4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1609Visninger
AA

8. 7. december: Mit

"Hvad laver du her?" spurgte hun forundret og gav ham elevatorblikket.
"Jeg tog tidligere fri," sagde han og lænede sig ind for at kysse hende vildt romantisk, men det endte ud med at blive et vådt smatkys, som hans forældre ofte havde givet ham på kinden. Neglene borede sig ganske let ind i håndfladerne på ham.
"Du forpurrer min plan!" sagde hun højt og smed armene i luften, mens hun gik ind i dagligstuen.
Han så bekymret på hende. "Jeg ville jo bare overraske dig."
"Det gjorde du også." Hun holdt en pause. Stemmen fra stuen halvt råbte, og han gik forsigtigt hen til døren. "Bare på den dårlige måde."
"Hvorfor?"
"Hvorfor? Fordi jeg går her og kæmper for at holde vores ægteskab oppe, mens du feder den af på kontoret dagen lang og bruger mine hårdt tjente penge!" Hendes stemme var skinger, og Alexander vidste allerede, at det ikke ville slutte snart.
"Ska-"
Hun sænkede stemmen til en hvæsen. "Du kalder mig ikke skat. Forstået?"
Som en lydig robot stod han som en statue og nikkede. Han stoppede først, da hun var trampet forbi ham. Gulvet knirkede under hans fødder, da han trådte ind i dagligstuen. De var en uge inde i december, og hver dag havde Alexander tænkt på, at det var på tide, at de fik pyntet op. Normalt gjorde de det sammen på 1. december, men der havde han arbejdet igen. Hun havde også arbejdet i sit atelier nede ad gaden. Alle kendte hende på grund af atelieret af glas, så alle og enhver kunne se, hvordan hun fik frustrationer, og hvordan hendes arbejde gik helt fantastisk, men ingen kendte hende som Alexander. Ingen ud over de to kendte til, hvordan hendes første skulpturer så ud. Ikke engang hendes forældre havde set de første skulpturer, hun havde lavet. Det havde Alexander. Han kendte hendes hjerte. Kun han kendte den virkelige Elna Koch. Det troede han i hvert fald, men hans overbevisning krakelerede lige så stille foran ham, da han så, hvordan hun var begyndt at pynte op. Det så ud som sædvanligt. De dyreste julekugler hang på den gennemsigtige lyskæde, der glimtede af værdi. Lyskæden hang oppe over vinduerne og lyste rummet op med en magisk stemning. Den var meget bedre end ethvert julemarked, mente Alexander.

Han gik lidt rundt i rummet, indtil han opdagede dørkarmen. En smuk mistelten hang hen over den. Det var en af de dyre plastik-misteltene. For flere år tilbage havde han købt den og hængt den op over sengen. Siden da havde den hvert år hængt der. Ud over dette år. Han tog en dyb indånding og talte til fem. Verden så bedre ud, da han åbnede øjnene, og han tænkte, at måske ville den være placeret bedre der end hen over sengen.

Han anede ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Hun var ikke til at finde, og i bund og grund var han også ligeglad. Med sikkerhed ville hun komme tilbage hurtigt. Uden en lyd tog han overtøjet på og tog på arbejde igen. Hun kunne rende ham, hvis hun skulle behandle ham på den måde, når han ekstra havde taget tidligt fri.

"Hvilket arbejde!?" Hun skreg ham i ansigtet. "Du sidder bare og underskriver lort, som du ikke aner hvad er!"
"Jeg laver grundig research på det!" råbte han tilbage. Hun kunne da ikke bare svine ham til på den måde.
"Du forstår ikke et ord jura!"
"Jeg forstår mere end du gør!"
Hun tog en dyb indånding lynhurtigt. "Det er mig, der tjener pengene! Og det er dig, der bruger dem!"
"Nå, så nu vil du hoste op med det, hva'?" Overfladiske indåndinger fyldte hans lunger. "Bare fordi jeg har stil. Det er mig, der har indrettet vores hjem!"
"Og det er mig, der ejer det!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...