4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1572Visninger
AA

22. 21. december: Julebag

Hun sukkede irriteret. Klokken var ikke engang fire om morgenen, og hun kunne ikke sove mere. Den plan med at blive længe oppe og sove længe virkede ikke. Hver aften faldt hun i søvn på sofaen, og hver morgen vågnede hun i sin seng. Ingen i huset kommenterede på det, men hun var godt klar over, at hendes far bar hende i seng hver aften, hvilket også var grunden til at hun vågnede hver morgen i det tøj, hun havde haft på aftenen forinden. Medmindre hendes mor havde haft en finger med i spillet. Hun krøllede sig længere ind under dynen og trak den helt op til ørerne, mens hun lod hendes knæ ryge næsten helt op til hagen.  Det var varmt, blødt og behageligt. Huset var også nogenlunde varmt, men hun nød varmen og den behagelig og tryghed, dynen gav hende.

Klokken nåede at blive halv fem, inden hun var så dækket af koldsved, at hun tvang sig selv op til gåsehuden. Badet måtte hun vente med til fem timer senere, når resten af hendes familie også var oppe. I mellemtiden satte hun sig foran TV'et med en kop kakao og så en genudsendelse af en julefilm, der var mere kedelig end kedelig. Alligevel så hun den, for hun fulgte ikke rigtig med i den. Hun lod sine tanker drifte afsted med hende, så hun landede på øen igen. I flere dage havde hun gået og leget med tanken om at tage afsted igen. Afsted til et eksotisk sted.

"Nå, du er allerede oppe." Hendes far ruskede i hendes hår og løftede hendes fødder, så han kunne sætte sig i sofaen.
"Hvad havde du regnet med?" Filmen var for længst færdig og blevet udskiftet med nyheder og forskellige dårlige programmer omhandlende jul.
Hendes far sukkede. "Det ved jeg ikke."
De sad et stykke tid i stilhed og så begge to på skærmen.
"Det er forfærdeligt hvor meget bras der er i fjernsynet lige op til jul," sagde hun for at bryde stilheden. "Specielt tidligt om morgenen."
"Det er derfor jeg altid lyttede til radio, når jeg havde jetlag som ung." Hendes far så frem for sig og forestillede sig sikkert alle de steder, han havde været.
Hun rystede på hovedet. "Ikke engang radioen har noget ordentligt at byde på. Man kan bare høre, hvor trætte værterne er. Klokken seks skifter det til morgenprogrammet, hvor værten bare virker overentusiastisk."
"Ja ja, alting ændrer sig jo," sagde hendes far i en lang udånding.

Rema var fyldt. Alle skulle bare have de sidste ting, hvilket Selma også skulle. Hun skulle hente to pakker og købe ind til julebag. Selvom dåserne allerede var blevet fyldt, skulle de bare fyldes endnu mere. Kurven blev fyldt med alt for mange plader mørk chokolade til bagning, marcipan, mel, mælk, sukker, sirup og så meget mere. Nogle af tingene havde hun aldrig hørt om, og de krydderier hun skulle få fat på var væk. Muskatnød, kanel og peber var alle udsolgt, så hun måtte efter at have betalt svinge sig på cyklen igen og køre til tre forskellige butikker for at få fat i krydderierne. Hendes mor havde understreget vigtigheden af, at alle var der, og hun ville ikke komme i problemer.

Halvdelen af dagen gik med at veje og blande ingredienser, meget forsigtigt opvarme forskellige ingredienser, blande ingredienser igen, rulle deje ud og putte ubagte småkager på plader. Mens sidste plade kom i ovnen, begyndte de at temperere chokolade og dække forskellige marcipanfigurer i chokolade. Klokken nåede at blive femten, inden de nåede at blive færdige. Træt smed Selma sig på sofaen og lukkede øjnene.
"Jeg er så færdig for i dag," sagde hun, inden hun faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...