4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1607Visninger
AA

3. 2. december: Far

"Er du klar?" råbte mor nede fra køkkenet. Hendes høje hæle klakkede mod stengulvet, og lyden blev helt ændret, da hun gik over på de gamle gulvbrædder, som Elias havde lakeret med far sidste sommer. Elias svarede hende ikke. Han svarede ikke nogen længere.
Hun stoppede op midt på trappen og så på ham med et blødt blik. "Næsten færdig?"
Elias nikkede, mens han prøvede på at binde sin butterfly ligesom den på videoen, der kørte på hans mobil. Uden at sige noget, gik mor hele vejen op ad trappen og vendte ham om med et blidt greb. Hendes lange fingre kendte alt for godt det stof, Elias prøvede at binde om sin hals. Hun kunne binde den butterfly med lukkede øjne.

De gik, uden at ytre et ord, ned i entréen, hvor han langsomt og modløs tog sine sko på. For en gangs skyld havde mor høje hæle på. Normalt foretrak hun flade sko, men far elskede altid at se hende i høje hæle, så hun tog dem på. Et kort nik var det tætteste, de kunne komme på at ytre et eneste ord. Begge var stadig for chokerede til at forstå, hvad de egentlig skulle til. Elias lod ordene køre rundt i sit hoved, som kvinden fra krisehjælpen havde fortalt ham at gøre:

Jeg hedder Elias Skou. Jeg er 15 år. Jeg har en mor og … nej, jeg har ikke nogen far. Jeg har en mor. Min far døde 27. november 2017. Jeg har en kat, det elsker at blive aet mellem ørerne af far, mens han ser fodbold. Jeg bor på landet og har boet der hele mit liv.

Ordene stoppede der. De sidste sætninger mindede ham om, at de skulle flytte til byen. De havde allerede lakeret gulvet igen, så huset nemmere kunne sælges. Halvdelen af Elias’ ting stod i store flyttekasser. Det havde de faktisk gjort, siden mor havde sagt, at de snart skulle flytte. Det var lang tid siden. Dengang havde far fundet lejligheden på en eller anden hjemmeside. Han var helt begejstret over at skulle flytte fra et fint hus lidt ude på landet og i stedet ind i en lille, trængt lejlighed. Den var på 40 kvadratmeter, og selvom Elias ikke var særlig glad for matematik, vidste han, at der næppe var plads til meget. Specielt ikke når de flyttede fra et almindeligt middelklassehus på omkring 150 kvadratmeter og ind i en lille lejlighed. Og selvom hverken mor eller far havde sagt det, så vidste han, at han også skulle skifte skole.

Den lille parkeringsplads var næsten helt fyldt. I løbet af et kvarter ville vejkanten i 100 meter på hver side være fyldt med biler. Far havde mange venner og en stor familie. Over halvdelen af dem kendte Elias ikke, og nogle havde mor kun mødt en eller to gange. Gæsterne stod i en stor sort klump foran kirken. De snakkede mumlende. Til hans konfirmation havde gæsterne også stået udenfor lige inden de var gået ind i kirken. Det var næsten de samme gæster, som stod der i sort tøj. Dem, de ikke kendte godt, sad sikkert allerede på bænkene i kirken og ventede. Elias anede ikke, hvordan begravelsen ville foregå. Mor havde planlagt den, og han havde bare haft fri fra skole i to dage, inden han skulle tilbage. Da han var kommet tilbage, var alle omsorgsfuld til et punkt, der gjorde ham usikker og ked af det.

Gruset under deres fødder knirkede og fortalte klumpen om deres ankomst. Folk smilte venligt til dem. Specielt til Elias. Han kunne fjernt bag sig høre nogle sige noget i retningen af: ”Han er jo så ung, den stakkels dreng.” Mor tørrede øjnene med første lommetørklæde i pakken med ti. Der lå flere pakker diskret gemt væk i bilen. Elias havde gemt dem. Han sagde ikke et ord , inden han tog en dyb, vaklende indånding.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...