en time. Jenny og Leyla hjalp dem lidt på vej. Hvad angik Holly og hendes pivot, så fik hun det også lært. Efter hendes fald den første gang hun prøvede, var jeg altid i nærheden af hende, hvis det nu skulle ske igen. Det gjorde det ikke, og til sidst kunne vi næsten ikke stoppe hende i at dreje rundt.

     Hende og jeg skøjtede også rundt selv og snakkede om alt mellem himmel og jord. Vores hænder fik ikke chancen for igen at røre hinanden, men som hun havde gjort tidligere, smøg hun igen sin arm under min. I mine øjne lignede vi et par, der var på date ude på skøjtebanen, hvilket jeg ikke havde noget imod. Sandheden var dog, at vi langt fra var et par.

     Daniel havde ikke kommenteret på noget af det, da vi var kommet hjem. Jeg havde lidt frygtet, at han igen ville komme med alle mulige udtalelser om Holly og jeg, og ud fra hendes fald også ville drage konklusioner om vores forhold, der stadigvæk kun var på venneplan. Fordi han ikke bragte det op, var det noget jeg selv begyndte at tænke igennem, da jeg lå under min dyne. Tankerne gik heller ikke væk, da jeg nu stod og var ved at rydde op i cafeen efter en lang arbejdsdag.

     ”Jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan du kunne være så god til at stå på skøjter. Man skulle tro, at du kom fra et sted, hvor der var sne og is hele året rundt.” Holly stod et stykke fra mig og var ved at tørre bordene af, da hun begyndte at snakke. Selv stod jeg og talte kassen op, hvilket jeg efterhånden var blevet ret god til.

     Jeg rømmede mig kort. ”Lad os bare sige det sådan, at det er koldt året rundt, der hvor jeg kommer fra.” Forhåbentligt ville ordene ikke afsløre, at jeg kom fra Nordpolen, og at jeg levede i sne og kulde hver dag.

     ”Så du må have stået meget på skøjter.”

     ”Min mor stod som sagt meget på skøjter, og fordi det altid var koldt, var det en af de ting, vi tit gjorde sammen. Jeg gjorde det også med nogle af mine mindre venner, når min mor ikke havde tid.” Med mine mindre venner hentydede jeg til nisserne. De var ikke så høje som os mennesker, og selvom vi var på samme alder, var de stadigvæk ikke højere end, at de gik mig til lige over taljen.

     Holly lagde kluden fra sig, og kom hen til mig. ”Jeg ville ønske, at min mor havde tid til at stå på skøjter med mig.” Hun sukkede kort. ”Men hende og min far har altid haft travlt med sit arbejde, og da de så åbnede cafeen her, havde vi aldrig tid til hinanden. Jeg lærte lidt af leve med det, eftersom at jeg begyndte at elske cafeen. Som barn er det dog bare svært ikke rigtigt at have sine forældre omkring sig. Specielt når man er ene barn.”

     De ting hun fortalte mig, kendte jeg ikke til i forvejen. Jeg kunne se, at det gik hende på, så derfor lagde jeg forsigtigt min hånd på hendes arm. Armen havde hun lidt før placeret på disken foran mig.

     ”Hey! Jeg er sikker på, at dine forældre ville have elsket at bruge tid med dig, men måske bare blev stresset af arbejdet. Når alt kommer til alt, er du jo det vigtigste i deres liv,” sagde jeg og mente hvert eneste ord. Hun var uden tvivl det vigtigste i hendes forældres liv, præcist som hun var vigtig i mit liv. ”Og heldigvis har du jo mig til at tage dig med ud og skøjte. Jeg ville elske at hive dig tilbage ud på isen, hvis du altså har lyst.”

     Et smil blev hendes svar til mit spørgsmål. Troede jeg. Hun tav i et sekund, som skulle hun først lige finde ord, før hun svarede. ”Der er intet, jeg hellere vil, Gabriel. Jeg ville elske, at tage med dig ud at skøjte.”

     Hun lænede sig ind over bordet og satte sit hoved op til mit øre. Mit hjerte begyndte at banke, ved at have hende så tæt på mig. ”Men kan du love mig, at det så kun er os to denne gang?”

     Ordene blev hvisket så lavt, at jeg var i tvivl om jeg mon hørte rigtigt. Ville hun kun have, at det skulle være hende og jeg? De andre skulle altid ikke med os denne gang. En klump havde sat sig fat i halsen på mig. ”Hvis det er det du ønsker, skal jeg nok sørge for, at det kun er dig og mig.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...