4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1587Visninger
AA

24. 23. december: Juletræet

Hans forældre kunne komme hvert sekund. Hvert sekund det skulle være. Som altid var de forsinkede, men det rørte ham ikke. Det rørte ham ikke det mindste, at de igen igen var for sent på den. Det rørte ham ikke de mindste. I baggrunden af deres samtale kunne han høre noget grus rasle udenfor. Han så ud ad vinduet, han havde gjort rent dagen forinden på trods af vinden, der nu hujede og fik huset til at ryste en smule. Juletræet stod usmykket hen. De ville smykke det efter maden, selvom Elna ikke havde været helt vildt meget for det. Det var en tradition, og de ville begge undgå, at nogle andre end de to kendte til ulykken.

Hans forældre smilede som altid lidt for meget, men det forstyrrede ham ikke nær så meget som normalt. Hans mor var i pænt tøj, men som altid havde hans far sweater og cargobukser på. Det var en julesweater med Rudolfs hoved og næse, der var lige så rød som resten af sweateren. Man kunne ikke se rensdyrets næse for de store solbriller, den havde på. Under afbildningen af hovedet stod der "Go' Jul!". Hans far smilede stort og begyndte allerede efter to minutter at snakke om sin sweater. Alexander smilede og grinte på de helt rigtige tidspunkter. Han kunne næsten gøre det i søvne.

Maden var ikke noget specielt. Det var først sild med karrysalat, som hans mor tog rigeligt af. Derefter blev det tid til endnu flere forskellige slags fisk. Det var blandt andet rejer, som han lod stå foran Elna, der elskede dem næsten mere end livet. Flere gange skovlede hun et læs på sin tallerken og spiste dem helt afslappet, mens hun snakkede med hans far, der fortalte om et eller andet ligegyldigt. Alexander kunne godt se, at hun bare holdt en facade oppe, men han elskede hende for at gøre det. Ikke alle ville lade som om de var interesseret i mundharmonikamusik. 

Efter maden rejste de sig, og i fællesskab hentede Alexander og Elna julepyntet op fra kælderen, hvor det havde lagt og gamlet lidt hen. Deres hus var blevet pyntet op til jul, men træets pynt manglede, hvilket man kunne se. Da de kom op, var der sat julemusik på.
"Vi tænkte, at vi godt kunne sætte noget julemusik på," sagde hans mor og smilte. Det var hendes yndlings julesang, og han ville ikke afbryde den, for den var egentlig ret god. Hun tænkte sikkert tilbage til den tid, hvor hun var kæmpe fan af Shakin Stevens. 
"Så kommer vi også i den rigtige stemning," sagde Elna med et smil og stillede de små bokse og kasser fra sig på bordet med et støn. "Så er der julepynt. Vi sætter lige lyskæden op først, så vi ikke skal gøre det senere."
De begyndte at snakke, og Alexander hældte lidt snaps op i de høje snapseglas. Hans far havde allerede drukket for meget, og han vidste, at både hans mor og Elna holdt sig fra det. Så det blev snaps i to glas, nu hvor hans far alligevel ikke skulle køre.

"Jamen det bliver da meget godt," sagde Alexander, mens han satte endnu et stykke pynt op. Det var noget broget, men det var stadig fint og julet. Han kunne ikke tro, at det næste dag ville være juleaften. Så skulle de bare hygge, spise noget sammen, slappe af, kigge på stjernerne, hvis det da ville være muligt, danse lidt om træet og så generelt have en afslappende og hyggelig aften. De var blevet inviteret til juleaften andetsteds, men de havde besluttet sig for at blive hjemme. Pleje deres ægteskab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...