4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1597Visninger
AA

9. 8. december: Slut

Hun var overlykkelig, da hun vågnede. Lige et par sekunder mere. Hængslerne i vinduet pev, da hun åbnede det, så hun kunne få noget af den kolde, friske morgenluft. Frosten lå som et tyndt slør af hvid på alting. Solen var ved at bryde gennem den lette tåge, og pletvis var frosten ved at være væk. Hun snusede luften ind gennem næsen og fyldte lungerne. Der var stadig lidt tid, hvor hun kunne trække vejret. Efter to minutter lukkede hun vinduet og skuttede sig i kulden, der fyldte soveværelset. Hun tog morgenkåben fra knagen og bandt det tynde bælte om livet. Hendes bare fødder gav kun en smule lyd fra sig, da hun listede ind i køkkenet. Hver en detalje lagde hun mærke til. Der var ikke lang tid tilbage. Hun kunne lige så godt bruge den på at nyde alle detaljer og drikke den dyreste kaffe. 5. december havde hun været i det dyre supermarked og købt de ting, hun altid gerne havde villet forkæle sig med. På vejen kiggede hun ind i glaskuben, hvor Elna Koch sad. Hun havde set frustreret ud, men hun var dybt koncentreret i at forme en skulptur, der slet ikke lignede det, hun plejede at lave. 

Kaffen gled let og ubesværet ned gennem halsen på hende. Den var brændende varm, men den smagte så godt, at hun ikke kunne lade være med at drikke den hele tiden. Telefonen ringede, med hun tog den ikke. Ikke nu. Med faste skridt gik hun hen til den. MOR stod der på skærmen. Med et suk ringede hun tilbage.
"Du må ikke skræmme mig på den måde!" Hendes stemme var skinger og hektisk.
"Rolig nu mor. Jeg er først lige stået op. Jeg har det helt fint," sagde hun roligt. Alligevel bankede hjertet i hendes bryst lidt hurtigere.
"Du skal tage telefonen! Jeg bliver jo skræmt fra vid og sans!"
Hun sukkede. "Er det ikke gået op for dig, at jeg også har et liv. Jeg kan ikke hele tiden tage telefonen. Og jeg kan heller ikke skrive til dig hver time. Det er ikke muligt. Skal vi sige, at jeg ringer klokken tolv hver dag?"
Der kom ikke mange indvendinger, og opkaldet var snart afsluttet. Med et suk smed Christina sig på sofaen. Hun havde nær spildt kaffen ud over sig, men hun var heldig. 

Netflix havde ikke noget nyt til hende, så hun genså igen nogle afsnit af Friends. Der gik ikke lang tid, inden hun blev rastløs. Hun havde i lang tid været sygemeldt, men hun havde aldrig været så rastløs, som hun blev den formiddag. Der var ingen at være sammen med eller snakke med. Lægen havde foreslået hende en terapigruppe, men hun gad ikke sidde i en cirkel og høre om folks elendighed. Så ville hun hellere ligge vandret hele dagen. Hun rejste sig op og begyndte at gå rundt i den pinligt rene lejlighed, da smerten skød rundt gennem hendes hoved. Højlydt stønnede hun i smerte, stillede kaffekoppen næsten ubevidst fra sig og smed sig på sofaen. Smerterne dundrede rundt i hendes hoved og bredte sig langsomt til resten af kroppen. Endnu et anfald. Og så havde hun gået og troet, at hun havde fået det bedre, men det mente universet vist ikke. I mange lange minutter lå hun der og troede, at hun skulle til at dø. Det kunne ikke være nu. Hun kunne ikke dø nu. Hun ville leve, men for hvert sekund blev smerten værre, indtil den overtog hele hendes krop. Prikker formede sig for hendes øjne. Det måtte ikke være nu. Pletterne blev til større områder. Der var kun små prikker med lys. Så forsvandt de også. Smerten vandt over hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...